Overvægtsproblematik er fyldt med dilemmaer

DEBAT: Mp, skriver fhv. regionspolitiker Torben Kjær (Enhedslisten) i dette indlæg. 

I en klumme 23/6 skrev chefredaktør Kristian Lund om medicinsk behandling af fedme og de ulighedsskabende konsekvenser af manglende tilskud med mange gode pointer. Der er ingen tvivl om, at mange stærkt overvægtige kunne få gavn af medicinen og undgå en række følgesygdomme. Det burde Medicintilskudsnævnet have forståelse for. Dertil anerkendes overvægt nu som det væsentligste behandlingspotentiale ved type 2 diabetes, som diabeteskonceptet Quit Diabetes i årevis har sagt og haft succes med, vel at bemærke uden brug af medicin.

Der opstår et dilemma ved at betragte overvægt som en kronisk sygdom, da sådanne normalt kun kan behandles, ikke helbredes, hvilket ikke gælder overvægt. Det er dog oplagt, at mennesker med svær overvægt er kommet ud over grænsen for, hvad de selv kan magte.

På den lange bane bør man se på, hvad der har medført så stor udbredelse af overvægt, at man fra, da jeg gik i skole i 1960-70’erne højst havde en elev i klassen med tendens til overvægt, til, at over halvdelen af den danske befolkning er overvægtige, heriblandt alt for mange børn. Evolutionen går ikke så hurtigt, at det lægefagligt kan begrundes. Derimod er markedets frihed til at producere og sælge underlødige fødevarer til alt for lave priser den store synder, hvor eksempelvis sukker anvendes i groteske mængder.

Man kan som Kristian Lund gå ind for markedets frihed, men hvis prisen er enorme udgifter for samfundet gennem øget sygdomsbehandling, følgesygdomme, at borgere ikke er på arbejdsmarkedet, er diskussionen om et længere forebyggende perspektiv helt på sin plads.

Sunde fødevarer kunne gøres billigere og dårlige dyrere f.eks. gennem differentieret moms, som markedet har overbevist politikerne om vil være for bureaukratisk, hvilket er noget vrøvl, da man kan finde ud af det i lande omkring os. Dertil skal der en indsats til i folkeskolen, hvor børn skal lære at lave sund mad, at det faktisk kan smage godt og at bevæge sig. Problemet er, at det, som børn får med sig i barndommen gennem dårlige vaner, tager de med sig videre i livet og viderefører til deres egne børn. Den negative spiral er vi nødt til at bryde, hvor lægemiddelindustriens kemikalier kan være nødvendige her og nu, men på den lange bane er det absurd, at markedet med den ene hånd kan tilskynde til overvægt og sygdomme på fællesskabets regning og med den anden kan tjene formuer på at behandle sygdommene medicinsk.