Pressenævnet kritiserer Sundhedspolitisk Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift får kritik for artikelserie om professor.

Sundhedspolitisk Tidsskrift har i en artikelserie fra marts 2017 til februar 2018 bragt kritik af professor Peter Gøtzsche. Peter Gøtzsche har klaget til Pressenævnet over en lang række forhold i artikelserien.

I forbindelse med Pressenævnssagen har Sundhedspolitisk Tidsskrift erkendt, at artikelserien indeholder ukorrekte oplysninger vedrørende flyrejser foretaget af Peter Gøtzsche. Sundhedspolitisk Tidsskrift har i en notits offentliggjort i marts måned bragt en berigtigelse af de faktuelt forkerte oplysninger. De faktuelt forkerte oplysninger er imidlertid ikke blevet rettet i de konkrete artikler og kommentarer, hvor de oprindeligt fremgik, hvorfor Pressenævnet har udtalt kritik. 

Pressenævnet har endvidere udtalt kritik af Sundhedspolitisk Tidsskrift for i en kommentar bragt i marts 2017 unødvendigt at have bragt helbredsoplysninger vedrørende Peter Gøtzsche, samt for ikke at forelægge kritiske udsagn for Peter Gøtzsche forud for offentliggørelsen af en artikel bragt i februar 2018.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk

 

 

 

LÆS OGSÅ:

Berigtigelsen fra marts 2018

 

 

Tags: goetzsche, Gøtzsche

Like eller del denne artikel