Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Moderne behandlinger kan give mennesker med kronisk sygdom et liv i arbejde, med familie og færre smerter – men det kræver, at vi ser medicin som en investering, ikke kun en udgift, mener Liselott Blixt.

Medicin er ikke bare en udgift – det er en investering i liv

Debat

Liselott Blixt,
formand i Psoriasisforeningen

Moderne medicin omtales stadig alt for ofte som en udgift – ikke som den investering i liv og sundhed, den i virkeligheden er. Det mener Liselott Blixt, formand i Psoriasisforeningen, som i dette debatindlæg efterlyser et nyt sprog og en ny prioritering i kølvandet på Medicinrådets nye strategi.

Medicinrådets nye strategi sætter en ambitiøs retning: hurtigere vurderinger, øget transparens og tættere samarbejde med både praktiserende læger og patienter. Det er positivt og nødvendigt – ikke mindst i en tid, hvor behandlingsmulighederne bliver flere og mere komplekse.

Men vi bliver også nødt til at tale åbent om den ubalance, som stadig præger sundhedspolitikken: I stedet for at kalde moderne lægemiddelbehandling en investering, omtales den alt for ofte som en udgift.

Det er et problem – både i ord og handling. For den måde, vi taler om behandlinger, afspejler også den måde, vi prioriterer dem på. Når man i strategien gentagne gange nævner pres på økonomi og kapacitet, men ikke én gang bruger ordet “investering i patientens fremtid”, risikerer vi at underminere netop det potentiale, strategien forsøger at forløse.

I Psoriasisforeningen repræsenterer vi patienter med en kronisk inflammatorisk sygdom, som ikke blot påvirker huden, men hele livet. Moderne behandling kan gøre en afgørende forskel – ikke kun i symptomer, men i arbejdsliv, familieliv og mental sundhed. Hvis behandlingen udskydes eller nedprioriteres, kan konsekvenserne være uoprettelige – både for individ og samfund.

Vi anerkender, at ressourcer er begrænsede. Men vi mener, at strategien bør styrkes med en tydeligere erkendelse af, at rettidig og målrettet behandling ofte forebygger større udgifter senere og bidrager til et mere robust og bæredygtigt sundhedsvæsen.

Derfor bør Medicinrådets øgede fokus på real world data og patientinddragelse også bruges til at dokumentere og synliggøre den samfundsøkonomiske værdi af behandling – ikke kun dens pris. Som man også er inde på under strategiens 3. indsatsområde ”Samfundsrelevante analyser om prioritering”.

Vi håber, rådet vil bruge strategiperioden til netop det: At ændre samtalen om medicin fra noget, vi må betale for, til noget, vi ikke har råd til at undvære.

 

 

Relateret artikel