Vi skal bruge teknologien til at redde nærværet i ældreplejen

Debat

Merete Hansen, praktiserende læge
Stiller op for Socialdemokratiet i Thisted Kommune

Hvis hjemmeplejen skal have tid til nærvær og omsorg i stedet for skemaer og skærme, skal teknologien bruges klogt. Praktiserende læge og socialdemokratisk kandidat Merete Hansen mener, at kunstig intelligens kan frigive hænder i ældreplejen – ikke erstatte dem.

Hvis vi skal bevare det høje niveau i omsorgen for de mest sårbare borgere, skal vi vælge klogt. For der bliver flere ældre, flere kronikere – og desværre ikke flere varme hænder. Tværtimod bliver meget af personalets tid i dag brugt på dokumentation, skemaer og dobbeltindtastninger, der mest af alt kunne få selv en printer til at sukke.

FOA har opgjort, at en sygeplejerske eller SOSU i hjemmeplejen i gennemsnit bruger 50 minutter om dagen på dokumentation. Gang det op: 50 minutter × 4,33 uger × 5 dage = 18 timer pr. medarbejder pr. måned.

Det svarer til, at hver niende medarbejder i princippet ikke passer mennesker, men papirer.

Eller sagt på en anden måde: For hver ni personer, der hjælper borgerne, har vi én, der hjælper Excel.

AI kan give os hænder tilbage

Her kommer teknologien – og lidt sund fornuft – ind i billedet. MedCom, som i forvejen er national projektleder på digitale sundhedsløsninger, kan udvikle en fælles standard, hvor systemer taler sammen på tværs af kommuner og sektorer. Og med AI-genererede funktioner, der hjælper med automatisk dokumentation, opsummering og dataudveksling, kan vi spare enorme mængder tid.

Prisen? Cirka en-to millioner kroner at udvikle, teste og sætte i drift. Det svarer til tre-seks SOSU-årsværk. Så hvis en kommune har for eksempel 30–60 ansatte i hjemmeplejen, er det betalt hjem allerede første år.

Og derefter frigives tre-seks fuldtidsstillinger hvert år – ikke til papir, men til pleje.

Flere besøg. Mere nærvær. Kortere ventetid.

Mere menneske – mindre maskine.

Borgerne får noget, man ikke kan købe for millioner

Det handler ikke kun om kroner og ører.

Det handler om tid. Om et ekstra smil, en hånd på skulderen, et menneske, der faktisk lytter i stedet for at taste.

Når hjemmeplejen får mere tid til borgerne, får borgerne også mere ro, tryghed og livskvalitet.

Og når medarbejderne bruger mindre tid på skærmen, får de mere arbejdsglæde – og bliver i jobbet længere. Det er ikke bare en gevinst for systemet, men for os alle sammen.

Hvornår går vi i gang?

Vi kan fortsætte med at tale om, hvor presset plejen er – eller vi kan vælge klogt.

Teknologien er klar. Tallene giver mening.

Det eneste, vi mangler, er at trykke “start”.