Dansk studie: Tidlige tegn på sclerose kan spores op til ni år før første symptom

Danske forskere har fundet ud af, at man kan måle tegn på nerveskader, der forbindes med multipel sclerose (MS), længe før sygdommen giver symptomer. Det sker ved at måle niveauet af et bestemt protein, neurofilamenter, i blodet. Opdagelsen rejser spørgsmålet om, hvorvidt man bør begynde at undersøge og behandle mennesker tidligere for at bremse udviklingen af MS.

I det nye studie, der er publiceret i Neurology, Neuroimmunology & Neuroinflammation, har danske forskere vist, at høje niveauer af neurofilamenter (NfL) i blodet kan ses tidligt hos personer, der senere får konstateret multipel sclerose.

”Studiet viser, at der potentielt kan være en gevinst ved at opspore sclerose langt tidligere, end vi gør i dag, og måske igangsætte en eller anden form for behandling,” siger læge Josefine Britze, der er førsteforfatter på studiet, som var en del af hendes ph.d. Hun arbejder nu på Afdeling for Klinisk Immunologi på Rigshospitalet.

Bloddonorer som datakilde

Neurofilamenter (NfL) er proteiner, der findes i nerveceller, og som frigives i blodet, når nerveceller dør. Derfor bliver NfL undersøgt som en mulig markør for nerveskader og sygdomme, der påvirker hjernen og nervesystemet. Tidligere forskning har vist, at personer med multipel sclerose (MS) ofte har forhøjede NfL-niveauer, når deres sygdom er aktiv.

I det nye danske studie har forskere analyseret data fra Det Danske Scleroseregister, Landspatientregisteret og Det Danske Bloddonorstudie, som indeholder blodprøver fra bloddonorer. Ved at kombinere oplysninger fra de tre registre har forskerne kunnet identificere bloddonorer, der senere udviklede MS.

Forskerne har undersøgt NfL-niveauerne i blodprøver, som disse personer havde givet, før de fik symptomer på MS. Dette har givet et sjældent indblik i den tidlige fase af sygdommen, før den kan diagnosticeres. I gennemsnit havde forskerne adgang til fem blodprøver fra hver person, som blev analyseret for NfL, fra perioden 2010 til 2019. Dette giver en ny mulighed for at forstå og opdage MS på et tidligere stadie.

Ni år før første symptom

Studiet viste, at 17 procent af de bloddonorer, der senere blev diagnosticeret med multipel sclerose (MS), periodevist havde forhøjede niveauer af neurofilamenter (NfL) i blodet. Disse forhøjede niveauer kunne måles helt op til ni år før de første symptomer på MS viste sig. Dette gjaldt også for personer, der udviklede primær progressiv sclerose, en form af sygdommen uden tydelige tidlige angreb.

Forskerne brugte desuden avancerede beregningsmodeller, som viste, at omkring 55 procent af de fremtidige MS-patienter sandsynligvis allerede havde haft forhøjede NfL-niveauer i perioden inden sygdommens debut. 

”Perioderne med nerveskader kan ligge i op til ni år før deres første symptom, hvor de formentlig er symptomfrie. Så måske personerne slet ikke har lagt mærke til det,” siger Josefine Britze.

”Det indikerer, at der formentlig vil være en gevinst, hvis man kan opspore sygdommen langt tidligere og måske igangsætte behandling, men det skal undersøges nærmere gennem yderlige forskning.”

Josefine Britze understreger, at der kan være stor variation i NfL-niveauerne for den enkelte patient. Oftest kommer de forhøjede NfL-værdier i bølger, og derfor skal man heller ikke drage konklusioner på baggrund af en enkelt prøve fra en patient.

”Man skal så vidt muligt have flere prøver for en patient på grund af de fluktuerende niveauer. Men det mønster, vi så i studiet, passer rigtig godt med vores forståelse af sclerose, hvor sygdomsaktiviteten kommer i attakker,” siger hun.

Mere forskning på vej

Josefine Britze er allerede ved at planlægge, hvordan hun og kollegerne skal arbejde videre med resultaterne fra studiet.

”Siden vores studieperiode sluttede i 2019, er der kommet mange flere bloddonorer til og dermed også flere data på bloddonorer, der senere har fået en MS-diagnose. Vi kunne være interesserede i at finde ud af, om der er en sammenhæng mellem hvor mange og hvor høje NfL-stigninger, man har haft – og hvordan det så går patienterne efter MS-diagnosen. Ved hjælp af data fra Scleroseregisteret kunne vi også se på, hvordan det går på forskellige behandlinger og hvor hurtigt man får relaps,” siger hun.

Påvirkning af NfL-prøver

Næsten samtidig med publiceringen af studiet om tidlig opsporing af MS er der blevet publiceret et andet NfL-studie i Multiple Sclerosis and Related Disorders – også med Josefine Britze som forfatter - hvor forskere har undersøgt forskellige faktorer, der kan påvirke de blodprøver, der bruges til at måle NfL på MS-patienter. Her viste resultaterne, at alder, BMI og temperaturen for opbevaring af prøverne kan have indflydelse på målingen af NfL-niveauerne, hvorfor man ikke uden videre kan sammenligne målinger af NfL-serumkoncentrationer.

”Vi har i vores studie om den prækliniske fase af MS kontrolleret for alder, køn og opbevaring af prøverne. Vi havde ikke mulighed for at korrigere for BMI, fordi vi ikke havde oplysninger om BMI på alle deltagerne. Men hos de deltagere, hvor vi havde information om BMI, undersøgte vi, om der var forskel på den gennemsnitlige BMI hos gruppen af donorer, der udviklede sclerose, og gruppen, der ikke gjorde – og det var der ikke,” siger Josefine Britze.