Kirsten Normann Andersen (SF): Start med en kugledyne til urolige børn i stedet for at henvise til psykiatrien

VALG 2019. Fokus i sundhedsvæsnet skal i fremtiden være langt mere på forebyggelse end på behandling, mener sundhedsordfører for SF, Kirsten Normann Andersen. SF ønsker bl.a. at sænke promillegrænsen for unge og fjerne alle cigaretter fra hylderne.

"Vi vil gerne være to skridt foran og har eksempelvis et forslag om, at praktiserende læger skal kunne ordinere ikke-medicinsk behandling til urolige børn i form af kugledyner i stedet for, at man skal henvises til børn- og ungdomspsykiatrien først, hvor man så skal have udredning og efterfølgende behandling. Det giver god mening at starte på det laveste effektive omkostningsniveau, hvis man kan hjælpe barnet sådan," siger hun.

"På samme måde er det billigere at sørge for, at der er plejepersonale og plejehjemspladser nok til de ældre, end det er at betale for, at de optager en sygehusseng. Noget af det her er ikke meget omkostningstungt, men er nærmere en omfordeling af midlerne, hvor fokus skal være på forebyggende tiltag, for hvis ikke vi har plejehjemspladser nok, vil det resultere i flere indlæggelser på hospitalet. Vi er i gang med at undersøge, hvor udbredt problemet, men det siger næsten sig selv, at hhvis man ikke kan tage vare på sig selv, så er det et spørgsmål om tid, før man bliver indlagt på hospitalet, fordi man eksempelvis er dehydreret," siger Kirsten Normann Andersen. 

Sundhedspolitisk Tidsskrift:  Når vi taler forebyggelse. Hvad skal en pakke cigaretter koste - og hvad kan vi gøre for at forebygge at flere begynder at ryge?

 "SF mener, at en pakke cigaretter skal koste 60 kr. 

Vi har været optaget af at forebygge, at flere unge begynder at ryge, og derfor skal man sørge for, at man overholder aldersgrænserne ved salg af cigaretter. Vi vil gerne have fjernet cigaretter helt fra hylderne. Det er der jo heldigvis nogen ude i detailbranchen, som allerede gør. Det gør det vanskeligere at bede om den første pakke. Derudover må man stramme på bødeblokken, hvis man ikke overholder reglerne i den del af detailbranchen, som ikke kan finde rundt i de her regler. Der er dog stadig problemer med ulighed, som detailhandlen jo så beder os om at tage hånd om. Det drejer sig blandt andet om, at man stadig lader cigaretterne stå på hylden i kioskerne, mens de bliver gemt væk i andre forretninger. Derfor er det vigtigt skridt at få gjort op med, at der er nogle, der ikke overholder reglerne. Vi har også foreslået, at kun voksne kan sælge cigaretter, og at man skal have rygeforbud på uddannelsessteder. 

Vi synes derudover også, at unges alkoholindtag er bekymrende, så derfor har vi lavet et forslag om at sænke promillegrænsen for unge under 16 år, så det svarer til en almindelig øl. Dermed får man gjort op med den kultur, hvor unge på 16 år kan købe shots i lange baner. Vi mener ikke, at unge skal drikke så stærk spiritus."

Hvad er de tre største udfordringer i sundhedsvæsnet i dag?

"Den største udfordring er, at der er mangel på personale. 

Den anden største udfordring er, at det er svært at rekruttere til sundhedssektoren i dag. Det er jo et problem, for det hjælper ikke noget at have penge til personale, hvis der ikke er nogen at ansætte. 

Den sidste store udfordring er brugerbetaling i sundhedssektoren, som betyder, at det kan være svært at arbejde med de forebyggende tiltag. Her tænker jeg på sådan noget som psykologhjælp, tandlægebehandling og fysioterapi og derudover også brugerbetaling i ældreplejen, som får nogle ældre til at vælge ting fra, som vi godt kunne have tænkt os, at de skulle have taget sig af.

Personalemangelen skal vi først og fremmest løse ved at sørge for, at det er godt at arbejde i sundhedssektoren. Der skal afsættes personale nok i fremtiden, og det skal der afsættes ressourcer til, sådan at vi følger den demografiske udvikling. Vi vil afsætte 13 milliarder til sundhedsområdet frem mod 2025. 25 procent afsættes til psykiatrien, for vi vil prioritere er psykiatrien, hvor vi tænker, at vi vil gerne have ligestilling med det somatiske område. Det her er et stort og vigtigt punkt for SF – og vi vil nå at gennemføre vores mål på området inden 2025.

Vi afsætter ni milliarder mere til sundhedsområdet end det, som regeringen vil afsætte frem til 2025. Det handler i bund og grund om, at uden personale så duer behandlingen ikke."

Men hvordan løser vi udfordringen med manglen på læger, sygeplejersker og speciallæger?

 "Vi skal uddanne flere læger – og det skulle vi have gjort for længe siden. Derudover skal der uddannes 10.000 nye personaler til sundhedssektoren. Jeg er jo frygtelig ked af, at social – og sundhedsassistenterne stort set er væk fra sygehusene, for jeg tror på, at de løfter niveauet meget ved at sørge for, at folk får nok at spise og drikke, kommer i bad og andet, som er en kæmpestor del af det at få det bedre. En faggruppe af social- og sundhedsassistenter kan også være med til at nedbringe et andet stort problem, vi har på sygehusene – nemlig bakterier, som folk kan blive syge af. Det er lige før, man kan risikere at blive syg af at komme på sygehus, fordi hygiejnen kan halte. Mere plejepersonale samt administrativt personale vil også betyde, at lægerne ikke skal bruge kostbar tid på rutineopgaver eller at føre journaler, eller at det er sygeplejersken, der skal gøre rent på toilettet efter et uheld, som en patient har haft. Man kunne have klaret de nævnte arbejdsopgaver med en lavere omkostning. At sørge for, at man har det rette personale til at løse de opgaver, der skal løses, er en del af et bedre sundhedsvæsen. Ansættelse af nyt personale er inkluderet i de 13 milliarder vi har afsat frem mod 2025."

Hvordan skal man så løse manglen på læger i bestemte geografiske områder?

"Noget af det, vi vil gøre, det er at flytte uddannelsespladser hen til de steder, hvor der er lægemangel. Eksempelvis når man opretter flereuddannelsespladser i Aalborg – hvad der giver ret god mening.

Og så skal man se på arbejdsforholdene, så man fastholder lægerne de steder. Konkret kan det handle om, hvor mange patienter, man skal nå at se som læge. Det er en vigtigt opgave at styrke det nære sundhedsvæsen, som gerne skulle kunne tage sig af flere sundhedsopgaver i fremtiden, f.eks. at henvise til gratis fysioterapi i stedet for, at man henviser til en knæoperation. Jeg mener, at det er vigtigt at have nogle alternative muligheder til at henvise til specialafdelinger for den praktiserende læge. "

 

Regionerne har været nødt til at fyre sundhedspersonale på grund af stigende udgifter til medicin. Hvad er din holdning til det?

"Jeg synes, at det er en katastrofe, når de stigende medicinpriser skubber personalet ud. Jeg synes, at det er en uholdbar tendens, når man lander i gentagne sparerunder, fordi medicinudgifterne løber løbsk. Jeg er bekymret over, at man har sparet på service på sygehusene, så der er færre serviceassistenter. Jeg er bekymret over, at der er ikke er social – og sundhedsassistenter tilbage, som kan tage sig af pleje, for det er noget af det, der er medårsag til, at patienterne så bliver glemt – og det er virkelig dyrt at være fattig her. Hvorimod, hvis man får nogle tips til, hvordan man håndterer sin sygdom, når man kommer hjem igen, så er der en større chance for, at man kan klare sig, når man kommer hjem.

Jeg synes, det er ærgerligt, at regeringen ikke har gjort sig mere umage med at tydeliggøre, hvor mange penge, der er brugt til medicin i stedet for til personale. Uden personale så virker behandlingen simpelthen ikke – der brug for personale, der der kan vise, hvordan medicinen virker og følge op på behandlingen løbende.

Vores budget ser jo anderledes ud, så vi vil tilføre de ni milliarder om året frem mod 2025 til sundhedsområdet. Det er ud over det, som regeringen allerede har afsat – for det er vigtigt at sørge for, at der rent faktisk er hænder nok.

Vi vil nok blive ved med at være udfordrede, hvis udgifterne til medicin bliver ved med at stige, og vi ikke lykkedes med at tæmme dem. Så vil vi blive ved med at have det her problem. Jeg tror, at der er vigtigt, at borgerne er med på, hvor stor en del af budgetterne, der faktisk går til ny medicin. Der er virkelig brug for transparens – også for at presse medicinalindustrien. 

Forskning er også en kraftfuldt redskab – vi er gode til at forske i Danmark, men vi kan også hente noget uvildig forskning andre steder, som medicinalvirksomhederne ikke har noget med at gøre."

Hvem skal afgøre, hvilke medicinske behandlinger der er for dyre?

"Medicinrådet er jo en god SF-tankegang. Og jeg synes sådan set også, at de principper, de arbejder efter, er rigtig gode. Jeg vil være bekymret for en tankegang, hvor vi går ud og sætter pris på menneskeliv. Det synes jeg nemlig er for svært at gøre fra centralt hold – nogle gange skal vi prioritere den dyre behandling. I andre situationer ville det ikke nødvendigvis give mening.

Jeg er optaget af, at lægerne og lederne af de enkelte afdelinger skal have større mulighed for at prioritere deres indsats og fleksibilitet til at løse opgaven i en konkret situation. Jeg er glad for specialiseringen i sundhedsvæsnet, men jeg tror måske også, at det engang imellem går hen og bliver unødvendigt dyrt. F.eks. hvis en patient sendes til en dyr undersøgelse vel vidende, at vi ikke har nogen behandlingsmuligheder. Så synes jeg, at det er væsentligt at spørge sig selv, om det også giver mening at lave undersøgelsen. Eller i scenariet med et uroligt barn, der får ordineret en kugledyne – i det tilfælde synes jeg jo, at det giver god mening, at man undgår, at barnet skal i berøring med barn- og ungdomspsykiatrien, hvis en mindre indgribende kugledyne og ikke-medicinsk behandling kan være løsningen.

Vi efterspørger, at man ser lidt mere holistisk på patienten, da der er faldgruber ved specialiseringen, som kan betyde, at man har patienten indlagt to gange, men på to forskellige afdelinger, hvor man måske godt kunne have slået to fluer med et smæk, hvis patienten blev behandlet samme sted for sine sygdomme, hvad der ville have været billigere for sundhedsvæsnet også ressourcemæssigt.

Når de er pressede ude på afdelingerne, sker der let det, at personalet kommer til at sætte flueben ved, at nu har vi sendt patienten videre til den næste undersøgelse, og de ikke når at stoppe op og tænke over, om det nu også giver mening.

Jeg synes, at behandlingsgarantien går en anelse for vidt engang imellem og kommer til at styre den måde, man kommer til at prioritere på i sundhedsvæsnet. Også med fokus på, at man risikerer at sende patienten videre til nogle endnu dyrere behandlinger andre steder, så der synes jeg, at der skal være plads til mere fleksibilitet.

Jeg er sikker på, at hoftepatienten godt kan forstå, at en ulykke skal prioriteres før hofteoperationen – og det tror jeg egentlig godt, at vi kan blive lidt tydeligere omkring."

Hvordan mener du at Medicinrådet fungerer?

"Jeg synes sådan set, at Medicinrådet fungerer godt, men vi ved jo også godt, at når vi laver sådan et råd, så vil det også give anledning til debat. Indtil videre er min overordene konklusion dog, at jeg synes, at Medicinrådet fungerer godt – men vi har brug for flere erfaringer, for vi er af og til rendt ind i de der tvivlsspørgsmål – specielt i forhold til det syvende princip, hvor man godt kan træffe nogle lokale eller individuelle afgørelser. Til tider er det svært for patienterne at gennemskue, om det så betyder, at de altid kan få medicin, eller om det betyder, at de kan nogen gange. Og, hvornår betyder det så det ene og hvornår betyder det det andet?

Vi har været meget udfordret af medicinvirksomheder, som spiller med på banen i de her diskussioner. De sætter forventninger i gang hos patienter, som patienterne ikke synes bliver indfriet på grund af beslutninger i Medicinrådet. Det synes jeg har været en udfordring.  

Jeg synes, at Medicinrådet skal have nogle flere år på bagen, så vi kan få flere erfaringer."

Mener du, at Folketingets syvende princip overholdes i Medicinrådet?

"Jeg kan godt forstå, at det er svært at operere med, men jeg er glad for det syvende princip. Jeg mener ikke, at vi kan sidde og lave centrale retningslinjer for det. Der skal være plads til individuelle og lægefaglige skøn, for der er mange individuelle situationer. Der er forskel på mennesker, sygdom og vilkår – og den individuelle vurdering må aldrig nogensinde blive sat ud af spil på grund af centrale retningslinjer.

Jeg synes, at vi skal arbejde med det i længere tid, før vi fælder dom over det syvende princip. Af samme grund er det for tidligt at sige noget om, hvad man gøre bedre lige nu – vi har brug for lidt mere erfaring."

Danmark er ikke på højde med en række lande, vi sammenligner os med, når det kommer til medicinsk behandling med Revlimid, Ocrevus og Spinraza. Hvad er din holdning til det?

"Jeg synes virkelig, at EU har en rolle at spille på området. Medicinalindustrien er jo en af de tungeste industrier i verden – også i forhold til, når der skal lægges arm om priserne. Jeg kan forstå argumenter om, at når man udvikler medicin til en meget lille patientgruppe, så bliver det også dyrere, men mange gange udvikler man jo så også medicin til meget store patientgrupper, som stadigvæk er dyrt – og som medicinalindustrien jo så tjener rigtig mange penge på. Der synes jeg, at medicinalindustrien svigter ved ikke selv at tænke, at der er gynger og karusseller.

Jeg synes også, at det er bittert, at vi laver så meget god forskning, som vi jo stort set forærer gratis til medicinalindustrien, og vi ikke får kredit for det. Det synes jeg simpelthen er rigtig dårligt købmandskab. Derfor kan man sige, at der er to ben at gå på – det ene er det der med, at vi skal lave mere dansk forskning, og vi skal også blive dygtige til at få valuta for den danske forskning. Det får vi altså ikke i dag. Den anden del handler om, at hvis vi som verdenssamfund og i hvert fald i EU gik sammen om at prøve at tøjle medicinalindustriens himmelråbenDe høje priser, så tror jeg på, at vi ville kunne få mere for pengene. Det er klart, at det kan blive svært at presse prisen, hvis det første land - som vi eksempelvis med Spinraza – sætter en bundgrænse for, hvad alle andre kommer til at betale. Der. er det vigtigt med europæisk samling på området, og at vi prøver at sætte det her på dagsordenen. Det ved jeg så også, at Margrete Auken har gjort flere gange. Det er pinagtigt at se, at man ender med de her meget høje priser for nogle patientgrupper – og det går især ud over nogle små patientgrupper."

 

 

 

 

 

 

 

 

Tags: valg2019

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk