Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Der er mange grunde til, at vi skal følge op på anvendelsen af lægemidler, når de bliver taget i brug," skriver koncernchef Ida Sofie Jensen.

Lif: Lad os nu komme i gang med dataopsamling – vi kender godt vejen

Debat

Ida Sofie Jensen
Koncernchef,
Lægemiddel-industriforeningen (LiF)

Når først en behandling er blevet anbefalet af Medicinrådet og taget i brug som standard, bliver der ikke fulgt op på, om behandlingen i praksis har den forventede effekt. Sådan lød kritikken fra to fratrådte Medicinrådsmedlemmer i januar. Kommentaren fra Lægemiddelindustriforeningen er klar: Lad os komme i gang med at følge op.

Når kompetente mennesker som Niels Obel og Hanne Rolighed, begge tidligere medlemmer af Medicinrådet (Sundhedspolitisk Tidsskrift 12. januar), og nu også Camilla Rathcke som formand for Lægeforeningen efterlyser opfølgning på behandlinger anbefalet af Medicinrådet, og RKKP (Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram) er klar til at bidrage med data, så lad os da for søren lytte og handle. 

Der er mange grunde til, at vi skal følge op på anvendelsen af lægemidler, når de bliver taget i brug. Det gælder i øvrigt behandlinger helt generelt. Og vi kender allerede mange af de skridt, der skal tages. 

RKKP og Lif gennemførte for eksempel i 2021 et fælles projekt om RKKP-data som grundlag for effektbaserede aftaler. Sammen afprøvede vi, om RKKP-data kunne anvendes som dataunderstøttelse af alternative aftaler for tre konkrete, ældre lægemidler. Alternative aftaler er aftaler, hvor pris kobles op på effekt eller forbrug i klinisk praksis – det kræver opfølgning på data. 

Projektet mundede ud i nogle erfaringer og læringer, som giver god mening at brede ud til opfølgning på relevante behandlinger og lægemidler generelt:

  • Data fra RKKP vil kunne bidrage langt hen ad vejen til opfølgning på lægemidlers effekt, men de kan ikke stå alene, og der er også juridiske udfordringer, der skal afklares. 

  • Der findes allerede sundhedsdata, der kan anvendes til monitorering af effekt og forbrug, men formentlig vil der være behov for at koble forskellige registre og databaser fra flere datakilder for at give et bedre grundlag for opfølgning. Der er tiltro til, at Sygehusmedicinregistret kan bidrage til at lette datahåndtering til monitorering af alternative aftaler og dermed også opfølgning på behandling.

  • Der mangler en fælles national struktur for sundhedsdata og et nationalt system, som de forskellige datakilder kan anvende, når data skal kobles. Der skal lægges "skinner”, som ”dataejerne” kan køre på. 

  • Der er efterspørgsel på kommunale data om pleje og omkostninger for forskellige patientgrupper og et ønske om, at der bredt set arbejdes med at facilitere adgang til kommunale data.

  • Gør opsamling af data så simpelt så muligt – overvej nøje, hvor få data der reelt er brug for at samle op på

Vi har allerede en masse viden og læringer om opfølgning på data for lægemidler. Dem skal vi bygge videre på, og vi skal sikre, at sundhedspersonalet har ressourcer og tid til at registrere. Det kræver politisk vilje og prioritering fra sundhedsvæsenets parter. Vi bidrager gerne i dialogen om at finde de rette redskaber. 

 

 

Relateret artikel