”Selv om medicin fylder meget i sundhedsvæsenet, er det ikke alt," siger formand for Medicinrådet, Jørgen Schøler Kristensen, som bakker op om et eventuelt behandlingsråd.

Medicinrådsformand: God ide med behandlingsråd, som skal prioritere sundhedsydelser

Det Etiske Råd ønsker at oprette et behandlinsgsråd, som skal kigge på helheden og prioritere alle ydelser i sundhedsvæsenet, og det blev i går bakket op af formanden for Medicinrådet, Jørgen Schøler Kristensen. Danske Regioner er ligeledes interesserede i at se på mulighederne for at etablere et behandlingsråd.

Det Etiske Råd holdt i går, mandag, konference på Christiansborg på baggrund af rådets netop offentliggjorte rapport ”Retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen”. I rapporten kritiseres sundhedsvæsenet for at prioritere uhensigtsmæssigt mellem forskellige patientgrupper, ligesom der opfordres til at etablere et behandlingsråd, som kan skabe overblik over sundhedsvæsenet ressourcefordeling samt fremme en mere retfærdig prioritering af selvsamme.

Nogle sygdomme har højere status i det danske sundhedsvæsenet end andre, og derfor afhænger kvaliteten af patienternes behandling af, hvilken sygdom de har pådraget sig. Det vurderer Det Etiske Råd, ligesom de i fællesskab med eksperter og læger peger på, at der sker en betydelig og uretfærdig forskelsbehandling, som arbejdsgruppen bag ”Retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen” opfordrer til at ændre ved at oprette et behandlingsråd.

”Medicinrådet har travlt, så vi foreslår, at man opretter et behandlingsråd, da medicin kun er en del af sundhedsvæsenets udgifter. Et behandlingsråd skulle betragte helheden – det vil sige alle sundhedsvæsenets ydelser,” fortalte formand for arbejdsgruppen bag ”Retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen” og professor i klima og økonomi ved DTU, Kirsten Halsnæs, på gårsdagens kongres.

Dermed lagde hun op til, at Medicinrådet - der blev etableret i 2017 for at vurdere, om nye lægemidler skal tages i brug som standardbehandling ved at afveje effekt, eksisterende behandling og pris - får en kompagnon.

Idéen om et behandlingsråd bakkes op af Medicinrådets formand og lægefaglig direktør ved Aarhus Universitetshospital, Jørgen Schøler Kristensen:

”Selv om medicin fylder meget i sundhedsvæsenet, er det ikke alt. Der er andre vigtige prioriteringer. Allerede dengang jeg var med til at diskuterer dannelsen af Medicinrådet, talte vi om, at hvis det fik en positiv evaluering, kunne det være, man ville overveje at etablere et behandlingsråd,” sagde Schøler Kristensen og pointerede samtidigt, at et sådan behandlingsråd bør have et vist arbejdsrum og være så uafhængigt som muligt.

Danske Regioner er ligeledes interesserede i at se på mulighederne for at etablere et behandlingsråd.

”Vi ved, at danskerne synes, at det giver god mening, at man kigger på prioriteringsdiskussionen. Vi har spurgt til det i flere forskellige kontekster, hvor der er opbakning til at kigge på sammenhængen mellem den kvalitet, man får, den behandling man giver, og hvad det reelt koster,” pointerede formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose på gårdagens konference og understregede, at det ikke bliver en nem opgave at etablere et behandlingsråd:

”Vi kan ikke kopiere det fra et andet sted og efterfølgende skabe en dansk version. For der findes ikke et behandlingsråd, men vi er parate til at gå ind i opgaven og ind i en diskussion om, hvordan vi bedst muligt løser det.”

Ude på afdelingerne ser man også frem til et eventuelt behandlingsråd – særligt hvis et sådan råd vil kunne sende nogle flere varme hænder tilbage på de lungemedicinske afdelinger. Ejvind Frausing Hansen, overlæge på lungemedicinsk sektion på Hvidovre Hospital siger:

”Et kommende behandlingsråd vil være det organ, som kan bringe flere velkvalificerede varme hænder tilbage på de afdelinger, hvor de virkelig mangler. De lungesyge patienter efterspørger tryghed, kontinuitet i deres forløb og en fast kontaktperson. Den slags kan et kommende behandlingsråd prioritere tilbage på afdelingerne.”

 

 

Det Etiske Råd har lavet følgende definition på retfærdig prioritering

"Retfærdig prioritering handler på den ene side om at fordele ressourcerne på en sådan måde, at udbyttet af indsatsen er så stor som muligt inden for et givet budget; udbyttet kan f.eks. måles som antal og kvalitet af leveår. Bruger man f.eks. mange penge på at opnå en beskeden effekt ét sted i sundhedsvæsenet, begrænser man muligheden for at gøre mere gavn et andet sted. På den anden side handler det om at fordele ressourcerne på en måde, der tager hensyn til patienternes situation – f.eks. hvor syge de er – og ikke ud fra etisk irrelevante forhold som køn eller etnicitet. Et alment accepteret ideal handler således om lige behandling ved lige behov, dvs. man kan på et etisk grundlag argumentere for, at man i nogle tilfælde bør gøre forskel på den meget syge og knapt så syge patient, uanset at det samlede udbytte måske herved er lavere."

 


Det Etiske Råds stikprøve - fire eksempler på prioritering

 

KOL – kronisk obstruktiv lungesygdom

  • KOL er en kronisk og uhelbredelig sygdom, der rammer 10.000 danskere hvert år. Den kommer ”snigende”, men skal helst behandles tidligt, hvorfor regeringen har igangsat en indsats for bl.a. bedre at opspore KOL-patienter tidligt
  • Oftest tiltager sygdommen med alderen. Især ved svær KOL kan selv små infektioner føre til infektioner og anfald, hvor patienterne får åndenød og kan have brug for intensiv pleje med bl.a. vejrtrækningsstøtte. Patienterne er ofte angste og isolerede
  • I Danmark har indlagte KOL-patienter en meget høj dødelighed, hvilket kan være tegn på, at adgangen til intensiv pleje er dårlig. Personalet mangler tid til at være der for de angste patienter og pårørende. Det slider desuden på personalet selv
  •  Studier peger på, at det er billigt og på længere sigt uden ekstraomkostninger at forbedre behandlingen, og at det er muligt at sænke dødeligheden under indlæggelse markant fra de nuværende 18-19 procent


Lungekræft

  • Cirka 4.500 danskere bliver hvert år diagnosticeret med lungekræft, hvilket gør den til en af de hyppigste kræftformer
  • Lungekræft er den sygdom, der ”stjæler” flest leveår (22.000 tabte leveår per år, dvs. år før det 75. leveår). Knap halvdelen er i live et år efter diagnose. De nationale kræftpakker, der er indført siden 2007, har ført til markante forbedringer
  • Trods kræftpakkerne er kræftoverlevelsen i Danmark stadigvæk lidt ringere end i de andre nordiske lande, og flere mangler stadigvæk et sammenhængende behandlingsforløb; patienter med mere diffuse symptomer har fået længere ventetid. Kræftplan 4 adresserer nogle af disse problemer
  • Nye behandlinger, der virker på 30 procent af patienterne, har markant forbedret overlevelse og progression og begrænset omfanget af bivirkninger. Det koster ca. 450.000 kr. per år svarende til ca. 500 mio. kr., hvis alle relevante patienter behandles

 

Skizofreni

  • Skizofreni er i mange tilfælde en kronisk sygdom. Den rammer ca. 3.500 danskere hvert år og debuterer oftest i begyndelsen af 20-årsalderen
  • Sygdommen er af WHO beskrevet som en af de mest sundhedsforringende tilstande overhovedet, når den er i sin akutte fase. Sygdommen kan være ledsaget af psykoser med hallucinationer og vrangforestillinger med f.eks. forfølgelsesindhold og af initiativløshed og isolation. Følgevirkninger er markant forhøjet risiko for selvmord og for sygdomme, der skyldes usund levevis, stofmisbrug, manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, m.m.
  • I Danmark har flere undersøgelser demonstreret, at mennesker med skizofreni ofte må afvises eller udskrives for tidligt pga. manglende kapacitet
  • Studier, og herunder Sundhedsstyrelsens Kliniske Retningslinjer, viser, at der findes en række forbedringsmuligheder. Undersøgelser peger på, at det såkaldte OPUS-program - en toårigt intensivt forløb for unge med førstegangspsykose - er billigt og på længere sigt uden ekstraomkostninger, men det er kun implementeret for maksimum 60-65 procent af patienterne


Spinal Muskelatrofi (SMA)

  • SMA er en arvelig nervesygdom, der rammer 1 ud af 6.000
  • Sygdommen medfører svind af musklerne som følge af funktionsbegrænsning af de nerveceller, der stimulerer musklerne til at trække sig sammen. I de sværeste tilfælde (type 1) ses symptomer allerede hos spædbarnet, der ofte kun bliver nogle år; i de letteste tilfælde er livslængden normal, men sygdommen medfører en række funktions- og sundhedsproblemer
  • Der fandtes indtil for nylig alene symptombehandling, men i 2017 har Medicinrådet taget stilling til en ny behandling, Spinraza, som ser ud til at forbedre børnenes motorik lidt og stoppe sygdomsprogressionen, antagelig også med øget overlevelse til følge. Selv små forbedringer kan være betydningsfulde, og i enkelte tilfælde var forbedringen betydelig
  • Medicinrådet besluttede i 2017 at give asymptomatiske spædbørn med genfejl samt SMA type 1 adgang til Spinraza. I 2018 er der desuden givet adgang til SMA type 2 børn med symptomdebut før 24 mdr. Medicinrådets restrik- tive tilgang skyldes, hvad de skønner er en meget høj pris relativt til udbyttet. Listeprisen er 3,6 mio. kr. det første år og 1,8 mio. kr. de følgende år. Behandling til alle de 80 danske SMA-patienter ville koste ca. 250 mio. kr.
Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk