”En af de største udfordringer er, at der er blevet effektiviseret og sparet i så mange år,” siger Pernille Schnoor.
”En anden stor udfordring er, at vilkårene for psykiatrien og de psykisk syge er alt for dårlige.
Og endelig: Den store ulighed i sundhed, der stadig er. Et særligt fokus er, at vi i fremtiden gerne ser, at man får fjernet al brugerbetaling på tandlæge, men i første omgang fokuserer vi på nogle bestemte grupper af udsatte borgere og måske også de helt unge, hvor vi mener, at man skal fjerne brugerbetaling. Ikke på kosmetiske ting, men på undersøgelser og grundpakker.
Derudover har vi fokus på dødelighed, som rammer socialt skævt, eksempelvis som følge af mennesker, der dør af rygerelaterede sygdomme.
Vi synes også af den grund, at man skal have meget mere fokus på forebyggelse. Vi mener bl.a., at man kan bruge moms og afgifter til at ændre på adfærd. De sunde ting skal vi gøre billigere, og de dyre ting skal vi gøre dyrere, så vi hjælper folk til at træffe nogle sunde valg. Her tænker vi blandt andet på cigaretter og alkohol, og så tror vi på, at man skal differentiere momsen på sunde fødevarer, så de bliver billigere end de usunde. Når vi taler fødevarer, prøver vi at integrere klimabelastning i sunde fødevarer.
I forhold til vilkårerne for psykiatrien, vil Alternativet afsætte en milliard til psykiatrien - det har vi med i vores finanslovsudspil.
På et helt overordnet plan vil vi gerne have et prioriteringsinstitut – som man kan kalde en udvidelse af det medicinråd, vi har nu – så der kommer flere ting ind. Der foregår jo en prioritering nu, og mange af midlerne går til meget dyr medicin, men vi har ikke rigtig noget gennemsigtighed i forhold til de prioriteringer, der foregår. Hvis vi får et prioriteringsinstitut, bliver det lagt åbent frem, hvor vanskeligt det er for sundhedsvæsnet at prioritere. Eksempelvis, hvor vanskeligt, det er for den enkelte læge eller afdeling at prioritere på et sygehus. Derudover også, hvor vanskeligt det er at prioritere for regionerne,” siger Pernille Schnoor.
Hvad er dine mærkesager inden for sundhedspolitik?
”Prioriteringsinstituttet er én af vores mærkesager. Derudover er det også at få meget mere fokus på forebyggelse i stedet for behandling. Vi taler alt for meget om behandling, når vi bør have fokus på forebyggelsen. Det er også vores mærkesag at sætte prisen op på det usunde og ned på det sunde.
Vi ser også gerne, at der i fremtiden skal være mere tillid og mindre kontrol af de sundhedsfaglige, så der er mere tillid til fagligheden.
En sidste ting, jeg vil nævne her, er, at jeg mener, at vi skal væk fra den tankegang, der handler om ”one size fits all,” så vi fjerner os fra den standardiserede tankegang til behandling, der hersker i øjeblikket. Hvis vi ser på livskvalitet for den enkelte patient i behandling, så handler det ikke bare om det fysiske og at blive rask. Det handler også om den psykiske trivsel, så man kommer hjem og har det godt. Hvis man eksempelvis har været indlagt på Rigshospitalet og har ligget på gangen i en hel uge, så er det ikke sikkert, at man trives og har det særligt godt, når man kommer hjem bagefter. Det har vi meget fokus på,” siger Pernille Schnoor.
Hvad mener Alternativet at en pakke cigaretter skal koste?
”Vi har som det eneste parti foreslået tre gange i Folketingssalen, at man skal sætte afgiften og prisen op på cigaretter. Vi foreslår, at prisen skal være 80 kroner. Vi ved jo at blandt andet unge er følsomme overfor høje priser på cigaretter, så derfor mener vi, at en pris på 80 kroner vil virke forebyggende på, at flere unge begynder at ryge. Derudover skal vi have cigaretterne under disken, hvor man ikke kan se dem, have neutrale pakninger og forbyde rygning på alle former for skoler. Lige nu må man ryge på erhvervsskoler, men vi mener ikke, at det kan være rigtigt, at der er forskel på det. Det er utrolig trist, at så mange unge danskere ryger til sammenligning med unge fra andre lande. Vi mener, at man i øjeblikket gør alt for lidt. I mange lande, som vi sammenligner os med, er cigaretprisen højere end i Danmark,” siger Pernille Schnoor.
Hvem skal afgøre, hvilke behandlinger, der er for dyre?
”Vi går ind for et prioriteringsinstitut. Lægen skal ikke stå og afgøre økonomi – det mener vi, er helt skævt. Ligesom at en politiker ikke bør stå og vurdere det lægefaglige – det er også helt skævt. Derfor skal vi have et uvildigt organ – et prioriteringsinstitut.”
Hvordan mener du at Medicinrådet fungerer?
”Det er utrolig vigtigt, at der er armslængde. Det vil sige, at når man har valgt, at der er et medicinråd, så skal vi ikke gå ud fra politisk side og tage afstand fra deres beslutninger hver gang en sag er ubehagelig. Vi er nødt til at have tillid til deres beslutninger, for ellers kan det ikke fungere,” siger Pernille Schnoor.
Hvad er din holdning til, om Folketingets 7. princip for prioritering af sygehusmedicin overholdes?
”Det vil altid være den enkelte læges faglige vurdering, der skal gælde,” siger Pernille Schnoor.
Hvad er din holdning til, at Danmark ikke er på højde med lande, vi normalt sammenligner os med, når det kommer til behandling med Spinraza, Ocrevus og Revlimid?
”Jeg mener, at der skal være armlængde til Medicinrådets arbejde, så det vil jeg ikke udtale mig om,” siger Pernille Schnoor.
Regionerne har været nødt til at fyre personale på grund af stigende medicinudgifter. Hvad er din holdning til det?
”Der skal helt klart tilføjes flere midler til sundhedsvæsnet. Derudover skal vi have en åben tilgang om, at medicinalvirksomhederne har fri adgang til at sætte priserne, som de har lyst. Det giver nogle monopoltilstande, hvor der ikke engang er krav til medicinalvirksomhederne om at fremlægge, hvad de egentlig har brugt af penge på at udvikle præparaterne. Det undrer mig også, hvorfor de udvikler præparater, der er stort marked for og samtidig undlader at udvikle præparater, der er et mindre marked for. Vi arbejder for meget større gennemsigtighed og meget større fokus på, at der skal stilles større krav til medicinalvirksomhederne. Vi har sidste år på vores sommergruppemøde foreslået, at der skal laves en uvildig fond, som medicinalvirksomhederne betaler ind til. Den skal bruges til at forske i udviklingen ny medicin, og den skal være helt uden kommercielle interesser,” siger Pernille Schnoor.
Hvordan skal man løse manglen på praktiserende læger, sygplejersker og speciallæger?
”Vi skal have flere praktikpladser. Vi har fået et dimensioneringsprincip, som er dybt problematisk, fordi man står og vurderer, hvor mange læger eller sygeplejersker, der er brug for ud fra status quo, selvom man ikke kan vide, hvor mange der brug for om fem eller ti år. Det betyder, at man har dimensioneret forkert, så der i øjeblikket uddannes for få læger. Det er problematisk, så måske skulle man få set dimensioneringsprincippet efter i sømmene,” siger Pernille Schnoor.
Hvordan løser man manglen på praktiserende læger i tyndt befolkede områder i Danmark?
”Man kan skabe nogle flere uddannelsespladser, som ligger i det område, hvor man gerne vil have flere praktiserende læger. Og så skal man uddanne dem inden for de specialer, der er brug for. Hvis det er praktiserende læger, der er behov for, så må man jo åbne op for at nogle flere kan blive speciallæger inden for noget bestemt, for så går det lidt hurtigere. Yngre læger vil gerne arbejde i sundhedshuse, hvor man har et fagligt fællesskab – så det bør man skabe muligheder for. De yngre læger kan også tilbydes kombinerede stillinger, hvor de både arbejder som praktiserende læger, men også har noget forskningsarbejde, hvis det er det, de brænder for. Overskriften er, at vi skal have mere fleksibilitet og flere faglige fællesskaber,” siger Pernille Schnoor.
