"Jeg mener, at man som borger med rette kan forvente, at der er adgang til relevante behandlinger. Vi danskere betaler meget i skat, og så kan borgerne med rette også forvente, at de kan få behandling, når de bliver syge," siger Jeppe Jakobsen.

Jeppe Jakobsen (DF): Fjern medicinudgifterne fra hospitalernes budgetter

VALG 2019. Mens Liselott Blixt har været Dansk Folkeparti sundhedsordfører generelt, har den 30-årige Jeppe Jakobsen taget sig af alt om Medicinrådet. Og han er langt fra tilfreds med den måde, medicin prioriteres på i Danmark.

Når Medicinrådet har skullet sondre mellem præparat A og B og pris, så synes Jeppe Jakobsen sådan set, at Medicinrådet har fungeret fint nok. Problemet er, når rådet skal behandle ny medicin på sygdomsområder, hvor der i dag ikke er nogen behandling i forvejen. For når man skal sammenligne udgiften med den nuværende udgift - 0 kroner - så bliver alting meget dyrt.

En sag, der gav genlyd, var, da Medicinrådet for første gang ikke anbefalede generel ibrugtagning af et lægemiddel på grund af prisen. Og lægemidlet var da heller ikke kun dyrt - det var ekstremt dyrt. Spinraza kostede flere millioner kroner årligt. Ekstra betændt blev sagen af, at lægemidlet var rettet til børn med en livsfarlig sygdom, spinal muskelatrofi, og at børnene hidtil ikke havde haft nogen anden behandlingsmulighed.

"Den konstruktion vi har nu med Medicinrådet er god, men vi mangler et etisk princip for, at det kan fungere, som det skal. Problemet med Medicinrådet, som vi kender det i dag, er, at det kan afvise behandlinger til patienter, som ellers ikke har nogle behandlingsmuligheder. Det synes jeg er et problem, og det synes jeg ikke, at Medicinrådet skal have lov til. For det betyder, at nogle danske patienter kommer i den situation, at de har en sygdom, som kan behandles, men som samfundet ikke vil behandle. Så vil det være dem, der har personlig økonomi til at blive behandlet, som vil blive behandlet, mens andre bare må leve med den sygdom, de er ramt af. I DF mener vi ikke, at det er acceptabelt," siger Jeppe Jakobsen.

Samme problematik så han med lægemidlet Ocrevus. For første gang fik patienter med primær progressiv sclerose en behandlingsmulighed, men alligevel blev det afvist af Medicinrådet til generel ibrugtagning.

"Jeg synes, at de fleste afgørelser, der bliver truffet i Medicinrådet er gode og korrekte, men så er der engang imellem nogle enkeltsager, hvor jeg ikke synes, at man har truffet den rigtige beslutning. Eksempelvis når det gælder behandlingen af sclerose, hvor jeg ikke kan forstå afgørelsen, fordi både prisen og effekten af Ocrevus, er rigtig. Så har man jo ikke truffet en afgørelse ud fra de regler og principper, man skal arbejde efter i Medicinrådet," siger han.

Det 7. princip

Forud for vedtagelsen af Medicinrådet besluttede Folketinget nemlig syv principper for prioritering af sygehusmedicin. Og det 7. af de principper, synes Jeppe Jakobsen har været et meget stort problem at efterleve i praksis.

Det 7. princip hedder:

Adgang til behandling: Der skal sikres lige adgang for både store og små patientgrupper og tages højde for patienters individuelle behov. Det skal være muligt ud fra en konkret lægefaglig vurdering at behandle med lægemidler, som er afvist til standardbehandling. Det gælder eksempelvis i forhold til at kunne yde behandling af høj kvalitet til patienter med sjældne sygdomme eller i forhold til at kunne behandle for at undgå funktionsnedsættelse.

Selv om Medicinrådet har afvist at anbefale et lægemiddel, har lægerne ifølge det 7. princip stadig haft ret til at ordinere det, hvis de mener, at det er rigtigt for patienten, da læger - i hvert fald principielt set - har fri ordinationsret. I praksis er det dog kun sket ganske få gange.

"Et af de største problemer vi har haft med Medicinrådet er, at det 7. princip ikke bliver overholdt. Derudover er der problemer med, at der er forskel på, hvordan regionerne håndterer princippet - om det er en reel mulighed, at afdelingslægen kan ordinere medicin. Vi har set eksempler på læger, der offentligt har været ude og sige, at de gerne vil iværksætte behandling, og de mener, at det er relevant, men de må ikke. Så er det jo ikke Medicinrådet, der er problemet, men regionernes håndtering af vejledninger på området,” siger Jeppe Jakobsen.

"Jeg synes, der er blevet skabt en struktur, hvor det er blevet svært at gennemskue, hvem der træffer beslutningerne, og jeg synes, det er urimeligt, at vi ikke har nogle helt klare linjer for, hvor patienten kan se, at afgørelsen omkring deres medicin afgøres, så de også ved, hvad der er af retningslinjer, hvis de vil klage over en afgørelse. Vi mangler simpelthen at drøfte, hvor vi skal sætte ind, sådan at det 7. princip bliver overholdt," siger han.

Det store problem i forhold til at overholde det 7. princip er økonomien, mener han. Hvis en læge ordinerer et meget dyrt lægemiddel, som ikke er anbefalet af Medicinrådet, er der i øjeblikket tvivl om, hvorvidt pengene skal tages fra en stor regional pulje, eller om det er noget, man sender ud på de enkelte afdelinger på sygehusene.

"Jeg synes, at der skal være klarere linjer for, hvordan økonomien omkring medicin er. Jeg mener, at man som borger med rette kan forvente, at der er adgang til relevante behandlinger. Vi danskere betaler meget i skat, og så kan borgerne med rette også forvente, at de kan få behandling, når de bliver syge. Det, vi kan gøre som politikere, er at sørge for at stramme principperne omkring Medicinrådet bedre op. For det er jo rigtig nok, at dt koster penge, hvis man vil sørge for, at man er linje med lande, vi sammenligner os med.,” siger Jeppe Jakobsen.

Medicin væk fra sygehusbudgetterne

En model, som Jeppe Jakosen kan se for sig, er, at man tog medicinudgifterne ud af sygehusenes budgetter.

"Sygehusenes budgetter skal være rene driftsbudgetter til personale og bygninger. Variable udgifter - som til medicin - skal betales centralt. Så vil vi være helt ude over den der med, at der er et urimeligt pres på en eller anden afdelingslæge, som sidder og siger ”skal jeg fyre en sygeplejerske, eller skal jeg behandle en patient? Det er ikke et rimeligt dilemma. Det er i sidste ende et politisk valg, som skal falde tilbage på os på Christiansborg. I hvert fald, hvis vi kommer igennem med vores sundhedspolitik," siger Jeppe Jakobsen.

"I det system, som DF gerne vil have, har vi et sundhedsvæsen, som i sidste ende er styret på Christiansborg. Og i den forbindelse mener jeg, at det vil være logisk, hvis alle medicinudgifter bliver en direkte bevilling på finansloven. På den måde fjerner man det urimelige pres på sygehusafdelingerne."

Drøftelse på Christianborg

Jeppe Jakobsen mener også, at Medicinrådet kan kritiseres for sagsbehandlingstiden.

"Vi har kendskab til behandlingstider på over to år, og det var jo ikke det, der var meningen," siger han.

"Hvis vi ikke får sat det her ind i de rette rammer, så ender det med, at der er nogen, der ikke får den relevante behandling. Lige nu er Danske Regioner i gang med at evaluere på Medicinrådet, og det synes jeg jo egentlig også, at vi skal gøre på Christiansborg. Vi skal drøfte, hvordan vi kan ændre på de tre største kritikpunkter af Medicinrådet: Lange sagsbehandlingstider, urimelige afgørelser og uretfærdig forvaltning af afgørelser," siger Jeppe Jakobsen.

 

Tags: valg2019

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt 
    Mads Moltsen - gastrologi
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt 
    Mads Moltsen - gastrologi
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os