”Vi har valgt, at der skal være to MR-stråleapparater i Region Hovedstaden, fordi vi har brug for to for både at kunne behandle patienter på Rigshospitalet og på Herlev Hospital," siger Lars Dahl Allerup .

Region Hovedstaden: Vi har brug for to MR-stråleapparater

Grunden til, at Region Hovedstaden har valgt at købe to MR-stråleapparater er, at den nye teknologi vil være relevant for så mange kræftpatienter, at der er brug for to apparater.

Sådan lyder Region Hovedstadens svar på sundhedsøkonom Jes Søgaards kritik af, at regionen har valgt at købe to af de dyre maskiner og placere dem med 12 kilometers afstand.

”Vi har valgt, at der skal være to MR-stråleapparater i Region Hovedstaden, fordi vi har brug for to for både at kunne behandle patienter på Rigshospitalet og på Herlev Hospital. På begge hospitaler har de mere end nok patienter til at kunne fylde de her maskiner. Der er naturlige forskelle mellem de to hospitalers patientsammensætning, men med tiden forventer vi, at i alt mellem 20 og 25 procent af de patienter, som har brug for strålebehandling, med fordel kan behandles i MR-stråleapparatet,” siger strategisk indkøber i Region Hovedstaden, Lars Dahl Allerup, og tilføjer:

”At vælge den nye teknologi bag MR-stråleapparatet svarer til, at man som jæger udstyrer sit gevær med et kikkertsigte. Dermed kan man se et bevægeligt mål og ramme det præcist. Det er en åbenlys god idé, at man rammer det, man skyder efter når det gælder kræft.” 

Udover, at der ifølge Lars Dahl Allerup er patienter nok til at fylde de to maskiner, handler beslutningen om at købe to maskiner også om, at man på den måde får klinisk redundans i regionen, fortæller han.

”Når den ene maskine skal serviceres, eller hvis en af dem bryder ned, kan vi flytte patienterne fra den ene maskine til den anden. Det svarer til, at vi havde to brandstationer med 12 kilometers afstand, og det kun var den ene af dem, der fik en brandbil. Hvad gør man så, hvis brandbilen er i stykker, eller hvis det brænder et sted, mens den er i aktion,” siger han.

Qua specialeplanen behandler Rigshospitalet og Herlev Hospital ikke de samme typer patienter. Tilsammen har de to hospitaler mere end 7.000 strålebehandlingsforløb årligt, men fordelt på forskellige diagnoser. Det samlede indkøb af teknologi giver mulighed for, at flere kræftsyge mennesker får mulighed for at få den højtspecialiserede behandling med et MR-stråleapparat – snarere end hvis teknologien kun var til rådighed på ét hospital, påpeger Lars Dahl Allerup.

”Samtidig er det også med til at sikre den enkelte patients behandling. Det er meget sårbart at have en enkeltstående maskine, hvis der sker nedbrud, da en påbegyndt kræftbehandling ikke kan sættes på pause. Kræften ville bruge pausen til at accelerere sin vækst som modsvar på det påbegyndte angreb. Derfor vil Herlev fremadrettet være backup for Rigshospitalet og omvendt,” siger han.

Erfaringer fra udlandet viser klinisk værdi

MR-stråleapparatet, der kaldes en MR-Linac, er helt ny teknologi, der integrerer et stråleapparat og en MR-scanner. Det betyder, at man kan tage billeder fra patientens indre samtidig med, at man leverer strålebehandlingen. Professor Ivan Richter Vogelius fra Rigshospitalet påpeger, at der endnu kun er sparsom erfaring med maskinen, og det derfor endnu er uvist, præcist hvor mange patienter teknologien vil være relevant for.

Fordi teknologien er så ny, burde man have startet i det små og bygget erfaringer op med en enkelt maskine, inden man investerede i flere af slagsen, mener Jes Søgaard.

Lars Dahl Allerup påpeger, at selvom MR-Linac er en ny teknologi, har maskinen kørt i udlandet i flere år.

”Der er bestemt klinisk værdi for MR-Linac teknologien. Derfor er der flere af de hospitaler og institutioner i udlandet, som har købt én maskine til at starte med, som allerede nu er i gang med at købe nummer to. Det gælder f.eks. for flere hospitaler i USA og Holland,” siger Lars Dahl Allerup.

Han fortæller desuden, at det engelske sundhedsvæsen er så overbevist om teknologien, at NHS Supply Chain netop har iværksat arbejdet med en national rammeaftale for MR-stråleapparater. I den forbindelse har englænderne kontaktet Region Hovedstaden, og bedt om rådgivning til projektet med baggrund i det innovative indkøbsforløb, regionen gennemførte forud for kontrakten. Regionen har også tidligere assisteret kolleger i Canada og Norge med hensyn til optimal udbudsstrategi ved indkøb af MR-stråleapparater.

Lars Dahl Allerup nævner som eksempler på teknologiens kliniske værdi tre studier. To af studierne er fase I-studier i hhv. kræft i maven og thorax, mens det tredje studie har testet teknologien i bugspytkirtelkræft.

”Når en teknologi har så åbenlys klinisk værdi handler det om at sørge for lige adgang til behandlingen for regionens kræftpatienter. Man laver jo heller ikke randomiserede forsøg med faldskærme, der ligeledes har en ganske åbenlys anvendelse,” siger Lars Dahl Allerup.

Optimalt indkøbsforløb

De to MR-Linacs er købt i et udbud, hvor Region Hovedstaden i stedet for at skifte 17 konventionelle stråleapparater har skiftet 15 ud og desuden fået to af de nye MR-stråleapparater. Den besparelse, der er hentet på de konventionelle apparater, har ifølge Lars Dahl Allerup mere end betalt for de to nye MR-stråleapparater.

”Hvis vi ikke havde samlet alle maskinerne i ét udbud, havde vi ikke opnået en besparelse, der var så stor, at vi kunne investere i de to MR-stråleapparater,” siger han og fortsætter:

”De to hospitaler og jeg har haft den samme fælles styregruppe i snart fire år. Vi har sammen haft noget nært et optimalt indkøbsforløb og tæt samarbejde omkring det her udbud. Med så stort et udbud kan man få skabt den optimale konkurrence og kan opnå nogle besparelser, som man ellers ikke ville kunne få. Det er endt med at være verdens formentlig største kontrakt inden for ’high-end stråleapparater’.”

Region Hovedstaden har givet 49 mio. kr. per MR-stråleapparat inklusiv ombygning og installation samt alle opgraderinger indtil 2022 og alle opdateringer indtil 2027. I de 49 mio. kr. er også indeholdt oplæring og uddannelse af personale samt hele it-setup’et med hardware, software, licenser mv. Lars Dahl Allerup udtrykker derfor undren over de faktuelt forkerte priser som sundhedsøkonom Jes Søgaard henviser til i sin kritik af indkøbet i Region Hovedstaden.

Forskellige fabrikanter – samme funktion

Region Hovedstadens nye MR-stråleapparater er af fabrikatet MRIdian fra firmaet ViewRay, mens det foreløbigt eneste andet MR-stråleapparat i Danmark findes på Odense Universitetshospital (OUH) og bærer navnet Elekta Unity.

Jes Søgaard undrer sig over, at der er indkøbt én type maskine i Region Hovedstaden og en anden i Region Syddanmark.

”Som jeg forstår det, er der relativt stor forskel på de to maskiner. Så hvis man bliver ekspert i den ene maskine, kan man ikke umiddelbart bruge den anden. Man skulle måske have brugt noget tid på at finde ud af, om vi skulle have de samme maskiner i hele Danmark,” siger Jes Søgaard.

Lars Dahl Allerup understreger, at selvom de to maskiner har to forskellige fabrikanter, har de grundlæggende samme kliniske funktionalitet.

”Herlev og Rigshospitalet arbejder tæt sammen med OUH om at lave kliniske protokoller og forskning, fordi den kliniske funktionalitet i de to maskiner basalt er den samme. Forskellen omhandler primært den teknologiske løsning og den bagvedliggende software,” siger han.

Både i Odense og på Rigshospitalet er man gået i gang med at bruge maskinerne, mens en vandskade på Herlev Hospital har betydet, at hospitalet først starter med at behandle patienter i maskinen om cirka tre måneder.

 

LÆS OGSÅ:

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk