Vil man forstå de farlige spiseforstyrrelser bedre, skal man se TV2’s nye dokumentarserie

DOKUMENTAR. TV2 følger i ny dokumentarserie syv mennesker med invaliderende spiseforstyrrelser, som ødelægger deres liv, men som de ellers alvorligt syge har svært ved at finde hjælp og behandling for.

Mange danskere kæmper med forskellige former for spiseforstyrrelser. Sidste år led 17.669 danskere af en så alvorlig spiseforstyrrelse, at de måtte have behandling på hospitalet. Psykiatrifonden vurderer, at det samlede antal danskere med en spiseforstyrrelse er 75.000 mennesker, hvoraf mange lever i skam og tavshed med deres lidelse, som det ifølge TV2’s nye dokumentarserie ´Styret af mad’ kan være mere end svært at få hjælp for.

I serien, som består af i alt fire programmer, fortæller syv danskere åbent om deres kamp mod sygdommen og for at finde den rette hjælp, så de kan få kontrollen over deres liv tilbage, efter at anoreksi, bulimi, tvangsoverspisning eller andre former for spiseforstyrrelser helt har taget magten fra dem.

Blandt de syv modigt åbenhjertige deltagere er den 40-årige hustru og mor til to børn, Louise Roed Andersen, der for syv år siden vejede 147 kilo, men som i dag kun vejer 45 kilo. Hendes anoreksi blev dengang udløst af et ønske om at kunne passe en bryllupskjole. Da hun blev gift, havde hun tabt 47 kilo.

Men siden fortsatte vægttabet, og i dag tør hun ikke spise af frygt for at blive fed,  og i øvrigt kan hun heller ikke mere få maden ned. Ofte undlader hun også at drikke vand for at spare på vægten, men samtidigt ønsker hun brændende at kunne spise, drikke og blive rask, så hun igen kan deltage i familiens aktiviteter og passe sit job som skolelærer:

”Jeg vil hellere være rask og sund og kunne gå på cafeer med min familie end at være tynd. Det vil jeg,” fortæller en afmægtig og skamfuld, men meget troværdig Louise Roed Andersen, der konstant læner sig op af en akut indlæggelse på grund af risiko for skader på hjernen og de indre organer.

Louise Roed Andersen vurderer selv, at det er et stærkt konkurrence-gen kombineret med de mange komplimenter, som hun modtog, mens hun tabte de første 70 kilo, som har udløst den anoreksi, som nu holder hende i et viljeløst jerngreb. En anoreksi, som det offentlige system indtil videre kun har tilbudt tvangsfodring og efterfølgende kontrolvejning under mandlig overvågning imod. Selv om hun er bevidst om, at hendes problemer og dermed også løsningen skal findes i hendes hoved, der er fuld af skam, afmagt og tankemylder relateret til madplaner og måltider, som hun alligevel ikke spiser.

For programmernes øvrige seks medvirkende Mette, Anja, Signe, Kasper, Sonny og Karina, der alle er styret af mad og vægt, synes udløserne af deres forskellige spiseforstyrrelser at skulle findes i svære barndomme dominerede af forældres skilsmisser kombineret med disses psykiske eller fysiske sygdomme.

Heriblandt Kasper, hvis mor havde en ukontrolleret type 1-diabetes, som gjorde, at han levede i et konstant alarmberedskab, fra han var knap fire år, hvor det var ham, der fik rollen som mand i huset både hjemme og ude i forhold til morens sygdom. I dag har Kasper selv fået konstateret type 1- diabetes og har en datter på fire år, som han ikke ønsker at belaste. Men ikke desto mindre kan han ikke – uanset hvor gerne han end vil – holde sig fra dagligt at overspise store mængder slik og søde sager i hemmelighed. Konsekvensen er et permanent farligt svingende blodsukker, som udover pludselig død netop kan udsætte datteren for det, som han gerne vil undgå, og om hvilket han siger:

”Jeg ved bare ikke, hvordan jeg skal få styr på det.”

Kasper er ikke en helt typisk tvangsoverspiser, men det er programmernes medvirkende Sonny, Mette og Anja til gengæld. Det er uhyrligt, hvad de tre kan sætte til livs, når tvangsoverspisningen flere gange om dagen banker på. Tvangsoverspisning, Binge Eating Disorder (BED), er den mest udbredte spiseforstyrrelse, men også den mest ukendte og den med færrest relevante behandlingstilbud.

Anja har tidligere fået en gastric bypass-operation på grund af overvægt, men nu tvangsspiser hun igen grænseløst, selv om hun er rædselsslagen for igen at blive overvægtig.

”Bypassen er jo kun et redskab til mindre plads i maven, men den har jo ikke ordnet spiseforstyrrelsen i mit hoved,” forklarer Anja, der suppleres af Mettes søster, der også har fået en gastric bypass på grund af overvægt efter tvangsspisning, men som fortæller, at hun nu har det værre end nogensinde, da hun ikke mere kan bruge overspisningerne til at lindre ubehag og uro.

Godt castede

Seriens medvirkende er afsindigt godt castede. De er alle reflekterende, sympatiske, voksne mennesker mellem 30 og 50 år, de har benene solidt plantede i den jyske muld, de har forstående, omsorgsfulde og opmuntrende ægtefæller eller pårørende, og de har været syge længe.

Fælles for dem er også, at de, trods det at de er så hundehamrende syge, endnu ikke har fået den rette behandling, som kan give dem den ro i deres forpinte, ulykkelige og kaotiske hoveder, som de er enige om skal have første prioritet, hvis de skal få det så godt, at de kan holde op med enten at spise for meget eller for lidt.

´Styret af mad´ tegner således et nådesløst billede af, at behandling af spiseforstyrrelser i det offentlige sundhedsvæsen endnu alt for ofte er domineret af forestillinger om, at det er over- eller undervægten, som er patienternes problem frem for de psykiske årsager, der ligger til grund for vægten.

Men tilbud med fokus på livsstilsændring og vægttab eller vægtøgning, hjælper sjældent på selve spiseforstyrrelsen. Og jo senere en person med spiseforstyrrelse kommer i relevant behandling, jo større er risikoen for alvorlige følgesygdomme, for tidlig død og kronisk tilstand. Derfor er det også rystende at høre så mange sindige jyder fortælle, hvordan de blev afvist i sundhedsvæsnet, når de eller deres pårørende i sygdommens indledende faser bad om hjælp til noget, som de kunne se var starten på noget alvorligt.

”Du fejler ikke noget, din datter fejler ikke noget, din kone fejler ikke noget,” lød beskederne ifølge serien, som ikke blot bidrager med et vigtigt og tankevækkende stykke samfundsinformation om tusindvis af danskere, der i den grad har brug for kvalificeret hjælp fra sundhedsvæsnet, men som også er smukt filmet. En nænsom visuel tilgang, som bidrager til at give de medvirkende den værdighed, som de har fortjent uanset deres i sig selv fornedrende sygdomme.

´Styret af mad´ består af fire episoder. Episode tre og fire udsendes henholdsvis 3. august kl. 20.00 og 10. august på TV 2. Episode 1 og 2 kan ses på TV2Play

Fakta:

• En spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse, der er kendetegnet ved et usundt og tvangspræget forhold til mad, krop og vægt. Det kan komme til udtryk ved, at man spiser alt for meget eller undgår at spise
• I aldersgruppen 15-24 år er tallet af diagnoser i den regionale psykiatri fordoblet fra 3053 til 6132 i perioden 2007 til 2022
• Det er en stigning på 22 procent siden 2015, hvor 14.437 danskere blev behandlet for en spiseforstyrrelse

Kilder: Danmarks Statistik og Psykiatrifonden