
Sundhedens topjob: Kræftskandale satte gang i visitkortpressen
Sundhedspolitisk Tidsskrifts chefredaktør Kristian Lund giver sine skarpe kommentarer og knytter trådene sammen på området for lederjob i sundhedsvæsenet. I dag zoomer han ind på de hoveder, der er faldet på stribe i forbindelse med kræftskandalen på Aarhus Universitetshospital. Man skal holde tungen lige munden – der er gang i visitkortpressen på de kanter.
Job-ændringer efter skandalen
1. Poul Blaabjerg, hospitalsdirektør, og Claus Thomsen, lægefaglig direktør, fyres af Region Midtjylland.
2. Thomas Balle Kristensen, konstitueres som hospitalsdirektør på AUH. Jonas Dahl konstitueres som hospitalsdirektør på Hospitalsenhed Midt.
3. Pernille Blach Hansen, regionsdirektør, og Helene Probst, lægefaglig koncerndirektør, fyrer sig selv.

4. Jonas Dahl, genbruges som konstitueret regionsdirektør for Region Midtjylland – han var ellers lige blevet konstitueret som hospitalsdirektør for Hospitalsenhed Midt.
Topdirektørerne på AUH fyret
Hurtigt efter skandalen på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital blev kendt og en advokatundersøgelse havde afdækket forløbet, traf Region Midtjylland de personalemæssige konsekvenser: Poul Blaabjerg, hospitalsdirektør, og Claus Thomsen, lægefaglig direktør, blev fyret af en stålsat regionsformand, Anders Kühnau, som var ivrig for at rydde op efter skandalen. Han blev sekunderet af en tavs Pernille Blach Hansen, regionens koncerndirektør.
Poul Blaabjergs job i spidsen for universitetshospitalet blev ledigt, efter at Anders Kühnau i 2017 fyrede Blaabjergs forgænger, Gert Sørensen. Dengang blev Anders Kühnau sekunderet af regionsdirektør Ole Thomsen, som efterfølgende også blev fyret.
De konstituerede direktører ruller ind
Ganske handlekraftigt konstituerer Region Midt hurtigt Thomas Balle Kristensen som hospitalsdirektør på AUH. Han kom fra et job som direktør på Hospitalsenhed Midt (Viborg, Silkeborg m.v.) I hans sted konstitueredes Jonas Dahl, tidligere MF for SF og minister, bl.a. sundhedsminister som øverste chef for Hospitalsenhed Midt.
Regionsdirektørerne siger op
Pernille Blach Hansen, regionsdirektør, og Helene Probst, lægefaglig koncerndirektør, siger op for at søge nye udfordringer. Ofte ville pressen spekulere i, om opsigelserne bare var maskerede fyringer, men i dette tilfælde er det den udbredte opfattelse, at de to topchefers afgang var frivillig.
Pernille Blach Hansen nåede at sidde over fire år i stillingen, og så er man altså veteran i Kühnaus region.
Helene Probst, som kom til regionen fra Sundhedsstyrelsen, nåede kun fem måneder i stillingen. Forud for hendes opsigelse var hun sygemeldt med stress. Helene Probst var ved sin ansættelse den ene direktør af en samlet løsning på to regionsdirektører, som skulle overtage efter koncerndirektør Ole Thomsen, som blev fyret i maj 2022 i forbindelse med benamputation-skandalen.
Jonas Dahl genbruges som konstitueret regionsdirektør
Den tidligere sundheds- og skatteminister og siden 2016 hospitalsdirektør på Regionshospitalet Randers rykkes via en konstituering som direktør for Hospitalsenhed Midt umiddelbart videre til at blive konstitueret regionsdirektør i regionen.
Som hospitalsdirektør i Randers var Jonas Dahl respekteret og velfungerende, og det er derfor, at regionen har kastet sin kærlighed på ham. Nu får han prøvet kræfter med et job, som også kræver politisk finesse, og mon ikke han også dur til det. Jonas Dahl kan vise sig at være en varig løsning, men jobbet er selvfølgelig slået op.
To tarmkirurger opsiger deres jobs i protest mod ledelsen
”Vi har per 31. august fratrådt vores stillinger på MTK. Det har været en svær beslutning, men vi ser ikke nogen fremtid i samarbejdet med afdelingsledelsen. Vi kan ikke stå inde for de ledelsesmæssige valg, der konsekvensfrit er truffet, hvorfor denne beslutning.”
Sådan beskriver kirurgerne Mette Møller og Jonas Funder baggrunden for at de har opsagt deres stillinger og nu forlader mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.
De to kirurger har mistet tilliden til, at ledelsen magter at gennemføre den plan, som Region Midtjylland ønsker at rulle, og som skal sikre, at afdelingen lever op til patienternes rettigheder.
Men opsigelserne er chancen for, at det kan lykkes yderligere forringet.
De to læger behøver næppe at være arbejdsløse længe – overalt i landet skriges der på deres kompetencer.
Lokal ledelse fritaget for tjeneste
Ledelsen af den omstridte Mave- og Tarmkirurgiske Afdeling på Aarhus Universitetshospital, cheflæge Charlotte Buchard Nørager og chefsygeplejerske Knirke K. Hartmann, blev så i sommer fritaget fra tjeneste ‘indtil videre’.
Charlotte Buchard Nørager nåede kun at være cheflæge i et års tid. Knirke K. Hartmann havde på det tidspunkt kun været chefsygeplejerske nogle få måneder.


5. Mette Møller
6.