Sundhedsministeren mener, at Medicinrådet er et centralt redskab i kampen for at sikre tilgængelig medicin også i fremtiden. Der er dog rum til forbedringer - sagsbehandlingstiden skal ned, og lægernes frie ordinationsret overholdes mere nøje, mener hun.
”Jo mere viden, jeg har fået på området, desto mere synes jeg, at det er en dårlig idé at adskille udgifterne til medicin fra driftsbudgetterne på hospitalerne. Hvis man ser på udgifterne til medicin i regionerne, så optager de i dag en mindre andel af det samlede budget, end de gjorde for ti år siden. Det hænger sammen med, at vi har tilføjet regionerne flere penge end deres øgede medicinudgifter. Selvom der er kommet en voldsom stigning i udgifterne til sygehusmedicin, som hænger sammen med, at vi har fået flere nye og innovative præparater, så er der tilsvarende sket en meget stor reduktion i udgifterne til primær medicin. Det betyder, at regionerne samlet set bruger en mindre andel af deres budgetter på medicin i dag end for ti år siden,” siger Ellen Trane Nørby og fortsætter:
”Havde man haft et fast budget, så ville man ikke have kunnet sikre, at de penge, man havde sparet på primær medicin, var gået til andet. Derudover har vi som en del af sundhedsreformen afsat penge til et behandlingsråd i Danmark. Dermed kan vi udvide Medicinrådet til ikke kun at forholde sig til medicin, men også til behandling og dermed vurdere, hvornår er det relevant med genoptræning, hvornår med kirurgi, hvornår med medicin og, hvornår det måske egentlig bare er brug for, at der bliver taget bedre hånd om patienten.”
Ellen Trane Nørby efterspørger, at der i fremtiden bliver bedre plads til faglige kompetencer, som skal være med til at vurdere, hvilke behandlinger, der er relevante. Derfor er hun stærk fortaler for et behandlingsråd, som skal supplere Medicinrådets arbejde.
”Hvis man har det ønske, at man skal prioritere på tværs – det har vi som regering, og det har vi lavet en aftale om – så skal vi udvide med et behandlingsråd med fagligt kompetente folk. Med adskilte budgetter vil man binde rådets muligheder for at se på tværs og måske spænde ben for sygehusenes handlemuligheder - det kan jo være, at nye anbefalinger netop er, at sygehusene ikke bruger medicin i nogle tilfælde, men i stedet sætter ind med eksempelvis ergoterapeuter eller psykoterapeutisk behandling i større omfang. Hvis vi har en kasse til medicin og en kasse til noget andet, risikerer vi silotænkning. I stedet vil det være hensigtsmæssigt med et mere konstruktivt kritisk tænkende og reflekteret blik på, hvilke behandlinger, der giver bedst mulig kvalitet for patienterne."
"Og et behandlingsråd skal netop have kritiske briller på, som Danske Patienter og Lægevidenskagelige Selskaber også har været ude og sige, og som jeg er fuldstændig enig i. Man er nødt til at gå ind og kaste et kritisk blik på behandlinger, fordi der er rigtig meget spin i vores sundhedsvæsen,” siger Ellen Trane Nørby.
Der har været stor debat om, hvorvidt Folketingets 7. princip for prioritering af sygehusmedicin fungerer eller ej. Synes du, at det fungerer, når det kan være det enkelte hospitals eller en afdelings økonomi, det går ud over, når en læge ordinerer dyr medicin? Er den frie ordinationsret så ikke afløst af et nødvendigt hensyn til arbejdspladsens økonomi?
”Vi har flere gange indskærpet overfor Danske Regioner, at vi har vedtaget, at vi har et syvende princip for prioritering af sygehusmedicin. Der er hverken tale om seks eller seks og et halvt princip, men syv principper,” siger Ellen Trane Nørby, som gerne ser, at lægernes frie ordinationsret overholdes.
”Der er tale om syv principper, som alle sammen er gældende, og det betyder også, at den frie ordinationsret er der. Men som der jo også lå i den aftale, da man lavede den, så skulle det ikke være sådan, at dyre lægemidler uden umiddelbar effekt, som ikke er anbefalet af Medicinrådet, bare bliver brugt. Men man ikke knægte den frie ordinationsret, så hvis en læge vurderer, at en konkret patient kan have gavn af behandlingen, så skal man kunne nå op på øverste hylde og tage også de dyre lægemidler i brug - også selvom præparatet ikke er anbefalet til standardbehandling.Det syvende princip omkring den frie ordinationsret skal både respekteres og understøttes fra regionernes side. Det har jeg også en klar forventning om, at de gør,” siger Ellen Trane Nørby og fastslår:
”Vi har haft gennemgange, hvor der er en række eksempler på, at de dyre præparater bliver ordineret. Også til patienter, der ikke falder inden for standardkategorierne. ,” siger hun.
Ellen Trane Nørby mener, at der er områder, hvor Medicinrådet kan gøre det bedre. Blandt andet skal der ses på, hvordan implementeringen og sagsbehandlingstiden er.
"I øjeblikket mener jeg, at sagsbehandlingstiden er på omkring 13 uger, så der er rum til forbedringer,” siger sundhedsministeren og fortsætter:
”Grundlæggende er jeg stor tilhænger af Medicinrådet. Det er vores vigtigste muskel i forhold til at få ordentlige medicinpriser – og det er også en vigtig del i forhold til den prioriteringsdiskussion, som handler om at kunne måle, hvad er effekten af medicin er. Man skal ikke bare lade medicinalindustrien sælge guld og grønne skove, men også efterprøve fakta i forhold til, hvad der egentlig er den reelle effekt på området,” siger Ellen Trane Nørby.
I forhold til indførelse af ny medicin er Danmark i visse tilfælde bagud i forhold til andre lande, vi normalt sammenligner os med. Eksempelvis er Revlimid godkendt som vedligeholdelsesbehandling i lande, vi sammenligner os med. Ocrevus er godkendt til progressiv sclerose til alle aldre i lande, vi sammenligner os med,m og Spinraza er godkendt til spinal muskelatrofi til langt større grupper i andre lande.
Hvad er din holdning til, at Danmark ikke er på højde med andre lande, vi normalt sammenligner os med, når det kommer til tilgængeligheden til centrale, medicinske behandlinger?
”Spinraza, som jo er et enormt dyrt lægemiddel, har været en omdiskuteret størrelse, og når jeg taler med kolleger fra andre lande, hvor man har taget præparatet lidt bredere i brug, så begynder man også at se nogle voldsomme bivirkninger nogle steder. Der er jo en grund til, at vi har sagt, at det her er ikke en politisk beslutning, men at vi er nødt til at have en lægefaglig vurdering i forhold til anbefalingerne,” siger Ellen Trane Nørby.
”Man skal styrke den måde, Medicinrådet fungerer på, og man skal sørge for, at der er økonomi til, at sagsbehandlingstiderne i Medicinrådet er tilstrækkeligt hurtige. Det er også baggrunden for, at vi sammen med DF vil afsætte nogle ekstra midler til, at man kunne lave standardanbefalinger i forhold til de eksisterende behandlinger, hvor der er behov for en national og mere retningsgivende anvisning til, hvordan patienterne får adgang til præparaterne i hele landet. Det skal ikke være postnummer, der afgør, om man kan blive en del af tilbuddet,” siger Ellen Trane Nørby.
Plads til forsøgsordninger
Ellen Trane Nørby er en stor tilhænger af, at politikerne skal turde at gå forrest og afsætte penge til forsøgsordninger og skabe rammerne for bedre behandling af funktionelle lidelser.
Du har været med til at indføre forsøgsordning for medicinsk cannabis og fjerne diagnoser som ME fra funktionelle lidelser. Begge dele er blevet voldsomt kritiserer af lægerne, som mener, at du er med til at underminere deres faglighed. Hvad er din holdning til lægernes kritik af det, som mange anser som en udhuling af deres faglighed og evidensbegrebet?
”Jeg kunne måske forstå lægernes kritik, hvis vi bare havde indført medicinsk cannabis og sagt, at nu er det et lægemiddel, der bare indgår på linje med alt andet, men det er ikke det, vi har gjort. Vi har lavet en fireårig forsøgsordning med en lang række rammer omkring, som blandt andet indebærer evaluering, forskningsopfølgning og vejledning fra Lægemiddelstyrelsens side i forhold til, hvad det er for nogle sygdomsgrupper, det er relevant for. Lægemiddelstyrelsen står som sådan også på mål for, at der er evidens for en effekt også på baggrund af internationale studier,” siger Ellen Trane Nørby og uddyber:
”Derfor oplever jeg ikke, at forsøgsordningen på medicinsk cannabis adskiller sig fra, at vi sammen med Dansk Folkeparti (DF) har afsat penge til immunterapi på finansloven forrige år, eksperimental kræftbehandling i Kræftplan 4, eksperimental kirurgi på kræftområdet eller andre forsøgsordninger. Det handler om, at vi ønsker at understøtte udviklingen og de tilbud, vi har til patienterne,” siger hun og fortsætter:
”For mig at se har hele drivet i vores lægevidenskab jo hele tiden været at optimere, blive bedre og lære både af fejl og det, der gik godt, så det, man kan tilbyde fremadrettet er bedre, end det man kunne tilbyde tidligere. Det ønske ligger også i forsøgsordningen for medicinsk cannabis – og jeg mener, at forsøget er sat ind i en forsvarlig ramme. Jeg mener ikke, at vi som politikere skal blande os i det lægefaglige, men vi skal turde at afsætte penge til at gå nye veje,” siger hun.
Sundhedspolitisk Tidsskrift bad også Ellen Trane Nørby om at forholde sig til lægernes kritik af, at diagnosen ME er blevet fjernet fra listen over funktionelle lidelser. Et område som sundhedsministeren i øvrigt mener, at det er vigtigt at prioritere.
”Jeg synes, at diskussion om ME er svær, fordi mani sin iver efter at sikre en bedre behandling af en gruppe risikerer at komme til at stigmatisere nogle andre diagnosegrupper. Det ændrer dog ikke på, at vi har nogle grupper i det danske samfund, som simpelthen ikke bliver taget seriøst nok, og som for manges vedkommende har oplevet, at de cykler rundt i systemerne,” siger Ellen Trane Nørby og fortsætter.
”Det gælder ME, men også for de piger, der klagede over voldsomme bivirkninger efter hpv-vaccine. Dét, at vi nu har skaffet én indgang i alle regioner og med Sundhedsstyrelsens eftersyn af funktionelle lidelsesområder også fik nogle konkrete anbefalinger til, hvordan man kan sikre et bedre behandlingsforløb for de patientgrupper, som jo også inkluderer ME, er væsentligt,” siger hun.
Ellen Trane Nørby ser diskussionen omkring ME som et klart politisk ønske om, at man bare ikke kan tillade sig, at nogle patientgrupper bliver parkeret ude på et sidespor, men at man er nødt til at tage deres problemstillinger seriøst og også nogen gange se ud over landets grænser, fordi den ypperste videnskab kan ikke altid opfindes i Danmark.
”Jeg forstår godt de diskussioner, der er kommet fra lægefaglig side på det her område, men jeg synes også, at lægerne er nødt til at se på nogle af de steder, hvor der er behov for at sikre nogle bedre behandlingstilbud. Jeg vil gerne understrege, at det er vigtigt, at lægerne kvalificeret byder ind med, hvad er det er, vi kan gøre for at sikre nogle bedre behandlingstilbud på området,” siger Ellen Trane Nørby.
