Droner skal flyve blodprøver og læger mellem hospitaler

Et nyt millionprojekt skal gøre droner til sygehusenes udvidede rørpostsystem, og det skal både være billigere og hurtigere at fragte bl.a. blodprøver. På sigt skal dronerne også kunne fragte læger.

Sådan lyder visionen fra droneforsker Kjeld Jensen fra SDU Dronecenter. Han er leder på projektet Healthdrone.

Projektet skal integrere droner i det danske sundhedsvæsen og har et samlet budget på godt 30 mio. kr. Innovationsfonden støtter med 14 mio. kr.

I løbet af de tre år, som projektet løber, skal forskere sammen med virksomhederne Falck og Autonomous Mobility teste flyvninger med blodprøver og lægeudstyr.

Til sidst i projektet skal de også teste droneflyvninger med højtspecialiserede læger, som kan mangle akut på en operationsstue.

"Vi ser sundhedsdroner som et uudnyttet potentiale til at hjælpe et presset sundhedsvæsen, hvor der bliver færre sengepladser til stadigt flere ældre. Samtidig bliver der længere til behandling. De små sygehuse nedlægges, og antallet af lægehuse falder, og her kan sundhedsdroner hjælpe," siger Kjeld Jensen, forsker ved SDU Dronecenter og projektleder på HealthDrone, i en pressemeddelelse.

Det er i luftrummet over Danmarks nationale dronetestcenter, UAS Denmark i HCA Airport ved Odense, sundhedsdronerne først skal testes.

Derefter skal dronerne testes i flyvninger med blodprøver fra Svendborg og Ærø til laboratoriet på Odense Universitetshospital. Transporttiden tager i dag i gennemsnit 12 timer, men forskerne forventer, at turen kun vil tage 45 minutter med drone.

"Når vi taler om infektioner, er tiden afgørende. Når blodprøverne kommer hurtigere frem, kan vi sikre bedre behandling, og vi kan reducere brugen af bredspektret antibiotika. Samtidig viser beregninger, at hvis dronerne overtager de opgaver, som der lægges op til i projektet, vil OUH spare 15 millioner kroner om året," siger lægefaglig direktør på Odense Universitetshospital, Peder Jest, som oprindeligt kom på ideen om droner i sundhedssektoren.

Odense Universitetshospital står for ca. 7,5 pct. af den samlede hospitalssektor i Danmark, og hvis dronerne blev rullet ud til hele Danmark, er de estimerede besparelser på cirka 200 mio. kroner om året.

Samtidig forventer forskerne, at der vil være store besparelser på klimaregnskabet, fordi dronerne ikke bruger benzin eller diesel.

Ud over blodprøver skal dronerne også hjælpe sundhedspersonalet ved at flyve med udstyr.

Hjemmesygeplejersker på Fyn og de omkringliggende øer arbejder for eksempel ofte med en ældrekuffert, som indeholder specialudstyr til at opfange blandt andet dehydrering og infektioner hos ældre og patienter.

Kufferten koster 120.000, så der er kun seks kufferter på hele Fyn. Men droner vil hurtigt kunne levere medicinsk udstyr, når behovet opstår.

Forskerne skal ikke udvikle teknologien fra bunden, men sondere markedet for de sikreste og bedste løsninger, som allerede findes og kun udvikle de manglende komponenter.

F.eks. har selskabet Zipline siden 2016 leveret blod og vacciner til fjerne klinikker i Rwanda. Det fungerer på den måde, at personalet skriver en ordre til Zipline, og 30 minutter senere lander leveringen med faldskærm.

Siden august 2018 har en af Islands største e-handelsvirksomheder, AHA, sammen med Flytrex forsøgsvis leveret varer til folks forhaver i Reykjavik.

"Amazon og Alphabet Wing kører andre forsøg, men i forhold til sundhedsdroner er det mest spændende forsøg i Schweiz, hvor virksomheden Matternet flyver laboratorieprøver i en 20 kilometer korridor mellem to hospitaler i Lugano i Schweiz. De har gennemført flere end 1000 testflyvninger uden nogen uheld," siger droneforsker Kjeld Jensen og uddyber:

"I projektet skal vi teste dronerne i at flyve uden for synsvidde, det vi kalder BVLOS, i en korridor mellem Odense Universitetshospital, Svendborg Sygehus og Ærø. Det kræver et tæt samarbejde med Trafikstyrelsen, som skal udstede tilladelserne. Vi skal garantere, at dronerne flyver lige så sikkert som almindelige fly. Dronerne bliver udstyret med sikkerhedssystemer, som tager over og lander dronen sikkert, hvis der sker noget uforudset."

Hvis alt går efter projektlederens plan, er den første person i luften i en prøveflyvning i år 2022.