"Der er nogle rigtig syge mennesker, som har meget forskellig adgang til behandling. Og da de er meget syge, og da det ser ud som om, at der bliver brugt mange flere penge på behandling for den ene gruppe end den anden. Så synes vi, det er uretfærdigt," siger formanden for Det Etiske Råd, Gorm Greisen.

Etisk Råd: Prioriteringen i sundhedsvæsenet er uretfærdig

Der foregår "en betydelig og uretfærdig forskelsbehandling" i det danske sundhedsvæsen. Og når pengene skal fordeles til forskellige afdelinger og behandlinger, sker det i blinde og under pres fra dem, der kan råbe højest. Det skriver Det Etiske Råd I en ny, samlet udtalelse og rapport.

"Der er nogle rigtig syge mennesker, som har meget forskellig adgang til behandling. Og da de er meget syge, og da det ser ud som om, at der bliver brugt mange flere penge på behandling for den ene gruppe end den anden. Så synes vi, det er uretfærdigt," siger formanden for Det Etiske Råd, Gorm Greisen, til dr.dk.

Det Etiske Råd har gennem stikprøver undersøgt forholdene for lungekræftpatienter, skizofrene, KOL-patienter og patienter med muskelsvindsygdommen spinal muskelatrofi (SMA). Rådet finder på den baggrund, at der her er meget stor forskel på prioriteringen af forskellige patientgrupper. Rådet peger på, at når man bliver syg, afhænger kvaliteten af ens behandling i høj grad af, hvilken sygdom man lider af.

F.eks. bruges der ifølge undersøgelsen gennemsnitligt tre gange flere penge på kræftpatienter og dobbelt så mange penge til behandling af blodprop end på KOL-patienter eller på langvarigt psykisk syge, selvom det ikke er klart, at der er tilsvarende forskelle på disse patientgruppers behov for behandling.

Der mangler også viden om problemets eksistens og alvor, mener rådet. Manglen på viden betyder, at uretfærdig prioritering ikke opdages, og at sundhedsvæsen og politikere mangler et grundlag for den løbende prioritering, og at det er svært at gennemskue rimeligheden af forskellige gruppers ønsker og krav. "Et sådant system tillader i for høj grad interessevaretagelse på bekostning af en gennemtænkt 
og retfærdig fordeling af ressourcerne", hedder det i rådets rapport.


Rådet kommer på baggrund af undersøgelserne med følgende anbefalinger:

1. Brugen af Folketingets og Medicinrådets prioriteringsprincipper bør styrkes, videreudvikles og udbredes 


2. Vidensgrundlaget bør styrkes 


3. Der bør rettes op på uretfærdig prioritering 


4. Den demokratiske legitimitet af prioriteringsbeslutninger bør styrkes 


Rådet medgiver, at manglen på overblik over prioriteringer i sundhedsvæsenet gør det svært at sige, præcis hvor omfattende forskelsbehandlingen er. Stikprøverne giver heller ikke tilnærmelsesvist et samlet overblik. Men med gennemgangen af forholdene for de fire patientgrupper mener Det Etiske Råd dog at kunne vise, at patientgrupper med lige store behov ikke nødvendigvis har lige adgang til den behandling, de har behov for.

“Vi ender jo med, at der simpelthen er bedre opbakning til kræftpatienter. Der er pakkeforløb, der er efterkontrol og det hele er ligesom programmeret og pakket - og til KOL-patienten er det jo mere, som det nu kan blive med de kræfter, der nu er,” siger formand for Det Etiske Råd, Gorm Greisen, til dr.dk.

Rådet har udvalgt skizofreni og KOL, da disse sygdomme ofte omtales som lavt prioriterede. Omvendt omtales kræftområdet som højt prioriteret, mens en ny behandlingsform til patienter med spinal muskelatrofi anses for at være meget dyr set i forhold til udbyttet.

Rådet har også været i dialog med en række eksperter, sundhedspersoner og patientgrupper for at belyse, hvor højt eller lavt behandlingen af de fire sygdomme prioriteres.

Professor i sundhedsøkonomi ved Vive, Jakob Kjellberg, giver Det Etiske Råd ret i, at der sker forskelsbehandling i sundhedsvæsenet.

“Der er simpelthen nogle diagnoser, der udløser business class, mens andre patienter kommer på economy class,” siger han til dr.dk.

Jakob Kjellberg er også enig med Det Etiske Råd i, at der ikke sker en systematisk afvejning af, hvordan pengene skal fordeles for at gøre størst nytte i sundhedsvæsenet. Derimod bliver den enkelte afdelings budget ifølge professoren ofte blot gentaget år efter år, uden at nogen har regnet på, om afdelingen burde have flere penge, eller om pengene ville gøre større nytte et andet sted.

På Christiansborg erkender flere sundhedsordførere, at man ikke har været gode nok til at sikre en fair prioritering i sundhedsvæsnet.

“Jeg kan kun give Det Etisk Råd ret. Vi mangler prioriteringer i forhold til, at vi kan give den her lighed i sundhed, som vi alle sammen taler om,” siger formand for Sundhedsudvalget og sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, Liselott Blixt. Hun bliver bakket op af Socialdemokraterne og Venstre.

 

Det Etiske Råd har lavet følgende definition på retfærdig prioritering

"Retfærdig prioritering handler på den ene side om at fordele ressourcerne på en sådan måde, at udbyttet af indsatsen er så stor som muligt inden for et givet budget; udbyttet kan f.eks. måles som antal og kvalitet af leveår. Bruger man f.eks. mange penge på at opnå en beskeden effekt ét sted i sundhedsvæsenet, begrænser man muligheden for at gøre mere gavn et andet sted. På den anden side handler det om at fordele ressourcerne på en måde, der tager hensyn til patienternes situation – f.eks. hvor syge de er – og ikke ud fra etisk irrelevante forhold som køn eller etnicitet. Et alment accepteret ideal handler således om lige behandling ved lige behov, dvs. man kan på et etisk grundlag argumentere for, at man i nogle tilfælde bør gøre forskel på den meget syge og knapt så syge patient, uanset at det samlede udbytte måske herved er lavere."

 


Det Etiske Råds stikprøve - fire eksempler på prioritering

 

KOL – kronisk obstruktiv lungesygdom

  • KOL er en kronisk og uhelbredelig sygdom, der rammer 10.000 danskere hvert år. Den kommer ”snigende”, men skal helst behandles tidligt, hvorfor regeringen har igangsat en indsats for bl.a. bedre at opspore KOL-patienter tidligt
  • Oftest tiltager sygdommen med alderen. Især ved svær KOL kan selv små infektioner føre til infektioner og anfald, hvor patienterne får åndenød og kan have brug for intensiv pleje med bl.a. vejrtrækningsstøtte. Patienterne er ofte angste og isolerede
  • I Danmark har indlagte KOL-patienter en meget høj dødelighed, hvilket kan være tegn på, at adgangen til intensiv pleje er dårlig. Personalet mangler tid til at være der for de angste patienter og pårørende. Det slider desuden på personalet selv
  •  Studier peger på, at det er billigt og på længere sigt uden ekstraomkostninger at forbedre behandlingen, og at det er muligt at sænke dødeligheden under indlæggelse markant fra de nuværende 18-19 procent


Lungekræft

  • Cirka 4.500 danskere bliver hvert år diagnosticeret med lungekræft, hvilket gør den til en af de hyppigste kræftformer
  • Lungekræft er den sygdom, der ”stjæler” flest leveår (22.000 tabte leveår per år, dvs. år før det 75. leveår). Knap halvdelen er i live et år efter diagnose. De nationale kræftpakker, der er indført siden 2007, har ført til markante forbedringer
  • Trods kræftpakkerne er kræftoverlevelsen i Danmark stadigvæk lidt ringere end i de andre nordiske lande, og flere mangler stadigvæk et sammenhængende behandlingsforløb; patienter med mere diffuse symptomer har fået længere ventetid. Kræftplan 4 adresserer nogle af disse problemer
  • Nye behandlinger, der virker på 30 procent af patienterne, har markant forbedret overlevelse og progression og begrænset omfanget af bivirkninger. Det koster ca. 450.000 kr. per år svarende til ca. 500 mio. kr., hvis alle relevante patienter behandles

 

Skizofreni

  • Skizofreni er i mange tilfælde en kronisk sygdom. Den rammer ca. 3.500 danskere hvert år og debuterer oftest i begyndelsen af 20-årsalderen
  • Sygdommen er af WHO beskrevet som en af de mest sundhedsforringende tilstande overhovedet, når den er i sin akutte fase. Sygdommen kan være ledsaget af psykoser med hallucinationer og vrangforestillinger med f.eks. forfølgelsesindhold og af initiativløshed og isolation. Følgevirkninger er markant forhøjet risiko for selvmord og for sygdomme, der skyldes usund levevis, stofmisbrug, manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, m.m.
  • I Danmark har flere undersøgelser demonstreret, at mennesker med skizofreni ofte må afvises eller udskrives for tidligt pga. manglende kapacitet
  • Studier, og herunder Sundhedsstyrelsens Kliniske Retningslinjer, viser, at der findes en række forbedringsmuligheder. Undersøgelser peger på, at det såkaldte OPUS-program - en toårigt intensivt forløb for unge med førstegangspsykose - er billigt og på længere sigt uden ekstraomkostninger, men det er kun implementeret for maksimum 60-65 procent af patienterne


Spinal Muskelatrofi (SMA)

  • SMA er en arvelig nervesygdom, der rammer 1 ud af 6.000
  • Sygdommen medfører svind af musklerne som følge af funktionsbegrænsning af de nerveceller, der stimulerer musklerne til at trække sig sammen. I de sværeste tilfælde (type 1) ses symptomer allerede hos spædbarnet, der ofte kun bliver nogle år; i de letteste tilfælde er livslængden normal, men sygdommen medfører en række funktions- og sundhedsproblemer
  • Der fandtes indtil for nylig alene symptombehandling, men i 2017 har Medicinrådet taget stilling til en ny behandling, Spinraza, som ser ud til at forbedre børnenes motorik lidt og stoppe sygdomsprogressionen, antagelig også med øget overlevelse til følge. Selv små forbedringer kan være betydningsfulde, og i enkelte tilfælde var forbedringen betydelig
  • Medicinrådet besluttede i 2017 at give asymptomatiske spædbørn med genfejl samt SMA type 1 adgang til Spinraza. I 2018 er der desuden givet adgang til SMA type 2 børn med symptomdebut før 24 mdr. Medicinrådets restrik- tive tilgang skyldes, hvad de skønner er en meget høj pris relativt til udbyttet. Listeprisen er 3,6 mio. kr. det første år og 1,8 mio. kr. de følgende år. Behandling til alle de 80 danske SMA-patienter ville koste ca. 250 mio. kr.
Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Persondatapolitik

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk