Fem års overlevelse lukker døren til scanneren

DEBAT. Danske kræftramte har dobbelt så høj risiko for at få kræft igen end andre og bør have ret til at få kontrolscanninger én gang om året resten af deres liv, hvis de er så heldige at leve efter fem års overlevelsesstatistikken, skriver Torben Nielsen, formand for Foreningen for Oplysning Om Komplementær Kræftbehandling i Danmark. 

Hvis du som kræftramt er så heldig at overleve i fem år uden at være erklæret terminal, stopper al kontrol, og du udskrives af enhver kræftpakke – så efter fem år i systemet må du klare dig selv, igen. Jeg lever kræftfri på 8. år, men med dobbelt så stor risiko for at blive ramt af kræft igen, i forhold til mennesker som ikke har fået en kræftdiagnose, men dét interesserer åbenbart ikke Danmarks sundhedsvæsen, da jeg ikke længere kan få en årlig scanning, så jeg med sikkerhed ved, om jeg er kræftfri eller ej, et år endnu!

Men det interesserer mig!

I hele mit voksne liv har jeg hørt læger, politikere, Kræftens Bekæmpelse og alle andre, som er involveret i kræft præcisere, at det absolut vigtigste i forhold til at blive behandlet for kræft er, at kræften opdages så tidligt som muligt, især når det handler om at bevare livet – jo hurtigere kræften opdages, jo hurtigere kan behandlingen begynde, og jo bedre odds har man for at nå både et års overlevelse og fem års overlevelse, og dét ser jo fantastisk ud i en statistik.

Jeg er udmærket klar over, at mit ræsonnement hér er på kanten, men jeg finder det meget mærkværdigt, at vi som samfund faktisk ”kun” beskæftiger os med en statistik, som stopper efter fem år – hvorfor? Efter fem år blev min og mange andre kræftramtes bekymring samt liv pludselig uinteressant for et sundhedsvæsen, som uafladeligt reklamerer med, at det er patienten, som er i fokus. Og det sker stort set over nightfor de kræftramte, som lykkeligvis lever efter fem år – og som ikke længere tæller i statistikkerne, uanset hvor mange gange større deres risiko er for at få kræft igen i forhold til mennesker, som ikke har haft/fået en kræftdiagnose.

Hvad er det, som afholder vores sundhedsvæsen fra at drage rettidig omhu?

Alle, der har været i kræftbehandling og erklæret kræftfri, kender den ubehagelige følelse, der følger álle kontrolscanninger efterfølgende. Jeg har haft mange svedeture og angstfyldte rutcheture i de år, jeg blev inviteret til den årlige kontrolscanning, men også den berusende følelse af at være kræftfri et hélt år til. Jeg både elskede og hadede de kontrolscanninger, men vigtigst af alt: Jeg føler mig dybt berettiget til dem, fordi jég har fået en kræftdiagnose, og sådan en har ikke en udløbsdato fem år efter, den er for life! 

Hvad siger vores viden?

»Hovedfundet i vores studium er, at risikoen for at få kræft er forhøjet for patienter, der allerede har haft kræft i forhold til personer, der ikke tidligere har været ramt - og der er størst risiko for at få den samme sygdom. Vores studie viser altså, at den enkelte kræftpatient som hovedregel holder sig til ét sygdomsspor.«  Sådan udtalte afdelingslæge, dr.med. Stig E. Bojesen, Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev Hospital, i 2011 efter offentliggørelsen af et stort studie foretaget ud fra de danske personregistre i samarbejde med sin kollega, professor overlæge Børge G. Nordestgaard samt seniorforsker Sune. F. Nielsen, der begge er ansat på samme afdeling. 

kræftbehandling