Kræftens Bekæmpelse: Sundhedsreformen mangler fokus på forebyggelse og social ulighed

Der mangler konkrete tiltag i forhold til forebyggelse, social ulighed og måling af kvalitet i regeringens og Dansk Folkepartis aftale om en ny sundhedsreform. Sådan lyder Kræftens Bekæmpelses reaktion på aftalen, som blev fremlagt tirsdag den 26. marts .

”For at løse problemet med social ulighed i sundhed, skal vi både styrke forebyggelsen, så vi forhindrer, at kræft og mange andre sygdomme overhovedet opstår. Og vi skal finde løsninger for de kræftpatienter, som har brug for endnu mere hjælp til at navigere gennem sundhedsvæsenet. Det havde jeg gerne set mere konkrete løsninger på i en sundhedsreform,” siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker på foreningens hjemmeside.

Han efterlyser også et krav om monitorering af kvaliteten i det nære sundhedsvæsen samt en model for, hvordan det skal foregå.

”Det er afgørende vigtigt, at det nære sundhedsvæsen fungerer for patienterne, og at der er høj kvalitet i alle kommuner og hos praktiserende læger. Det kan vi kun vide, hvis vi måler på kvaliteten, og for Kræftens Bekæmpelse er det fundamentalt for en vellykket reform af sundhedsvæsenet, at den indeholder enkle redskaber til måling af kvalitet,” siger Jesper Fisker.

Behov for mere sammenhæng

Regeringens og Dansk Folkepartis aftale har fået titlen ’Et stærkere sundhedsvæsen – tættere på dig’. Målet med aftalen er at styrke det nære sundhedsvæsen for at imødekomme det stigende behov for behandling i et samfund med stadig flere ældre og kronisk syge.

Kræftens Bekæmpelse støtter reformens intentioner om at styrke det nære sundhedsvæsen og om at tilbyde høj og ensartet kvalitet i det nære såvel som det specialiserede sundhedsvæsen.

”Der er et stort behov for at skabe mere tryghed og sammenhæng for patienterne. Det gælder ikke mindst for kræftpatienter, som ofte er igennem langvarige forløb på tværs af forskellige afdelinger og sektorer og møder mange forskellige sundhedspersoner. Det er en stor udfordring, som der er brug for løsninger på. Vi ser frem til, at aftalen forhåbentlig kommer ud til en bred drøftelse blandt alle aktører efter valget, det fortjener patienterne og sundhedsvæsenet,” siger Jesper Fisker.

Ifølge aftalen skal der etableres 21 nye sundhedsfællesskaber, som skal sikre sammenhæng mellem sygehuse, praktiserende læger og kommuner. Sygehuse, kommuner og almen praksis skal forpligtes til at tage et fælles ansvar for patienterne i området.

Jesper Fisker glæder sig over, at der inden for hvert af de 21 sundhedsfællesskabers geografiske område skal vælges et patient- og pårørenderåd, som skal rådgive i forhold til udviklingen af sundhedsfællesskaberne.

Her er nogle af hovedelementerne i aftalen:

Nærhed og sammenhæng:

• 21 sundhedsfællesskaber skal sikre sammenhæng og nærhed. Der skal være bedre kompetencer i det nære sundhedsvæsen og nye moderne sundhedshuse.
• Regeringen og Folketinget fastsætter retning med en udviklingsplan. Sundhedsvæsen Danmark sikrer fremdrift og sammenhængende løsninger i hele landet, og sundhedsforvaltninger erstatter regionerne.

Patientrettigheder skal styrkes:

• Et nyt fælles patientvejledernummer vil gøre det let for patienter og pårørende i hele landet at komme i kontakt med en patientvejleder
• Sygehuset skal oplyse om et konkret alternativt behandlingssted, hvis ventetiden på behandling overskrider 30 dage.
• Hurtigere adgang til praktiserende speciallæger.
• Flere patienter får mulighed for at modtage eksperimentel behandling ved livstruende sygdom.
• For alle patienter betyder sundhedsreformen et klart og tilgængeligt overblik over, hvilke rettigheder man har i sundhedsvæsenet samlet i én lov.
• Styrket kontrol med overholdelse af patientrettighederne.

Der skal være flere hænder:

• Der skal være en større kapacitet i den almene sundhedspraksis, og opgaverne skal tilrettelægges mere fleksibelt. 
• Der skal uddannes flere praktiserende læger og sygeplejersker: Antallet af hoveduddannelsesforløb for praktiserende læger skal løftes med 100 ekstra forløb i 2019 og 2020 ud over løftet på 30 ekstra forløb i henholdsvis 2019 og 2020. I samme periode kan opslås op til 320 ekstra introduktionsstillinger i almen medicin.
• Afskaffelse af 6-årsfristen i den lægelige videreuddannelse.
• Der skal optages 150 flere sygeplejersker årligt på sygeplejerskeuddannelsen. Der afsættes 20 mio. kr. til at etablere en opstartspulje. Puljen kan f.eks. anvendes til uddannelse af flere praktikvejledere.
• Der afsættes 15 mio. kr. i 2019 til forsøg samt en kortlægning, der kan skabe mere viden om, hvordan arbejdsmiljøet kan forbedres, og hvad der kan motivere sygeplejersker til at gå op i tid.
• Regeringen vil gå i dialog med KL om at øge antallet af pladser på uddannelsen til sundhedsplejersker med op til 30 pladser årligt i fem år.