"Noget af det der kan være med til at gøre et job mere attraktivt er, hvis man giver personalet ansvaret for at lave nødplaner og andre ting, så man giver dem ansvar, og de selv er med til at planlægge, i stedet for, at de bliver pålagt, hvordan de skal arbejde.," siger Liselott Blixt.

Blixt (DF): Der skal findes flere penge til medicin, og personalet skal være med til at planlægge deres eget arbejde

VALG 2019. Vi har hørt det tit: Stigende medicinpriser fører til, at hospitalernes økonomi bryder sammen, og personale må fyres for at lukke store huller. Men sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, Liselott Blixt, er træt af at høre om, at stigende medicinpriser er roden til alt ondt. Det siger hun bl.a. i dette interview, hvor hun også kommer ind på, at personalemangel bl.a. kan afhjælpes ved, at læger og sygeplejersker i højere grad skal være med til at planlægge deres arbejde, så det bliver mere attraktivt. 

"Jeg er ikke enig i den præmis, at det hele bare er medicinprisernes skyld. Det er jo medicin, der gør, at man i mange tilfælde ikke har brug for at ligge på sygehuset. Det er medicnen, der holder folk fra sygehuset og holder dem raske længere tid. Vi bliver bedre og bedre til at holde folk raske, og så skal vi jo ikke spare andre steder, fordi det er sådan," siger Liselott Blixt, der ikke kun har været ordfører for Dansk Folkeparti, men også været formand for Folketingets sundhedsudvalg.

Hun ønsker derfor, at der skal findes flere penge til medicin i sundhedsvæsnet.

"Det løft på 8,5 milliard i sundhedsreformen sammen med finanslovsforhandlingerne senere oveni betyder, at jeg synes, at vi giver hele området et reelt løft," siger hun.

Sundhedspolitisk Tidsskrift: Hvem skal afgøre, hvilke medicinske behandlinger, der er for dyre?

"Jeg mener ikke, at læger skal sidde og tænke på økonomi. Faglighed og tilgængelighed skal være i fokus, så hvis vi har en medicinsk behandling tilgængelig på hylden, så skal den naturligvis også være tilgængelig for patienten.

Vi har Medicinrådet, som vi mangler evaluering af. Evalueringen skal vi selvfølgelig have set godt igennem, når den kommer. Vi synes, at noget at Medicinrådets arbejde har været OK, men der har også været steder, hvor man har set mere på økonomien end, hvad der er rimeligt over for patienterne. Vi så gerne, at man splittede rådet op, så mere komplicerede sygdomme og sjældne diagnoser blev adskilt fra andre større sygdomsgrupper i Medicinrådet, så man har nogle andre kriterier, man vægter efter – for der er altså forskel på, om man har en sjælden diagnose, eller om du har en diagnose, som der er mange, der får. Vi mener, at afgørelser omkring medicinske behandlinger skal foregå i Medicinrådet, men en evaluering af Medicinrådet er nødvendig, for vi har oplevet, at der har været nogle gange, hvor man har vægtet økonomi højere end nogle af de andre principper."

Bliver det syvende princip i Folketingets principper for prioritering af sygehusmedicin efterlevet?

"Det her er en af grundene til, at jeg ønsker, at vi skal have en evaluering af Medicinrådet, hvor vi får set på, om alle principperne bliver brugt. Man skal have viden om de enkelte sygdomme og præparater for at kunne sætte sig ind i, om man bruger principperne korrekt. Jeg synes, at vi bliver nødt til at evaluere det samlet i stedet for at forholde os til enkelte præparater. Vi skal sideløbende åbne op for, at det er muligt at prøve medicin for de borgere, hvor det er relevant, og som ønsker det," siger hun.

Det er Jeppe Jakobsen fra Dansk Folkeparti, som har været partiets ordfører på Medicinråds-området. Du kan læse hans holdninger i denne artikel.

Hvad er de tre største udfordringer i sundhedsvæsnet i dag? 

"Jeg mener, at de en af de største udfordringer er, at vi mangler personale i sundhedssektoren. Hvis vi ikke har personale, så kan ikke give den behandling, vi gerne vil give. Jeg håber, at vi kan få løst problemet med den sundhedsreform, vi har lagt frem.

Inden for psykiatrien ser jeg gerne, at vi får lavet en tiårs-plan, så vi sikrer, at der fremover kommer flere læger, social – og sundhedsassistenter, som tager en psykiatriuddannelse og specialsygeplejersker i psykiatrien. Det skal ske med henblik på, at vi får det personale, der skal til for, at vi kan åbne nogle af de afdelinger, der er lukket. Vi vil sikre, at der bliver afsat de midler, der skal til hvert år, for at vi kan få løftet psykiatrien.

Et andet område, hvor vi skal have fokus, er, at vi mangler praktiserende læger og andre speciellæger. Vi skal gå ydernummersystemet igennem, da der er læger derude, der kunne være en del af vores sundhedsvæsen, men som ikke er kommet ind og har fået en aftale med regionerne. Vi skal gå efter den plan, vi har lavet i forhold til praktiserende læger, vi skal have læger ud i praktik, og derudover skal vi have en lægeuddannelse i Region Sjælland. Vi kan få udvidet nogle klinikker ude i almen praksis, så de kan tage en læge mere ind. Vi har en stribe forslag, og mange af dem står i sundhedsreformen.

Sundhedsreformen er på 8,5 milliard, og meget af det er ørenmærket til, at man kan lave flere kvadratmeter til praktiserende læger, at der er uddannelse, m.m."

Hvad er dine mærkesager indenfor sundhedspolitik?

"Jeg ønsker, at vi får lavet den her plan til psykiatrien. Det er én af de store mærkesager.

En anden mærkesag er de mange sygdomme, som det i dag er svært at få behandling for, og hvor der mangler fokus på sygdommen. Jeg ser gerne, at alle diagnoser får en handlingsplan for området, så det er noget, jeg vil arbejde videre på, i hvert fald."

Hvad mener DF, at en pakke cigaretter skal koste? Og hvordan forebygger man at flere begynder at ryge?

"Vi har sagt, at vi synes, det er i orden, hvis prisen stiger med de seks til otte kroner, som løn- og prisfremskrivningen ville have været.

Noget af det, som vi lægger vægt på, er undervisning i skolerne. Vi tror ikke på, at vi kan få folk til at holde op med at ryge ved at komme med en løftet pegefinger eller sætte prisen meget op eller gemme cigaretterne væk. Vi har i dag også en hel række stoffer, som ikke er tilladte, men som alligevel bliver brugt, fordi desto mere forbudt, det er, desto mere interessant er det. Det kan vi eksempelvis se med snus. Det har aldrig været så populært, som efter det er blevet forbudt med portionssnus.

Vi skal lære børn og unge at tage ansvar for deres egen sundhed igennem seriøs undervisning. Vi kan se, at rygerne bliver ældre, før de begynder med rygningen. I dag er gennemsnitsalderen 16 år, så det er jo der, hvor man forlader Folkeskolen. Derfor er det relevant at se på, hvad det er, man gør for at forebygge rygning, når man starter videregående uddannelse. Det er DF´s holdning, at ansvaret for at forebygge at unge begynder at ryge, skal ligge ude i kommunerne." 

Hvordan løser vi manglen på sygeplejersker, læger praktiserende læger, psykiatere og andre speciallæger?

"Det er nogle af de ting, vi kommer med et bud på i sundhedsreformen. Det er forskellige ting, vi skal gøre på alle områderne, men det centrale er, at vi gør det attraktivt samt, at vi har et godt arbejdsmiljø på de enkelte områder og for de enkelte personalegrupper, så man har lyst til at være der. Det kan være, at nogle af dem, der har vendt arbejdet ryggen, kan komme tilbage. Så vi vil arbejde med at sikre, at vi har det personale, der skal til, ved at gøre det attraktivt.

Noget af det der kan være med til at gøre et job mere attraktivt er, hvis man giver personalet ansvaret for at lave nødplaner og andre ting, så man giver dem ansvar, og de selv er med til at planlægge, i stedet for, at de bliver pålagt, hvordan de skal arbejde.

Vi ved, at noget af det, der betyder noget, det er også, hvordan du kan få dit familieliv til at gå op og gå i spænd med dit arbejde. Og der kan være forskel på, hvordan man gør det de forskellige steder, men en god ledelse skal sikre, at personalet inddrages. Det vinder man i sidste ende mest ved."

 

Hvordan løser man manglen på læger i yderområder?

"Der, hvor vi mangler flest læger, det er i almen praksis. Vi har en del speciallæger, som bare ikke bliver brugt, fordi regionerne ikke har lavet aftaler med dem. Manglen på almen-praktiserende læger bliver vi nødt til at tage rigtig alvorligt, og der har vi en stribe ting, som vi kan gøre for at få nogle flere. Området er meget højt prioriteret hos DF, og derfor havde vi det også med i sundhedsreformen som et af de vigtigste punkter. "

Tags: valg2019

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk