Sundhedspolitikere: Her er vores mærkesager
Sundhedspolitisk Tidsskrift har bedt sundhedsordførerne for partierne komme med deres bud på, hvad deres mærkesager er."
Annette Skov Andersson, sundhedsordfører for Nye Borgerlige
"Min mærkesag nummer et er styrkelsen af den lægefaglige/ faglige ledelse og styring af sundhedsvæsenet, og at højeste faglige standard er normen for alle, som er i kontakt med sundhedsvæsenet.
I et land som Danmark, hvor vi har et af verdens højeste skattetryk, skal og bør det være råd til relevant medicinsk behandling. De behandlingsansvarlige læger skal anvende den bedste behandling til billigste pris, og det skal være en lægefaglig vurdering, hvorvidt et præparat skal anvendes."
May-Britt Kattrup, sundhedsordfører for Liberal Alliance (LA)
"Jeg mener, at vi skal have meget mere frit valg. Patienterne skal selv kunne bestemme, hvor de vil behandles, så længe behandlerne har en anderkendt uddannelse. Pengene skal følge borgerne/pateinterne, og sundhedsydelser skal løses der, hvor de er bedst og billigst, og hvor patienten ønsker det. Det vil betyde kortere ventetider, mere tilfredshed, billigere behandlinger og flere private arbejdspladser."
Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti
"Jeg ønsker, at vi får lavet den her plan til psykiatrien. Det er én af de store mærkesager. En anden mærkesag er de mange sygdomme, som det i dag er svært at få behandling for, og hvor der mangler fokus på sygdommen. Jeg ser gerne, at alle diagnoser får en handlingsplan for området, så det er noget, jeg vil arbejde videre på."
Margit Lund-Cramer, Kristendemokraterne (KD)
"Mine mærkesager er at bevare regionerne og styrke det faglige skøn. Derudover er det at stoppe excelarkhysteriet, der har atomiseret den enkelte patient eller ydelse til en celle i et Excelark. "
Lotte Rod, sundhedsordfører for Radikale Venstre
"For mig er det en mærkesag at styrke unges mentale trivsel. Derudover vil jeg gerne bekæmpe ulighed i sundhed. Der er noget mærkeligt i, at så mange politikere gerne vil diskutere pensionsalder, men ikke vil tage ansvar for at gøre det, der skal til, for at mindske uligheden i sundhed. Første skridt er at sætte ind mod rygning."
Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører for Socialdemokratiet
"Der er mange, men helt centralt for mig står forebyggelsespolitikken. Sygdom er ufrihed for det enkelte menneske. Forebyggelse er den bedste måde at forhindre denne ufrihed på."
Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører for SF
"Mangel på personale, rekruttering til sundhedssektoren, brugerbetaling i sundhedssektoren og psykiatrien.
Vores fokus skal i fremadrettet være langt mere på forebyggelse frem for behandling."
Jane Heitman, sundhedsordfører for Venstre
"Vi har en meget stor udfordring på Fyn med lægedækning. I Faaborg har 40 procent af lægerne lukket for tilgang, i Nyborg 50 procent, på Langeland 60 procent og i Odense har 68 procent af lægerne lukket for tilgang. Det er en kæmpemæssig udfordring, og det betyder, at der er rigtig mange mennesker, som skal ud og køre langt, når de skal til læge. Også selvom det er for en simpel blodprøve eller en simpel kontrol, og det duer ikke. Det udfordrer især vores ældre medicinske patienter. Derfor går jeg blandt andet til valg på fuld lægedækning på Fyn."
Mette Abildgaard, sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti
"Jeg har firemærkesager inden for sundhedspolitik. Og det betyder, at jeg konkret arbejder for, at der skal være en praktiserende læge i nærheden af borgeren. Derfor vil vi uddanne 100 flere praktiserende læger, øge antallet af lægepraksisser i hele landet og gøre det lettere for praktiserende læger at investere i mere sundhedspersonale.
Jeg arbejder derudover på en røgfri fremtid for vores børn. Derfor vi vi indføre røgfri skoletid for alle under 18 år i hele landet, hæve afgiften på en pakke cigaretter, så den koster 60 kr. og forbyde køb af tobak på vegne af mindreårige.
Jeg vil derudover arbejde for kortere ventetider. Og derfor vi vi beholde behandlingsgartantien på 30 dage, skabe et nyt styringssystem for sundhedsvæsnet, der skal sikre korte ventelister i hele landet.
Sidst, men ikke mindst vil vi finde mere tid til den enkelte patient, og derfor vil vi fjerne unødvendigt bureaukrati, der står i vejen for sundhedspersonalets arbejde, ansætte flere i sundheds- og plejesektoren og sørge for, at ældre får mere pleje, som d selv frit kan bestemme over."
Pernille Schnoor, sundhedsordfører for Alternativet
"Prioriteringsinstituttet er én af vores mærkesager. Derudover er det også at få meget mere fokus på forebyggelse i stedet for behandling. Vi taler alt for meget om behandling, når vi bør have fokus på forebyggelsen.
Det er også vores mærkesag at sætte prisen op på det usunde og ned på det sunde.
Vi ser også gerne, at der i fremtiden skal være mere tillid og mindre kontrol af de sundhedsfaglige, så der er mere tillid til fagligheden.
En sidste ting, jeg vil nævne her, er, at jeg mener, at vi skal væk fra den tankegang, der handler om ”one size fits all,” så vi fjerner os fra den standardiserede tankegang til behandling, der hersker i øjeblikket. Hvis vi ser på livskvalitet for den enkelte patient i behandling, så handler det ikke bare om det fysiske og at bliver rask. Det handler også om den psykiske trivsel, så man kommer hjem og har det godt. Hvis man eksempelvis har været indlagt på Rigshospitalet og har ligget på gangen i en hel uge, så er det ikke sikkert, at man trives og har det særligt godt, når man kommer hjem bagefter. Det har vi meget fokus på."
Peder Hvelplund, sundhedsordfører for Enhedslisten
"Psykiatrien ligger mig meget nært, for jeg synes simpelthen ikke, at vi kan være den behandling bekendt, som vi tilbyder til borgere med psykisk sygdom i Danmark. Det handler både om de dobbeltdiagnosticerede, mistrivsel og mangel på bolig. Vi ved, at gennemsnitsalderen for borgere med psykisk sygdom ligger et sted mellem 20-25 år under gennemsnitslevealderen i øvrigt. Det synes jeg er fuldstændigt uacceptabelt.
Vi skal have lavet en ny psykiatrihandlingsplan med finansiering fra den milliard, vi vil overføre akut til området. Der skal opstilles nogle bindende og konkrete mål – og så skal der nedsættes en følgegruppe, som består af både brugere og pårørende samt repræsentanter fra de faglige organisationer og det politiske system, som kan følge op på, at vi opnår de mål, vi har sat os. Et mål kunne være at få øget gennemsnitslevealderen for borgere med psykisk sygdom eller i forhold til at få nedbragt antallet af den, der har behov for genindlæggelse. Hvis man ikke opnår de bindende mål, skal der tages fornyet politisk handling."
Partierne Klaus Riskjær og Stram Kurs er ikke vendt tilbage på Sundhedspolitisk Tidsskrifts forespørgsel.
Tags: valg2019