"En stor udfordring er tilstrækkelig finansiering – her foreslår KD at kigge på det tidligere sundhedsbidrag (bruttoskatten), der pga. den siddende regerings politiske fokus er ændret til arbejdsmarkedsbidrag. Dette skal prioriteres mellem regioner og kommuner til at styrke såvel den højt specialiserede, som den nære sundhedsindsats.
En anden udfordring er politikere, der tror, de er klogere end de fagfolk, der arbejder i sundhedsvæsenet, når det kommer til eksempelvis at tvinge læger til at afprøve cannabis uden, at den sikre videnskabelige dokumentation foreligger. Eller når man på grund af journalistisk fokus prioriterer store sygdomsområder frem for eksempelvis psykiatri eller mindre sygdomsområder i de store debatter. Derfor skal det faglige skøn genindføres frem for excellark, og vi skal bevare vores regioner, da vi mener, at vi risikerer at ødelægge vores sundhedsvæsen, hvis sundhedsreformen gennemføres. Derudover skal koordinationsudvalgenes arbejde tydeliggøres ,og landspolitikerne skal holde sig fra symbolpolitiske markeringer.
En anden stor udfordring er den manglede tid og det manglende fora til at sikre patienterne sikkerhed og sammenhæng mellem sektorer eller ved multimorbiditet. Alt for mange patienter og borgere får ikke optimal gavn af vores behandlinger, fordi de ikke besidder tilstrækkelig Health Litteracy. Vi mener, at systemet desværre ofte fungerer for meget på de sundhedsprofessionelles præmisser. Derfor skal der være tid til at opstille fælles mål, rettidig og forståelig kommunikation og anerkendelse af såvel patientens, de tværprofessionelle og tværsektorielles forskellige kompetencer."
"Mine mærkesager er at bevare regionerne og styrke det faglige skøn. Derudover er det at stoppe excelarkhysteriet, der har atomiseret den enkelte patient eller ydelse til en celle i et Excelark."
Hvis du mener, at der i fremtiden vil være medicinske behandlinger, som vi ikke har råd til, hvem skal så afgøre, hvilke behandlinger, der er for dyre?
"Vi må desværre erkende, at der allerede er behandlinger, som er for dyre. Dels er den medicoteknologiske udvikling rivende, og dels jagter man i denne udvikling somme tider marginale forbedringer. Økonomien er et vilkår, og også i vores egne husholdningsbudgetter må vi som almindelige danskere foretage prioriteringer.
Dels skal vi her uddannes til at blive endnu bedre til de svære samtaler, der handler om, at døden også er et livsvilkår. Vi skal sikre en etisk og medmenneskelig balance mellem care og cure. Disse store spørgsmål skal i sidste ende træffes i samtale med den enkelte patient, pårørende og behandlende læge. Tværprofessionelle konferencer kan også være en del af denne proces.
Medicinrådet skal udvides til også at undersøge – og forhandle priser – på dyre behandlinger, så lægerne kan få evidensbaserede anbefalinger ud fra en MTV tankegang, som de kan støtte sig op ad i de svære samtaler. I sidste ende mener vi hos KD, at det er de etiske refleksioner, der skal afgøre valget."
Skal de behandlende læger i højere grad end hidtil tage økonomien med i de enkelte valg?
"Det gør de allerede rigeligt, når der fyres personale sidst på året, når medicinudgifterne er steget for meget, og der ikke er penge i kassen. Vi skal have adskilt drift på lønninger/normeringer, bygninger og all over costs fra budget til den direkte behandling. Men budgetterne er vi nødt til at overholde eller alternativt få forhandlet med de økonomiansvarlige regionspolitikere."
Skal vi have nogle øvre grænser for, hvad et menneskeliv/livskvalitet/håb for bedring må koste?
"Hos KD mener vi, at der bliver nogle, vi ikke kan behandle, fordi vi har brugt pengene på meget dyre behandlinger. Det skal understreges, at der er tale om de meget dyre behandlinger med forventning om marginale forbedringer – og Medicinrådet må med deres ekspertise af læger, sygeplejersker, patientforeningsrepræsentanter – og meget gerne også en filosof og en dygtig sundhedsøkonom - være med til at belyse problematikkerne.
Jeg tror, debatten har grund i de mange etiske dilemmaer, som ligger i spørgsmålet. Det vil altid fordre en dyds- eller diskursetisk refleksion. Det kolliderer med spørgsmålets kvantitative art – men hvis vi ikke tør tage diskussionerne, vil vi ende i eksponentielt stigende udgifter og risiko for mere overbehandling end den, der foregår i dag."
Skal det være et valgt organ, som skal kunne træffe de valg, at en behandling er for dyr, også selvom den har dokumenteret effekt (modsat sådan som Medicinrådet fungerer i dag, hvor opgaven er at se på behandlingernes evidens?)
"Medicinrådets beføjelser skal styrkes. Blandt andet også i at tage flere perspektiver med end det rent naturvidenskabelige, når der skal afvejes en mulig gavn af en dyr behandlingsform."
Hvordan mener du, at Medicinrådet fungerer? Hvad skal justeres fremover?
"KD ønsker at udvide Medicinrådets kommissorium til også at skulle beskæftige sig med anbefalinger for allerede indført medicin og diagnostik for dermed at imødekomme et stigende pres på sundhedsudgifterne. Det er faktisk også et af de positive elementer, som er lagt frem i den nuværende regerings forslag til sundhedsreform. Det må bare ikke igen blive en ny excelarksøvelse. Også lægerne selv har i Kristeligt Dagblad tilkendegivet, at der i dag foregår ikke-veldokumenteret overbehandling. Derfor skal det være ud fra en mere helhedsorienteret vurdering med inddragelse af etisk refleksion, som i sidste ende skal begrunde den endelige anbefaling."
Hvad er din holdning til, at Danmark ikke er på højde med lande, vi normalt sammenligner os med, når det kommer til prioritering af medicinsk behandling med eksempelvis Revlimid, Ocrevus og Spinraza?
"Det har jeg simpelthen ikke tilstrækkelig fag-faglig viden til at svare fyldtestgørende på. Også i respekt for, at jeg mener, at politikere ikke skal blande sig i enkeltsager, men lade det være ud fra en samlet vurdering i de relevante kompetente fora."
Mener du, at Folketingets 7. princip overholdes – og hvad er din holdning til det?
"Det gør det så øjensynligt ikke – men fremadrettet må et udvidet Medicinråd, tilførsel af flere økonomiske ressourcer og en mulighed for at indbringe rigtig svære afgørelse til et ekspertråd være med til at sikre en mere faglig og etisk prioritering af ressourcerne og mulighederne.
Samtidig kunne det overvejes, om en mere restriktiv brug af ny ekstrem dyr medicin kunne få medicinalproducenterne til at sænke deres krav til rentabilitet. Mig bekendt har medicinaktier generelt højt afkast, og selvom forskningen er langsommelig og også somme tider ikke ender i nye produkter, så har jeg en fornemmelse af, at medicinalvirksomhederne også lukrerer på, at vi ikke vil sætte grænser."
Hvad er din holdning til, at regionerne har måtte fyre personale på grund af stigende medicinudgifter?
"Det er klart, at sundhedsvæsenet i mange år har været udsultet pga. To procent besparelser og såkaldte effektiviseringer og rationaliseringer, der har medført, at der skal tilføres området flere penge."
Hvordan skal man løse manglen på sygeplejersker, læger, praktiserende læger, psykiatere og andre speciallæger?
"KD mener, at det bedre arbejdsmiljø og respekt for det faglige skøn er centralt.
Derudover gode uddannelser, hvor de studerende bliver klædt på til fremtidens sundhedsvæsen.
Vi skal have langsigtede strategier for specialistuddannelserne – både inden for sygeplejerskespecialister, der kan varetage flere rutineopgaver hos lægerne, og på medicinuddannelserne. Det kunne være godt at lave turnus seks måneder længere, så nye kandidater havde mulighed for at snuse til eksempelvis psykiatri eller almen medicin som en obligatorisk del af deres videreuddannelse.
I forhold til alment praktiserende læger vil regionsdrevne klinikker være et alternativt til dem, der ikke selv ønsker at købe sig ind i en praksis."
Hvad skal en pakke cigaretter koste? Hvordan skal man forebygge, at flere begynder at ryge?
"Hos KD mener vi, at cigaretter skal koste 80 kr. pr. pakke. Derudover skal der tilbydes gratis rygestopkurser ved certificerede rygestopinstruktører, der også skal kunne udlevere eksempelvis gratis abstinensmedicin (nikotinerstatningspræparater) til dem, der har behov i afvænningsperioden.
Cigaretter skal gemmes væk i alle butikker og på sigt, kunne det være fint, hvis de kun kunne købes på få udvalgte steder.
Rygeforbud i det offentlige rum skal håndhæves – især på skoler og uddannelsesinstitutioner. For ikke at jagte rygere helt, kan det være nødvendigt med zoner i eksempelvis byrummene, hvor der kan ryges for at give rygere mulighed for at kunne ryge uden, at det skal ske i deres eget hjem, men rygezonerne skal være tilstrækkelig gemt væk til ikke at friste ny-afvænnede."