Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Patienter med arvelig blodsygdom er villige til at acceptere betydelige bivirkninger til genterapi

Patienter med seglcelleanæmi og forældre til børn med seglcelleanæmi har stor interesse for genterapi, og de er villige til at acceptere en relativ høj risiko for bivirkninger med udsigt til at få en behandling, der potentielt kan være helbredende.

Det viser resultater fra et nyt studie, hvis formål har været at forstå og klarlægge patienternes holdning til genterapi. Studiet er for nylig publiceret i tidsskriftet Blood Advances.

Seglcelleanæmi er en arvelig blodsygdom, der er karakteriseret ved en defekt i formen af de røde blodlegemer, som skyldes en mutation i genet, der koder for hæmoglobin, proteinet i røde blodlegemer, der transporterer ilt rundt i kroppen. 

Normalt er røde blodlegemer runde og fleksible, hvilket gør det muligt for dem at bevæge sig frit gennem blodkarrene. Hos personer med seglcelleanæmi har de røde blodlegemer imidlertid en unormal, segl-lignende form. Disse seglformede celler er stive og klæbrige og kan blokere blodgennemstrømningen i blodkarrene, hvilket fører til en række komplikationer: Episoder med intens smerte (kendt som seglcellekriser), anæmi (hvor kroppen ikke får tilstrækkeligt ilt), øget infektionsrisiko og langsigtede komplikationer, der kan omfatte skader på organer som hjernen, hjertet og nyrerne, hvilket skyldes manglende blodgennemstrømning og iltmangel i disse organer.

For nuværende behandles seglcelleanæmi med symptomlindrende medicin og blodtransfusioner, og i visse tilfælde kan patienter tilbydes en knoglemarvstransplantation. De fleste patienter kvalificerer sig imidlertid ikke til stamcelletransplantation, og de medicinske behandlinger eliminerer sjældent alle seglcelleanæmi-symptomerne. Men der er – som bekendt – en række genterapier mod seglcelleanæmi i pipeline. De er endnu ikke på markedet, men flere produkter ligger til vurdering hos den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse FDA.

Genterapi for seglcelleanæmi er en behandling, der ændrer stamceller, så de stopper med at lave de abnorme, seglformede røde blodlegemer, som er årsagen til sygdommen. Før patienterne kan få denne genterapi, skal de gennemgå en kraftig kemoterapibehandling, som har til formål at fjerne den del af knoglemarven, der producerer de syge blodlegemer.

Selvom denne genterapi har potentialet til at helbrede seglcelleanæmi, er den også forbundet med alvorlige bivirkninger. Disse kan omfatte infertilitet, en øget risiko for at udvikle andre typer af kræft, og i nogle tilfælde kan det endda være livstruende. Fordi genterapien er så ny, er det stadig usikkert, om fordelene ved behandlingen opvejer risiciene.

Korreleret til sværhedsgraden

I det nye studie blev 174 voksne patienter med seglcelleanæmi og 1.090 forældre til børn med seglcelleanæmi bedt om at forholde sig til, om de var villige til at vælge genterapi som behandling mod deres eller deres barns seglcelleanæmi-sygdom versus andre behandlingsalternativer. Respondenterne blev gjort bekendt med mulige risici, der knytter sig til genterapi. Data viser, at langt de fleste respondenter var villige til at vælge genterapi frem for andre eksisterende behandlinger.

Når det kommer til at beslutte, om man skal bruge genterapi til behandling af seglcelleanæmi, viser forskning, at patienters og deres familiers valg afhænger meget af, hvor alvorlig sygdommen er. For eksempel, hvis der er en risiko på over 10 procent for, at genterapien kan føre til patientens død, så viser det sig, at voksne med mindre alvorlige symptomer forventer en højere chance for, at behandlingen vil virke (omkring 67 procent chance), før de vil overveje den. Men forældre til børn med seglcelleanæmi er mere tilbøjelige til at vælge genterapi for deres børn, selv hvis chancen for at behandlingen virker kun er omkring 8 procent. Dette viser, at folk tager forskellige beslutninger om genterapi baseret på, hvor alvorlig sygdommen er.

Krævede lavere succesrate

Modsat krævede voksne patienter med moderate symptomer en  lavere succesrate. For at vælge genterapier med en dødelighedsrisiko på 10 eller 30 procent krævede patienterne i gennemsnit henholdsvis 34 procents og 37 procents sandsynlighed for at deres seglcelleanæmi-symptomer ville forsvinde helt.

”Studiet illustrerer, at voksne og forældre til børn med seglcelleanæmi er villige til at acceptere et relativt højt niveau af risici for at få deres sygdomssymptomer lindret. Jeg tror, at det siger noget om, hvor stor en byrde det er at leve med seglcelleanæmi. (…),” udtaler studiets førsteforfatter Juan Marcos Gonzalez, ekspert i klinisk beslutningsvidenskab og vurdering af helbredspræferencer ved Duke University School of Medicine i en artikel på det amerikanske hæmatologiske selskab ASH’s hjemmeside.

Studiet har den begrænsning, at det blev designet, mens genterapierne fortsat er under udvikling, hvorfor beskrivelserne af de potentielle risici hviler på antagelser basereret på præliminære data. Ydermere var de genterapier, der optrådte i studiet, alle udviklet ved brug af CRISPR-Cas9-teknologi. Nogle af de nyere genterapier er udviklet ved brug af andre genteknologiske teknikker, og vil derfor have en anden risikoprofil.

Del artikler