Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

May-Britt Kattrup: Vi skal vise sundhedspersonalet større tillid

VALG 2019. Patienter skal kunne få medicin, hvis lægerne mener, at det er en fagligt god ide. Også selv om Medicinrådet ikke har anbefalet det, mener May-Britt Kattrup, sundhedsordfører for Liberal Alliance. I et interview om partiets sundhedspolitik slår hun bl.a. til lyd for, at man skal vise større tillid til sundhedspersonalet og give dem mulighed for at bruge deres kompetencer og tid på patienterne i stedet for på dokumentation.

Forud for vedtagelsen af Medicinrådet besluttede Folketinget syv principper for prioritering af sygehusmedicin. 

Det 7. princip hedder:

Adgang til behandling: Der skal sikres lige adgang for både store og små patientgrupper og tages højde for patienters individuelle behov. Det skal være muligt ud fra en konkret lægefaglig vurdering at behandle med lægemidler, som er afvist til standardbehandling. Det gælder eksempelvis i forhold til at kunne yde behandling af høj kvalitet til patienter med sjældne sygdomme eller i forhold til at kunne behandle for at undgå funktionsnedsættelse.

Selv om Medicinrådet har afvist at anbefale et lægemiddel, har lægerne ifølge det 7. princip stadig haft ret til at ordinere det, hvis de mener, at det er rigtigt for patienten, da læger - i hvert fald principielt set - har fri ordinationsret. I praksis er det dog kun sket ganske få gange.

"Jeg mener, at det 7. princip er meget vigtigt. Jeg foreslog det selv på baggrund af kedelige erfaringer med patienter, som ikke kunne få livsvigtig medicin, fordi det ikke var godkendt. Lige så vigtigt det er, at have en instans som godkender medicin og forhandler de bedste priser, lige så vigtigt er det, at patienter kan få medicin, selv om den ikke er godkendt, hvis en individuel faglig vurdering siger, at det er påkrævet. Hvis det 7. Princip ikke efterleves, bør det strammes op, så vi sikrer, at det efterleves," siger May-Britt Kattrup, sundhedsordfører for Liberal Alliance, som også mener, at politikerne efter valgeti bør se på, om proceduren i Medicinrådet er velegnet til også at tage højde for sjældne sygdomme.

Sundhedspolitisk Tidsskrift: Hvem skal i fremtiden afgøre, om der er behandlinger, der er for dyre?

"Jeg mener ikke, at vi skal have nogle øvre grænser for, hvad et menneskeliv/livskvalitet/håb for bedring må koste. Jeg mener, at Medicinrådet med fordel kunne suppleres med et behandlingsråd, for selvfølgelig skal man se på økonomien – enhver behandling og produkt skal ses i sammenhæng med effekt og pris i forhold til andre behandlinger og produkter. Jeg mener, at hvis vi gør sundhedsvæsenet mere effektivt og mere attraktivt med mindre sygefravær, større brug af private aktører, meget mere patientinddragelse og undgår overbehandling, så når vi meget langt," siger May-Britt Kattrup.

Hvad er din holdning til, at Danmark ikke er på højde med lande, vi sammenligner os med, når det kommer til medicinsk behandling med Revlimid, Ocrevus og Spinraza?

"Jeg mener, at vi bør følge udviklingen og tage ved lære af andre landes erfaringer."

Hvordan skal vi håndtere, at regionerne har måtte fyre personale på grund af stigende medicinudgifter?

"Da medicinudgifterne kun udgør ca. 12 pct. af de samlede udgifter, er det lidt søgt, at man bare bruger det argument. Man kunne også se på administrationsomkostningerne, som er eksploderet især i Region Hovedstaden. Jeg mener, at det ville være smartere at spare på det område fremfor på sundhedspersonalet. "

Hvad er de tre største udfordringer i sundhedsvæsenet i dag?

"Jeg mener, at den manglende tillid til sundhedspersonalet betyder, at man efterfølgende får alt for meget bureaukrati. Det betyder igen, at de sundhedsansatte får en alt for travl hverdag, hvor der er alt for lidt tid til patienterne. Vi mener, at man skal vise større tillid til sundhedspersonalet og give dem mulighed for at bruge deres kompetencer og tid på patienterne i stedet for den af dokumentationen, som er overflødig.

Dansk Sygeplejeråd har udtalt, at de bruger så meget tid på at dokumentere, at det svarer 2.500 – 3000 fuldtidssygeplejersker. Jeg mener, at vi i øjeblikket har for lidt samarbejde med private aktører – og giver unødt lange ventetider for patienterne. Derudover mener LA, at det hæmmer det frie valg. LA mener, at man skal indføre obligatorisk let tilgængelige oplysninger om patientrettigheder, så alle pateinter ved, at de kan kan vælge imellem enten en privat eller et offentligt behandlingssted. Man skal give privathospitalerne mulighed for at afløfte momsen og dermed skabe mere lige vilkår mellem offentlig og privat.

Manglen på læger er en stor udfordring.  Vi mener, at man skal stoppe regionsklinikker og gøre det nemmere for private både PLO-læger og ikke PLO-læger at eje og drive almen praksis. Man skal skabe lige vilkår og konkurrence. Derudover mener vi, at man skal styrke almen praksis og gøre det mere attraktivt at være læge i almen praksis. Vi mener sidst, men ikke mindst, at man skal liberalisere ydernummersystemet."

Det er partiets politik. Hvad er din egen mærkesag inden for sundhedspolitik?

"Jeg mener, at vi skal have meget mere frit valg. Patienterne skal selv kunne bestemme, hvor de vil behandles så længe behandlerne har en anderkendt uddannelse. Pengene skal følge borgerne/patienterne, og sundhedsydelser skal løses der, hvor de er bedst og billigst og, hvor patienten ønsker det. Det vil betyde kortere ventetider, mere tilfredshed, billigere behandlinger og flere private arbejdspladser."

Liberal Alliance har skilt sig ud som et parti, der mener, at cigaretter ikke skal koste mere. Hvorfor mener I det?

"Jeg mener, at det er en privat sag, om man vil ryge eller ej, så det skal politikerne ikke blande sig i. Jeg mener ikke, at vi skal bruge afgifter som et opdragende redskab. Derudover vil højere priser have en social slagside, da det vil ramme hårdere blandt borgere med lave indtægter, som ikke kan eller vil stoppe med at ryge. Det vil give grobund for et stort kriminelt marked, som det vi ser i Norge.

Forebyggende skulle vi meget hellere se på en skadesreducerede politik, som man gør det i andre lande, hvor røgfrie produkter er meget mere tilgængelige, som eksempelvis i Norge og England."

 

 

Tags: valg2019

Del artikler