Kvinders sundhed er et fælles ansvar – og en klog investering i fremtiden

Alt for mange kvinder bliver stadig mødt med sen diagnosticering, færre behandlingsmuligheder og flere år i sygdom, fordi forskning og sundhedsvæsen tager udgangspunkt i mandekroppen. Vibeke Westh, sygeplejerske og regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden, slår fast, at tiden er løbet fra halve løsninger. Danmark har brug for et nationalt videnscenter for kvinders sundhed – og det skal ske nu.

Danmark har brug for et nationalt videnscenter for kvinders sundhed – og vi skal have det oprettet nu. Alt for længe har kvinders sundhed været systematisk underbelyst i forskning, klinik og politik. Det betyder senere diagnoser, færre behandlingsmuligheder og flere år i sygdom. Det er ikke blot et spørgsmål om lighed – men et folkesundheds- og samfundsproblem, der kræver politisk handling og faglig prioritering.

Kvinder lever længere end mænd, men bruger en fjerdedel mere af deres liv i dårlig helbredstilstand. De har i gennemsnit syv flere sygedage om året end mænd.

Store sygdomsområder er stadig præget af sen diagnosticering og manglende behandlingsmuligheder. Endometriose rammer op mod 10 procent af kvinder i den fødedygtige alder, men diagnosen tager ofte 7-11 år at få. PCOS rammer 5-10 procent, halvdelen af alle kvinder, der har født, oplever underlivsprolaps, og hvert ottende barn i Danmark fødes efter fertilitetsbehandling. Hertil kommer overgangsalder, autoimmune sygdomme og hjerte-kar-sygdomme, hvor symptomer hos kvinder alt for ofte overses.

En del af problemet er forskningstraditionen. I årtier har mandekroppen været standarden – både i forsøg og i udviklingen af behandlinger. Alt for lidt viden er genereret om kvindekroppens biologi, cyklus og sygdomsforløb. Derfor halter grundforskningen stadig, og forskningsmidler samt prestige er ulige fordelt.

I Region Hovedstaden nedsatte vi et opgaveudvalg med borgere, fagfolk og politikere, der kom med fem centrale anbefalinger:

1. Prioriteret forskning i kvindesygdomme – med særligt fokus på biologi og cyklus
2. Bedre vidensdeling og samarbejde blandt sundhedspersonale
3. Oplysningstiltag, så vi bryder tabuer og stigma
4. Individuelt tilpassede behandlingsforløb
5. Lettilgængelig og autoriseret information om kvindesygdomme

De faglige miljøer spiller en nøglerolle, hvis vi skal flytte noget på området. Universiteter og forskningsinstitutioner skal have midler og prestige til at prioritere kvinders biologi og sygdomme i grundforskningen. Hospitalerne skal styrke tværfaglige samarbejder, så kvindesygdomme ikke reduceres til nicheområder. Og de praktiserende læger skal have adgang til opdateret, evidensbaseret viden, så kvinder mødes med tidlig diagnosticering frem for afvisning.

I det netop indgåede budgetforlig i Region Hovedstaden har vi som socialdemokrater sikret midler til at følge op på anbefalingerne, og flere andre regioner er gået samme vej. Det er et vigtigt skridt – men langt fra nok. For alt for mange kvinder søger i dag hjælp hos private, ofte ikke-valide udbydere, der lover mirakelkure uden dokumentation. De betaler med deres tid, penge og helbred, fordi de ikke føler sig set i det offentlige sundhedsvæsen. Det er uholdbart – og en opgave for os som samfund at løse.

Den 8. september 2025 samlede Nordic Women’s Health Hub politikere, økonomer, fagpersoner, forskere, repræsentanter fra udenrigstjenesten og organisationer fra hele Norden på Christiansborg til præsentationen af Vision for Nordic Women’s Health 2024. Budskabet var entydigt: Vi skal. handle på kvinders sundhed – og vi skal se det som en investering, ikke en udgift. Det understreger, at vi i Norden har både potentiale og forpligtelse til at gå forrest. Danmark kan med en målrettet satsning på kvinders sundhed skabe lighed i sundhed, styrke folkesundheden og åbne for en ny styrkeposition internationalt – på linje med andre danske sundhedseventyr.
Men det kræver, at regeringen følger trop og bakker op om etableringen af et nationalt videnscenter for kvinders sundhed og en forpligtende national handlingsplan. Det vil være godt for kvinderne.

Godt for vores sundhedsvæsen. Og godt for Danmark. Men det kræver handling – nu.

Kilder:

• Region Hovedstaden, Opgaveudvalget for kvindesygdomme (2024).
• McKinsey Health Institute (2024): Closing the Women’s Health Gap – A $1 Trillion Opportunity to Improve Lives and Economies.
• Nordic Women’s Health Hub, Vision for Nordic Women’s Health 2024.