Sundhedpolitikere: Her er de største udfordringer i sundhedsvæsenet

Sundhedspolitisk Tidsskrift har bedt sundhedsordførerne for partierne komme med deres bud på, hvad de største udfordringer er for sundhedsvæsenet lige nu.


Politikere tror, at de er klogere end fagfolk

Margit Lund-Cramer, sundhedsordfører for Kristendemokraterne (KD)

"En stor udfordring er tilstrækkelig finansiering – her foreslår KD at kigge på det tidligere sundhedsbidrag, der pga. den siddende regerings politiske fokus er ændret til arbejdsmarkedsbidrag. Dette skal prioriteres mellem regioner og kommuner til at styrke såvel den højt specialiserede, som den nære sundhedsindsats.

En anden udfordring er politikere, der tror, de er klogere end de fagfolk, der arbejder i sundhedsvæsenet, når det kommer til eksempelvis at tvinge læger til at afprøve cannabis, uden den sikre videnskabelige dokumentation foreligger. Et andet problem er, når man på grund af journalistisk fokus prioriterer store sygdomsområder frem for eksempelvis psykiatri eller mindre sygdomsområder i de store debatter. Sidstnævnte er regionerne dog til dels garanter for ikke kommer til rulle sig fuldt ud. Derfor skal det faglige skøn genindføres frem for excel-ark, vi skal bevare vores regioner, da vi mener, at vi risikerer at ødelægge vores sundhedsvæsen, hvis sundhedsreformen gennemføres. Derudover skal koordinationsudvalgenes arbejde tydeliggøres, og landspolitikerne skal holde sig fra symbolpolitiske markeringer.

En anden stor udfordring er den manglede tid, og det manglende fora til at sikre patienterne sikkerhed og sammenhæng mellem sektorer eller ved multimorbiditet. Alt for mange patienter og borgere får ikke optimal gavn af vores behandlinger, fordi de ikke besidder tilstrækkelig Health Litteracy. Vi mener, at systemet desværre ofte fungerer for meget på de sundhedsprofessionelles præmisser. Derfor skal der være tid til at opstille fælles mål, rettidig og forståelig kommunikation og anerkendelse af såvel patientens, de tværprofessionelle og tværsektorielles forskellige kompetencer."

 

Alt for mange unge har det skidt

Lotte Rod, sundhedsordfører for Radikale Venstre

"En stor udfordring i dag er manglen på sammenhæng. Radikale Venstre vil styrke sundhedsfællesskaberne, så der er fælles økonomi og ledelse til at lave sammenhængende forløb, så ingen falder mellem systemerne. Det hjælper ingenting at nedlægge regionerne og opfinde en række administrative lag, mener vi.

En anden stor udfordring er mistrivsel blandt unge. Der er simpelthen alt for mange unge, der har det skidt. Vi skal både gå til roden af problemet ved at tage hånd om præstationskultur, karakterræs og angsten for ikke at klare sig i uddannelsessystemet. Samtidig skal vi ruste de unge til at begå sig i en verden, hvor teknologien går hurtigere, end vores hjerne er udviklet til, og give de unge hurtig og nem hjælp med gratis psykologhjælp, så de ikke bliver alvorligt syge.

Hos os i Radikale Venstre efterspørger vi derudover politisk ansvar til at skabe retfærdig prioritering og for alvor tage fat på problemstillingen, der handler om manglen på læger."

 

Der mangler tid og nærhed - og psykiatrien underprioriteres

Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører for Socialdemokratiet

"Der mangler tid til omsorg i sundhedsvæsenet. Derfor vil vi ansætte flere sygeplejersker og andet sundhedspersonale. Det skal give mere tid til patienterne og mindre pres på medarbejderne.

Der mangler nærhed. Derfor vil vi åbne nærhospitaler og indføre en tjenestepligt for nyuddannede læger i områder med lægemangel, så alle danskere kan få en praktiserende læge. Vi vil ikke centralisere sundhedsvæsenet og skabe usikkerhed for lokale sygehuse, sådan som Lars Løkkes sundhedsreform gør.

Og så er der psykiatrien, som alt for længe er blevet underprioriteret. Vi vil forbedre psykiatrien, så ingen psykiatriske patienter udskrives, før de er raske. Mennesker med psykisk sygdom skal have samme muligheder som fysisk syge for at blive behandlet og vende tilbage til hverdagen."

 

Sundhedsvæsenet mangler ressourcer - vi skal have et kæmpeløft på 13 milliarder kroner

Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører for SF

"Den største udfordring er, at der er mangel på personale. 

Den anden største udfordring er, at det er svært at rekruttere til sundhedssektoren i dag. Det er jo et problem, for det hjælper ikke noget at have penge til personale, hvis der ikke er nogen at ansætte. 

Den sidste store udfordring, som jeg tænker, det kunne være væsentligt at sætte fokus på, det er brugerbetaling i sundhedssektoren, som betyder, at det kan være svært at arbejde med de forebyggende tiltag. Her tænker jeg på sådan noget som psykologhjælp, tandlægebehandling og fysioterapi og derudover også brugerbetaling i ældreplejen, som får nogle ældre til at vælge ting fra, som vi godt kunne have tænkt os, at de skulle have taget sig af.

Først og fremmest skal vi løse nogle af problemerne på området ved at sørge for, at det er godt at arbejde i sundhedssektoren. Der skal afsættes personale nok i fremtiden, og det skal vi der afsættes ressourcer til, sådan at vi styrer den demografiske udvikling, så man hele tiden tilfører midler i den sammenhæng. Vi vil afsætte 13 milliarder til sundhedsområdet frem mod 2025.

Et andet vigtigt område for SF er, at vi vil prioritere er psykiatrien, hvor vi tænker, at vi vil gerne have ligestilling med det somatiske område, og vi har i vores budget for sundhedsområdet afsat 25 procent til psykiatrien. Det her er et stort og vigtigt punkt for SF – og vi vil nå at gennemføre vores mål på området inden 2025.

Vi afsætter ni milliarder mere til sundhedsområdet end det, som regeringen vil afsætte frem til 2025. Det handler i bund og grund om, at uden personale så duer behandlingen ikke."

 

Vi mangler lighed, sammenhæng og nærhed

Jane Heitman, sundhedsordfører for Venstre

"Vi har stor geografisk ulighed.

Vi mangler sammenhæng.

Vi mangler nærhed.

Vi mener, at Sundhedsreformen giver svaret på de nævnte udfordringer."

 

Snart vil 200.000 danskere mangle en læge

Mette Abildgaard, sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti

"Først og fremmest mangler vi praktiserende læger i Danmark. Her tænker jeg på det, vi kalder familielægen. I dag står 100.000 danskere uden familielæge, og det tal vil stige til 200.000 næste ifølge PLO. Det viser, at vi har en kæmpe udfordring i vores sundhedsvæsen. For familielægen, som kender borgeren og dennes sygdomshistorik, giver tryghed. Derfor vil vi uddanne flere familielæger.

Et andet stort problem er børnerygning. Hver dag starter 40 børn med at ryge – og en tredjedel af dem vil dø på grund af rygning, hvis de fortsætter. Vi vil ikke bare se på, mens børn fylder deres lunger med kræftfremkaldende stoffer. Derfor vil vi indføre røgfri skoletid for alle under 18 år og hæve prisen for en pakke cigaretter til 60 kr. 

For det tredje mener jeg, at vi har en udfordring med tiden i vores sundhedsvæsen. Vores sundhedspersonale skal have mere tid, så de kan udføre opgaver inden for pleje og omsorg, for det er der brug for. Derfor vil uddanne og ansætte flere i vores sundheds- og plejesektor."

Uligheden er alt for stor 

Pernille Schnoor, sundhedsordfører for Alternativet

"En af de største udfordringer er, at der er blevet effektiviseret og sparet i så mange år.

En anden er, at vilkårene for psykiatrien og de psykisk syge er alt for dårlige. Det er også en af de største udfordringer.

Den store ulighed i sundhed, der stadig er. Et særligt fokus er, at vi i fremtiden gerne ser, at man får fjernet al brugerbetaling på tandlæge, men i første omgang, fokuserer vi på nogle bestemte gruppe af udsatte borgere og måske også de helt unge, hvor vi mener, at man skal fjerne brugerbetaling. Ikke på kosmetiske ting, men på undersøgelser og grundpakker.

Derudover har vi fokus på dødelighed, som rammer skævt i forhold til social lighed. Eksempelvis mennesker, der dør af rygerelaterede sygdomme. Vi synes også af den grund, at man skal have meget mere fokus på forebyggelse.

Vi mener, at man eksempelvis kan finansiere forebyggende tiltag ved at bruge moms og afgifter til at ændre på adfærd. De sunde ting skal vi gøre billigere, og de dyre ting skal vi gøre dyrere, så vi hjælper folk til at træffe nogle sunde valg. Her tænker vi blandt andet på cigaretter og alkohol, og så tror vi på, at man skal differentiere momsen på sunde fødevarer, så de bliver billigere end de usunde. Når vi taler fødevarer, prøver vi at integrere klimabelastning i sunde fødevarer.

Alternativet vil afsætte en milliard til psykiatrien - det har vi med i vores finanslovsudspil.

Og på helt overordnet plan vil vi gerne have et prioriteringsinstitut – som man kan kalde en udvidelse af det Medicinråd, vi har nu – så der kommer flere ting ind. Der foregår jo en prioritering nu og mange af midlerne går til meget dyr medicin, men vi har ikke rigtig noget gennemsigtighed i forhold til de prioriteringer, der foregår. Hvis vi får et prioriteringsinstitut, bliver det lagt åbent frem, hvor vanskeligt det er for sundhedsvæsnet at prioritere. Eksempelvis, hvor vanskeligt, det er for den enkelte læge eller afdeling at prioritere på et sygehus. Derudover også, hvor vanskeligt det er at prioritere for regionerne."

 

Manglen på ressourcer bliver større år for år - vi vil tilføre 13 milllarder kroner

Peder Hvelplund, sundhedsordfører for Enhedslisten

"Det helt overskyggende problem er manglen på ressourcer – primært i form af personale i sundhedsvæsnet. I de seneste år har jeg set, hvordan udgiften per patient er blevet lavere, fordi der simpelthen er blevet overført flere opgaver til sundhedsvæsnet, uden at der er fulgt ressourcer med. Og det er i takt med, at der er kommet flere patienter, og der er kommet flere udgifter til medicin. Det har gjort, at personalet simpelthen er blevet så presset, at det går ud over arbejdsmiljø og patientsikkerhed og sådan set også det faglige miljø på sygehusene. Det anser vi helt klart som det største problem.

Lægeforeningen har være ude og sige, at med det forventede brug for ressourcer i fremtiden, skal vi nok have et løft af udgifterne til sundhedsvæsnet på omkring to procent. Meget peger på, at der har været en massiv underfinansiering i de seneste mange år, så det vil være det, jeg peger på som det første.

I Sundhedsreformen bliver flere opgaver flyttet fra sygehusvæsenet i regionerne til det nære sundhedsvæsen i kommunerne. Og der kan vi konstatere, at der er stor forskel på, hvordan kommunernes økonomi er skruet sammen samt hvilken kapacitet kommunerne har til at løse de opgaver. Det betyder, at uligheden i sundheden vil vokse både i forhold til geografi og i forhold til patientgrupper, hvor især de ældre medicinske patienter bliver presset. Det handler jo naturligvis om en generel strukturel ulighed, hvor vi kan konstatere, at vi får flere og flere grupper i samfundet, som er økonomisk dårligt stille,t og som derfor ikke har råd til ordentlig sundhed.

Der er folk på kontanthjælp, der ikke har råd til at købe lægeordineret medicin, og der er folk, der ikke har råd til at gå til tandlægen, og det går ud over både tandhygiejnen og kan resultere i somatiske sygdomme. Det, at man bliver presset økonomisk, ved vi jo betyder, at man får reduceret antallet af leveår, fordi den generelle sundhedstilstand simpelthen bliver forværret af fattigdom. Dét, sammenholdt med at der er mangel på ressourcer i sundhedsvæsnet, gør, at der er en stor risiko for, at uligheden i sundhed stiger.

Enhedslisten vil tilføre flere ressourcer til sundhedsvæsnet generelt, og så handler det også om at gøre op med den strukturelle ulighed generelt – eksempelvis ved at at sikre, at tandlægen bliver gratis for dem med de laveste indkomster, så folk har råd til at opnå en rimelig og ordentlig sundhedstilstand. Vi skal have styrket den forebyggende indsats i kommunerne – hvis man giver dem med de laveste indkomster et løft i indkomsten, så ved man, at det forbedrer sundhedstilstanden, fordi man så får råd til at købe bedre madvarer, træffe sundere valg, og man har mere overskud til at hæve sin sundhedsstatus selv.

Man skal have kommunale læger, som er dedikeret til den forebyggende indsats. I svangreomsorgen skal der være råd til en ordentlig indsats, det samme når vi taler psykiatri, hvor der skal være forebyggende indsatser i kommunen til de borgere, der har angst eller lider af selvskade.

Vi har et velfærdsudspil, hvor vi tilfører 10 milliarder kroner til den kommunale velfærd. Derudover foreslår vi et akut løft på to milliarder kroner til sundhedsvæsnet til somatikken og én milliard til psykiatrien – og så skal vi se på den løbende vækst i sundhedsudgifter. Det er forslag, vi har fuldt finansieret. I denne regeringsperiode er der gennemført skattelettelser for 23 milliarder kroner, og det er klart, at de skattelettelser skal rulles tilbage samtidig med, at man fjerner fradraget for indbetalinger til pensionsindbetalinger i topskatten og en øget formueskat og genindførelse af topskatten.

Psykiatrien er det tredje store områder, hvor vi kan se, at området er blevet massivt underfinansieret igennem de seneste mange år. Lægeforeningen har for nyligt lavet en undersøgelser, som viser at 56 procent af psykiaterne ugentligt eller dagligt oplever, at de udskriver patienter, de ikke vurderer er færdigbehandlet. Samtidig kan vi jo se, at for patienter i psykiatrien, som har komorbiditeter, er behandlingstilbuddene også blevet væsentligt forringet i de seneste år. Forbedring af området skal ske igennem det akutte løft på en milliard kroner til psykiatrien samt Enhedslistens velfærdsudspil på 10 milliarder til kommunal velfærd. Generelt handler det om at få mere personale og flere pladser i psykiatrien, da forskningen viser at mere personale vil nedbringe brugen af tvang.

Det det handler i høj grad om at få tilført flere ressourcer. Underfinansiering på psykiatriområdet har ført til personfarlig kriminalitet. Det får både store konsekvenser for borgere, patienter, pårørende og ansatte sundhedsprofessionelle, når området underfinansieres."

 

 

For lidt samarbejde med private behandlingssteder

May-Britt Kattrup, sundhedsordfører for Liberal Alliance (LA)

"Jeg mener, at vi i øjeblikket har for lidt samarbejde med private aktører – og giver unødigtt lange ventetider for patienterne. Derudover mener LA, at det hæmmer det frie valg.

 LA mener, at man skal indføre obligatorisk let tilgængelige oplysninger om patientrettigheder, så alle pateinter ved, at de kan kan vælge imellem enten en privat eller et offentligt behandlingssted. Man skal give privathospitalerne mulighed for at afløfte momsen og dermed skabe mere lige vilkår mellem offentlig og privat.

Manglen på læger er en stor udfordring. Vi mener, at man skal stoppe regionsklinikker og gøre det nemmere for private, både PLO-læger og ikke PLO-læger, at eje og drive almen praksis. Man skal skabe lige vilkår og konkurrence. Derudover mener vi, at man skal styrke almen praksis og gøre det mere attraktivt at være læge i almen praksis. Vi mener sidst, men ikke mindst, at man skal liberalisere ydernummersystemet."

 

Vi mangler personale

Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti

"Jeg mener, at de en af de største udfordringer er, at vi mangler personale i sundhedssektoren. Hvis vi ikke har personale, så kan ikke give den behandling, vi gerne vil give. Det er for mig at se den største udfordring, vi har, og jeg håber, at vi kan få løst problemet med den sundhedsreform, vi har lagt frem.

Inden for psykiatrien ser jeg gerne, at vi får lavet en tiårs-plan, så vi sikrer, at der fremover kommer flere læger, social – og sundhedsassistenter, som tager en psykiatriuddannelse og specialsygeplejersker i psykiatrien. Det skal ske med henblik på, at vi får det personale, der skal til for, at vi kan åbne nogle af de afdelinger, der er lukket. Vi vil sikre, at der bliver afsat de midler, der skal til hvert år for, at vi kan få løftet psykiatrien.

Et andet område, hvor vi skal have fokus, er, at vi mangler praktiserende læger og andre speciellæger. Jeg ønsker i den forbindelse, at vi går ydernummersystemet igennem, da der er læger derude, der kunne være en del af vores sundhedsvæsen, men som ikke er kommet ind og har fået en aftale med regionerne. Vi skal gå efter den plan, vi har lavet i forhold til praktiserende læger, vi skal have læger ud i praktik, og derudover skal vi have en lægeuddannelse i Region Sjælland. Vi kan få udvidet nogle klinikker ude i almen praksis, så de kan tage en læge mere ind. Vi har en stribe forslag, og mange af dem står i sundhedsreformen.

Sundhedsreformen er på 8,5 milliarder kroner, og meget af det er ørenmærket til, at man kan lave flere kvadratmeter til praktiserende læger, samt at der er uddannelse, m.m."

 

Partierne Klaus Riskjær, Stram Kurs og Nye Borgerlige er ikke vendt tilbage på Sundhedspolitisk Tidsskrifrts forespørgsel.

Tags: valg2019

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk