Nekrolog: Ekstremt nærvær og brændende engagement var kendetegnende for Per

Børneopdragelse, familieliv og karakterdannelse. Disse faglige nøgleord vil altid være nært forbundne med professor Per Schultz Jørgensen, der døde den 5. december, 89 år gammel. Enestående, varm og generøs er nogle af de menneskelige nøgleord, han er forbundet med. Han var en del af Psykiatrifondens bestyrelse i 15 år, og det var ham, der bragte det vigtige blik for børn, unge og forebyggelse ind i Psykiatrifonden, skriver Anne Lindhardt i denne nekrolog

Per var et meget varmt og givende menneske. Og så havde han et brændende engagement. Han havde en sans for de svage og særligt for børn og børns vilkår. Det var Per, der bragte fokus på børn og unge ind i Psykiatrifonden. Et fokus og et spor, der jo sidenhen har fyldt meget i Psykiatrifondens arbejde og fortsat gør det, blandt andet af den grund, at psykisk sygdom typisk viser sig i barne- eller ungeårene, og det derfor er så vigtigt at forebygge og behandle allerede da.”

Hans dybe engagement i børns liv og vilkår trækker tråde tilbage til besættelsen, nærmere bestemt 1943, hvor Per Schultz Jørgensen som dreng oplevede, at Gestapo hentede hans far og sendte ham i koncentrationslejr i halvandet år. Som Per SchultzJørgensen fortalte i et længere interview med Kristeligt Dagblad for nylig, så lærte det ham angsten at kende og anlagde en sårbarhed, han altid havde med sig.

Per Schultz Jørgensen blev uddannet folkeskolelærer i 1955, cand. psych. i 1968 og dr. phil. i 1983. Han var formand for Børnerådet fra 1998 til 2001 og blev i 2011 af daværende kulturminister Per Stig Møller udpeget som medlem af Værdikommissionen. Fra 1991 var Per Schultz Jørgensen tilknyttet Danmarks Pædagogiske Universitet som professor i socialpsykologi.

Afsluttende to citater om Per Schultz Jørgensen fra andre af Psykiatrifondens tidligere medarbejdere: 

Bo Møhl professor i klinisk psykologi. Sad i Psykiatrifondens bestyrelse fra 2000 til 2011: ”Han havde hjertet på rette sted, hvilket dels viste sig i hans varme og omsorg for andre mennesker, dels i hans forskning, som var båret af en imponerende viden og metodisk stringens kombineret med en høj medmenneskelig etik og sans for, hvad det har af betydning. Kombinationen af det humanistiske og det videnskabeligt stringente er en sjælden egenskab blandt forskere. Men Per kunne, og han var ekstremt generøs og givende og spildte aldrig tiden med ligegyldigheder. Og så havde han humor.”

Hallur Gilstón Thorsteinsson, tidligere børne- og ungechef i Psykiatrifonden, i dag centerchef i Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Amager: ”Per var flere generationers faglige fyrtårn på det sociale og pædagogiske felt. Han var jo en af de førende eksperter, en autoritet og en kapacitet uden lige. Men samtidig havde han en evne til at få alle til at føle, at de vidste noget og at de bidrog, uanset om de var novicer sammenlignet med ham. Han havde en særlig evne til at lytte og anerkende andre.”