”En kost med mange kulhydrater, som Sundhedsstyrelsen og Diabetesforeningen anbefaler i Indkøbsguiden, vil efter min opfattelse både få blodsukker og vægten til at stige, hvilket forværrer sygdommen, øger behovet for medicin og risikoen for komplikationer,” siger Arne Astrup.

Professor: Ny diabetes-indkøbsguide fyldt med sprængfarligt mange kulhydrater

Ny indkøbsguide fra Sundhedsstyrelsen og Diabetesforeningen viser madvarer, der kan give for højt blodsukker og risiko for øget medicinering på sigt for mennesker med type 2-diabetes. Sådan lyder kritikken fra professor og leder af Institut for idræt og Ernæring, Arne Astrup. 

Den nye indkøbsguide, som er ment som hjælp til mennesker med diabetes, når de skal handle i supermarkedet, følger de officielle kostanbefalinger til raske mennesker i alt for høj grad.

Mange af de madvarer, der optræder i indkøbsguiden, vil nemlig sende blodsukkeret hos eksempelvis en type 2-diabetiker på himmelfart med risiko for øget medicinering på sigt. Det mener Arne Astrup, som forsker i type 2-diabetes gennem store koststudier på Endokrinologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital.

 Indkøbsguiden er udviklet i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Diabetesforeningen, som har haft det sigte med den, at de ville udarbejde et redskab til at købe sundere madvarer, hvis man har diabetes. Det fortæller klinisk diætist i Diabetesforeningen, Lisa Heidi Witt, som har været med til at udarbejde indkøbsguiden. 

 ”Vi hører fra vores medlemmer, at de synes, at det kan være svært at vide, hvad de skal købe, når de står nede i supermarkedet. Derfor har vi udviklet indkøbsguiden som et værktøj til dem, der har brug for hjælp i indkøbssituationen til at handle sundere,” siger Lisa Heidi Witt.

 Lisa Heidi Witt fortæller, at der også blandt sundhedsprofessionelle fra faggrupper som kliniske diætister og sygeplejersker har været udstrakt interesse for at bruge indkøbsguiden som et konkret redskab i den individuelle vejledning af diabetikere. 

Indkøbsguiden er i øvrigt ikke adresseret til dem med type 1-diabetes eller type 2-diabetes, men kan anvendes af alle. 

”Indkøbsguiden er en oversættelse af de officielle kostråd. Den skal fungere som basis for at træffe sundere valg, når man skal købe ind, men det vil være individuelt, hvilke kategorier der er relevante alt efter, om man eksempelvis spiser vegetarisk eller måske vil undgå brød," siger Lisa Heidi Witt og påpeger dermed, at indkøbsguiden er en generel oversigt, og at indkøbsguiden ikke anviser mængder, man bør spise. 

Alt for mange kalorier

Leder af Institut for Idræt og Ernæring Arne Astrup, som forsker i type 2 diabetes blandt andet gennem store koststudier på Endokrinologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, er dog kritisk over for Indkøbsguiden.

 ”Jeg er overrasket over, at Sundhedsstyrelsen og Diabetesforeningen fortsat anbefaler, at type 2- diabetikere skal følge de anbefalinger, som gælder raske personer,” siger han.

Arne Astrup forklarer, at da type 2-diabetes er en kulhydrat-intolerance-sygdom, har kroppen besvær med at få kostens kulhydrat fra blodet ind i cellerne. Det betyder, at kulhydrater får blodsukkerret til at stige, ligesom kroppen heller ikke bliver mæt af kulhydrater i samme omfang som hos raske mennesker med en gennemsnitsvægt.

”En kost med mange kulhydrater, som Sundhedsstyrelsen og Diabetesforeningen anbefaler i Indkøbsguiden, vil efter min opfattelse både få blodsukker og vægten til at stige, hvilket forværrer sygdommen, øger behovet for medicin og risikoen for komplikationer,” siger Arne Astrup.

At man anbefaler kulhydrater med mange kostfibre og fuldkorn er naturligvis positivt, men det ændrer ikke ved, at mængden af kulhydrater i måltiderne er afgørende, mener han.

”Min kritik understøttes af nyeste meta-analyser af randomiserede studier, som viser at et lavere kulhydratindtag (<45 procent af energien,) resulterer i bedre glykæmisk kontrol end det indtag, som gælder raske personer. Der er derimod ingen dokumentation for, at det giver bedre glykæmisk kontrol at følge kostråd for raske mennesker i forhold til lavt kulhydratindtag, hvorfor anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen og Diabetesforeningen er i strid med evidensbaserede principper,” siger Arne Astrup og fortsætter:

”Dette fremgår da også af de seneste kostanbefalinger fra både den amerikanske og europæiske diabetesforening (ADA/EASD Diabetes Care, november 2018,) der anbefaler individualisering af kosten uden at lægge sig fast på, hvilken mængde af kulhydrat i måltidet, man vil anbefale,” siger Arne Astrup.

Læskedrikke og færdigretter på indkøbsguiden

Lisa Heidi Witt forklarer, at Indkøbsguiden tager højde for, at flere og flere spiser mad på farten – herunder også mennesker med diabetes. Derfor er der fotos af blandt andet læskedrikke så som light sodavand, cacao- og mælkedrikke og færdigretter i Indkøbsguiden.

 ”Light sodavand er eksempelvis ikke en del af sund mad, men det er bedre for en diabetiker at vælge en light sodavand end en med sukker i, hvis man skal vælge mad på farten,” siger Lisa Heidi Witt.

 Lisa Heidi Witt fortæller, at mange af Diabetesforeningens medlemmer har rekvireret indkøbsguiden allerede.

Sundhedspolitisk Tidsskrift har forsøgt at få fat på en kommentar fra Sundhedsstyrelsen, som ikke er vendt tilbage.

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk