
En person med normal BMI have en farlig ophobning af fedt omkring organerne – det såkaldte viscerale fedt – hvilket øger risikoen for sygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme.
Læger foreslår radikal ændring i, hvordan overvægt diagnosticeres globalt
En ny rapport kritiserer brugen af BMI (body mass index) som eneste metode til at diagnosticere overvægt. Eksperterne bag rapporten opfordrer til, at sundhedssystemerne begynder at bruge andre målinger og metoder, der bedre kan beskrive, hvordan overvægt påvirker helbredet.
Rapporten er offentliggjort i tidsskriftet The Lancet Diabetes and Endocrinology.
BMI har længe været standarden for at vurdere, om en person har for meget kropsfedt. Men ifølge rapporten er BMI alene ikke en pålidelig måling, fordi det ikke tager højde for, hvordan fedtet er fordelt på kroppen, eller hvordan det påvirker sundheden. Det kan føre til, at nogle mennesker med alvorlige helbredsproblemer ikke får den hjælp, de har brug for, mens andre bliver overdiagnosticeret.
BMI’s begrænsninger
BMI beregnes som forholdet mellem vægt og højde og har længe været standarden for at vurdere, om en person er undervægtig, normalvægtig, overvægtig eller svært overvægtig. Men BMI tager ikke højde for, hvordan kropsfedt er fordelt, eller hvordan det påvirker sundheden.
For eksempel kan to personer med samme BMI have vidt forskellige kropstyper. En person med høj muskelmasse, som en atlet, kan have en høj BMI, selvom deres fedtprocent er lav, og de er i fremragende fysisk form. Omvendt kan en person med normal BMI have en farlig ophobning af fedt omkring organerne – det såkaldte viscerale fedt – hvilket øger risikoen for sygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme.
Rapporten fremhæver også, at BMI ignorerer faktorer som alder, køn og etnicitet. For eksempel kan mennesker af asiatisk oprindelse udvikle fedtrelaterede helbredsproblemer ved lavere BMI-niveauer end andre befolkningsgrupper.
To nye kategorier
For at gøre diagnosticeringen mere præcis foreslår eksperterne to nye kategorier:
-
Klinisk overvægt: Her er der tale om overvægt, der medfører helbredsproblemer, som for eksempel nedsat organfunktion eller svært ved at klare daglige opgaver som at klæde sig på eller spise. Den type overvægt bør behandles som en kronisk sygdom, og patienterne skal tilbydes behandling.
-
Præklinisk overvægt: Det dækker personer med for meget kropsfedt, men uden nuværende helbredsproblemer. De har dog større risiko for at udvikle sygdomme som type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og visse typer kræft senere i livet. Her anbefales støtte til at mindske risikoen for fremtidige problemer.
En mere nuanceret virkelighed
"Spørgsmålet om, hvorvidt overvægt er en sygdom, er fejlagtigt, fordi det antager en usandsynlig alt-eller-intet-tilgang. Beviserne viser en mere nuanceret virkelighed. Nogle individer med overvægt kan opretholde normal organfunktion og generel sundhed på lang sigt, mens andre udviser tegn og symptomer på alvorlig sygdom her og nu,” siger professor Francesco Rubino, formand for Lancet-kommissionen, ifølge The Guardian.
Rubino mener, at en mere præcis tilgang vil hjælpe sundhedssystemer verden over med bedre at forstå og håndtere overvægt.