Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

”Type-1 inflammation drives af en række faktorer som for eksempel eksponering for cigaretrøg og af virusinfektioner, mens eosinofili og allergi/atopi hyppigt kobles sammen med type-2 inflammation. Derfor var det disse parametre, vi undersøgte,” fortæller Kjell Håkansson.

Forsker: Enkle tests kan målrette behandlingen af astma hos børn

Ny dansk forskning gør det nu nemmere for læger at forstå forskellige former for astma hos børn. Dette åbner døren for mere målrettede behandlinger. Forskerne præsenterede deres opdagelser ved en stor medicinsk kongres, ERS.

Forskerteamet har identificeret forskellige 'typer' af astma (såkaldte endotyper) hos børn og fundet måder at bestemme, hvilke børn der er i højere risiko for at få svære tilfælde af sygdommen. Det bedste af det hele? Læger kan bruge oplysninger, de allerede samler, til at lave disse vurderinger.

Undersøgelsens hovedforfatter, Kjell Håkansson, der er forsker, ph.d. og læge ved Lungemedicinsk Forskningsenhed på Hvidovre Hospital, forklarer, at de har fokuseret på to hovedårsager til inflammation i lungerne, der er knyttet til astma. Den første type er mere almindelig hos børn, der har været udsat for cigarettrøg eller virusinfektioner. Den anden type er mere almindelig hos børn, der har allergier.

”Det er tilmed så enkelt, da de fire parametre vi valgte, ikke er vanskelige at undersøge hverken i almen praksis eller ved en speciallæge. Det er dog vigtigt, at det bliver gjort,” siger Kjell Håkansson.

For at kunne identificere endotypen hos børn med astma, undersøgte forskerne henholdsvis type-1- og type-2 inflammation, og i hver af de to grupper havde man fokus på to specifikke parametre.

”Type-1 inflammation drives af en række faktorer som for eksempel eksponering for cigaretrøg og af virusinfektioner, mens eosinofili og allergi/atopi hyppigt kobles sammen med type-2 inflammation. Derfor var det disse parametre, vi undersøgte,” fortæller Håkansson.

Passiv rygning i livmoderen

Ud over at analysere data fra 29.851 børns medicinske behandling med både forebyggende- og akutmedicin), kiggede forskerne også på, hvorvidt deltagerne havde haft hospitalskrævende forværringer, ligesom der blev hentet registerdata fra Laboratoriedatabasen LABKA om blodeosinofili og allergistatus samt trukket data fra Det Medicinske Fødselsregister.

”Det var vigtigt for os at finde et niveau, hvor risikostratificering kan gøres tilgængeligt - også ved en kort timinutters konsultation, som er normen i almen praksis. Man kan godt nå rundt om, hvorvidt mor røg under graviditet, og om barnet har haft indlæggelseskrævende luftvejsinfektioner som spæd. De svar kan man spørge sig frem til,” pointerer forskeren og peger på, at en simpel blodprøve kan afsløre svaret for parametre som blodeosinofili og allergi.

”Vores data viste, at de børn, der blev udsat for deres mødres tobak i livmoderen, har en 24 procent øget risiko for at få svær astma sammenlignet med børn af mødre, som enten holdt op med at ryge i forbindelse med graviditeten, eller mødre som aldrig havde røget. I forhold til eksacerbationer (forværringer, red.) har børn af rygende mødre en øget risiko for forværringer på 30 procent, mens børnene havde en 43 procent øget risiko for at få en dårlig sygdomskontrol,” fortæller Kjell Håkansson og fortsætter:

”Når vi taler om børn, som har haft indlæggelseskrævende infektioner som små, ser vi også øget risici for at udvikle svær astma, opleve eksacerbationer og have en dårlig astmakontrol på henholdsvis 83, 86 og 59 procent.”

I alt blev data fra næsten 30.000 børn undersøgt, og i gruppen var 13 procent af børnene blevet udsat for rygning under graviditeten, mens 21 procent havde haft minimum en alvorlig virusinfektion som spæd.

Forskerne fandt, at omkring to tredjedele af børnene havde tegn på den allergirelaterede type astma.

32,2 procent havde en blandet endotype med både ikke-atopiske træk samt forhøjede eosinofile og/eller atopi.

De børn der havde separate T1-eller T2-træk var forbundet med en øget risiko for at få eksacerbationer, mens en kombineret endotype var forbundet med risiko for dårlig kontrol, forværringer og svær astma.

”Det er tydeligt at se, at de børn, det går værst, er dem, der har tegn på både type-1 og type-2 inflammation på samme tid. For mens vi godt kan behandle type-2 inflammation med inhalerede kortikosteroider, står vi tilbage med en type-1 inflammation, som vi ikke helt ved, hvad vi skal gøre ved. Vi kan også se at ved allergi eller meget blodeosinofili, går det også skidt med astmabørnene - det er ikke længere kun ved voksenastma, at vi ser disse resultater,” forklarer forskeren.

Håkansson understreger vigtigheden af at kunne inddele astma efter endotype [T1 og T2 astma] med henblik på en mere personlig behandling af den enkelte patient - potentielt også i forhold til biologiske behandlinger. Samtidigt peger han på, at undersøgelsen viser, at det blot kræver svar på fire parametre for at kunne risikostratificere børneastma ganske nemt.

”De fire svar kan tilmed hurtigt findes, uanset hvilket speciale man har, og det er ganske vigtigt, for det kan også sige noget om barnets prognose. Derfor kunne tidlig endotyping være en mulig hjælp til at se, hvilke børn der skal henvises tidligt i deres astmaforløb,” siger Kjell Håkansson.

 

Del artikler