Udviklingen på lægemiddelområdet går stærkt. Nye behandlinger bliver stadig mere avancerede – og dyrere. Det skaber håb for patienter, men også udfordringer for sundhedsvæsenets økonomi og kapacitet.
"Vi står midt i en udvikling, hvor både mulighederne og kompleksiteten i lægemiddelbehandling vokser. Samtidig er der pres på de økonomiske rammer og på kapaciteten i sundhedsvæsenet. Vi ønsker at tage ansvar for den del af sundhedsvæsenet, vi er sat i verden for at understøtte – nemlig vurdering og prioritering af lægemidler," siger Medicinrådets forperson Birgitte Klindt Poulsen.
Antallet af ansøgninger til Medicinrådet steg fra 2023 til 2024 med 60 procent, og udgifterne til sygehusmedicin er nu over 10 milliarder kroner årligt.
Hvert område er omsat til konkrete indsatser og udviklingsmål. I alt 14 initiativer skal ifølge rådet sikre, at arbejdet med vurdering og anbefaling af lægemidler følger med den faglige, teknologiske og politiske udvikling.
"Vi skal fortsat levere hurtige og grundige vurderinger af nye lægemidler, og vi skal samtidig kunne forklare, hvordan og hvorfor vi prioriterer. Det kræver både faglighed, transparens og åbenhed i vores metoder og processer," siger Birgitte Klindt Poulsen.
Almen praksis får en ny aktør: Medicinrådet træder ind i frontlinjen
En af de mest håndgribelige ændringer er, at Medicinrådet fra 2025 får ansvar for at rådgive almen praksis om rationel medicinanvendelse. Det sker som led i en politisk beslutning truffet i juni 2024, hvor Danske Regioner og Regeringen aftalte, at opgaven flyttes fra Sundhedsstyrelsen til Medicinrådet. Tidligere har Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) varetaget rollen.
Fra januar 2025 har praktiserende læger og speciallæger kunnet trække på Medicinrådets faglige vurderinger og anbefalinger – både i forbindelse med valg af medicin, seponering og skift til billigere eller bedre alternativer. Rådet vil samtidig udarbejde lægemiddelvejledninger, der er målrettet primærsektorens behov.
Ifølge strategien er det skridt centralt for at sikre større sammenhæng i patientforløb, særligt i lyset af sundhedsreformens ambition om, at flere patienter fremover skal behandles tættere på eget hjem.
Maria Krüger, som er næstformand i Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og ordfører for medicin, IT og kvalitet, er allerede indtrådt i Medicinrådet. Hun er også praktiserende læge på Frederiksberg.
Real world data skal styrke beslutningsgrundlaget – og retfærdiggøre revurderinger
I den kommende strategiperiode vil Medicinrådet i højere grad følge op på de anbefalinger, det allerede har givet. Rådet mener, at det er særligt vigtigt at holde øje med, hvordan medicin virker i virkeligheden, når det er blevet godkendt på baggrund af begrænset dokumentation.
Derfor vil Medicinrådet styrke brugen af såkaldte real world data – altså oplysninger fra den virkelige verden, hvor medicinen er i brug hos patienter uden for kliniske forsøg. Det kan for eksempel være fra danske eller internationale sundhedsregistre. Det er især vigtigt i situationer, hvor det viser sig, at medicinen virker anderledes i praksis end i de kontrollerede studier, den oprindeligt blev godkendt på.
Medicinrådet lægger op til, at disse data fremover skal kunne bruges til at ændre anbefalingerne, genforhandle prisen eller justere, hvilke patienter medicinen skal bruges til.
Klimahensyn og bæredygtighed bliver nyt kriterium i metodeudviklingen
Et andet tydeligt fokus i strategien er, at Medicinrådet fremover vil udvikle sine metoder, så det også bliver muligt at tage hensyn til klima og miljø, når det er relevant. Det betyder ikke, at hensynet til bæredygtighed vil blive lige så tungt som medicinens effekt og pris, men det kan få betydning i de tilfælde, hvor man vælger mellem behandlinger, som virker lige godt.
Rådet nævner selv, at miljøpåvirkning, brug af ressourcer og forholdene ved produktionen af medicinen kan være noget af det, man fremover vil tage med i sine vurderinger.
Samtidig vil Medicinrådet fortsat udvikle sig som faglig instans og samarbejde med forskningsmiljøer i Danmark og udlandet. Det handler blandt andet om sundhedsøkonomi og patientinddragelse. Rådet vil også deltage aktivt i det europæiske HTA-samarbejde (Health Technology Assessment), hvor flere lande arbejder sammen om at vurdere nye behandlinger.
Alternative prisaftaler skal være et centralt redskab ved høj pris og lav evidens
Medicinrådet vil fremover arbejde for, at nye lægemidler kun tages i brug, hvis prisen står mål med den dokumentation, der findes for, om medicinen virker. Det gælder især nye og meget dyre behandlinger, hvor der endnu kun er begrænset viden om effekten. Et eksempel er ATMP'er, som er avancerede behandlinger, der blandt andet kan ændre gener eller bruge celler fra kroppen til at bekæmpe sygdom. Et andet eksempel er personlig medicin til sjældne sygdomme, hvor behandlingen bliver tilpasset den enkelte patients biologiske forhold.
Som en mulig løsning peger rådet på såkaldte effektbaserede aftaler. Det er aftaler, hvor sygehusene kun skal betale for medicinen, hvis det senere viser sig, at den har haft den forventede virkning hos patienterne. Men den type aftaler kræver, at medicinalvirksomhederne er villige til at samarbejde om det.
Medicinrådet ønsker også at styrke måden, patienter bliver inddraget på i fagudvalgenes arbejde. Det skal blandt andet ske ved at give patientrepræsentanterne en bedre introduktion, mere klar kommunikation, mulighed for oplæring og en mere struktureret støtte. Samtidig skal det i højere grad fremgå, hvad patienter vægter højt, når rådet senere skal beslutte, om en ny behandling skal anbefales. I dag deltager 78 patientrepræsentanter i fagudvalg, og to sidder med i selve Medicinrådet.
Åbenhed og kommunikation skal styrkes – også udadtil
Strategien indeholder også et tredje område, der handler om, hvordan Medicinrådet kommunikerer som en offentlig og uafhængig myndighed. Her lægges der op til, at rådet fremover skal være mere aktiv i formidlingen af sine vurderinger og anbefalinger. Der skal laves en ny kommunikationsstrategi, som både skal styrke dialogen med sundhedsvæsenet og gøre det tydeligere for offentligheden, hvordan og hvorfor Medicinrådet træffer sine beslutninger.
Medicinrådet vil blandt andet begynde at lave analyser, der ser på prioritering af lægemidler ud fra et samfundsperspektiv – altså hvordan valg af medicin påvirker hele sundhedsvæsenet og samfundet. Derudover vil rådet bidrage mere til debat, undervisning og formidling – også rettet mod de praktiserende læger.
"Strategien er vores fælles løfte om, at vi tager det ansvar alvorligt og bliver ved med at udvikle os i et sundhedsvæsen, som er under forandring, for eksempel med mere fokus på sammenhæng og bæredygtighed," siger Birgitte Klindt Poulsen.
