Læger på Rigshospitalet beskriver nyt synsfænomen, de kalder dunkelflimmer

Fire patienter har hver for sig fortalt læger på Rigshospitalet om en usædvanlig synsoplevelse, som ikke tidligere er beskrevet i den videnskabelige litteratur.

Afrapporteringen af det hidtil ubeskrevne fænomen er blevet bragt i Journal of Clinical Medicine.

Patienterne oplever et svagt, rytmisk blinkende lag oven på en del af synet, som ellers fungerer normalt. Det føles som et ekstra flimrende slør i en del af synsfeltet – altså det område, man kan se, når man kigger lige frem.

Flimret opstår kun, når begge øjne er åbne. Når hjernen bruger begge øjne samtidig og samler billederne til ét samlet synsindtryk, kaldes det binokulært syn. Hvis det ene øje dækkes, forsvinder flimret. Det samme sker i kraftigt lys. Fænomenet viser sig typisk i svag belysning, og derfor har forskerne fra Rigshospitalet valgt at kalde det dunkelflimmer.

Episoderne varer fra få sekunder til flere minutter. Nogle gange bevæger flimret sig hen over midten af synsfeltet – den lodrette, usynlige linje, der deler synet i en højre og venstre halvdel.

De fire patienter oplevede, at blinket føltes, som om det kom fra det ene øje. Hastigheden varierede fra tre til ti blink i sekundet. Det måles i hertz, forkortet Hz, som angiver, hvor mange gentagelser der er pr. sekund.

Alle patienterne havde samtidig andre sygdomme. Det gjaldt blandt andet retinal venøs overbelastning, hvor blodet har svært ved at løbe væk fra nethinden, som er det lysfølsomme lag bagerst i øjet. En havde central serøs chorioretinopati, hvor væske samler sig under nethinden og kan give sløret syn. Derudover havde nogle forhøjet blodtryk, hjerterytmeforstyrrelsen atrieflimren eller migræne med visuel aura, som er synsforstyrrelser før eller under et migræneanfald.

I tre tilfælde opstod flimret under fysisk aktivitet. Hos to patienter kom det under natlige opvågninger i mørke. Ingen havde hovedpine samtidig, og synsoplevelsen lignede ikke klassiske migræneanfald med aura.

Førsteforfatter Abdullah Amini, læge og ph.d.-studerende på Afdeling for Øjensygdomme på Rigshospitalet, siger:

"Dunkelflimmer kan meget vel udgøre en selvstændig klinisk diagnose, som kan have kobling til både okulære og systemiske vaskulære tilstande,"

Med en klinisk diagnose menes en tilstand, som læger kan genkende og stille som selvstændig sygdom. Okulære betyder, at det handler om øjet. Systemiske vaskulære tilstande dækker over sygdomme i blodkarrene andre steder i kroppen.

Han har desuden været med til at udvikle en animeret simulation, som kan vise, hvordan dunkelflimmer opleves. Formålet er at gøre det lettere for læger og forskere at genkende og forklare fænomenet.

Øjenlæger bør være opmærksomme

Studiet peger ikke på én klar årsag til dunkelflimmer. Flere af patienterne havde dog tilstande, der påvirker blodets sammensætning eller blodgennemstrømningen i øjet, blandt andet central veneokklusion, hvor en blodåre i nethinden lukkes til, og polycytæmi, hvor der er for mange røde blodlegemer i blodet. Hård fysisk aktivitet kan også påvirke blodtilførslen til nethinden. Forskerne vurderer derfor, at ændringer i blodtilførslen til nethinden kan spille en rolle. På engelsk kalder de fænomenet dim flicker.

"Det er et hidtil ubeskrevet synsfænomen, som øjenlæger bør være opmærksomme på, især hos patienter med kendte vaskulære risikofaktorer," siger Abdullah Amini.

Vaskulære risikofaktorer er forhold, der øger risikoen for sygdom i blodkarrene, for eksempel forhøjet blodtryk eller hjerterytmeforstyrrelser.

"Allerede dagen efter offentliggørelsen af artiklen hørte vi fra en rask kollega, at hun ofte ser dunkelflimmer, når hun har jogget. Vi modtager gerne flere beretninger af den slags," siger han.

Forskerne har også lagt vægt på at forklare forskellen mellem dunkelflimmer og de synsforstyrrelser, der ses ved migræne med aura.

"Der er en oplagt forvekslingsmulighed. Når dunkelflimmer ikke tidligere er blevet beskrevet – så vidt vi har kunnet konstatere – så er det sandsynligvis, fordi lægerne har slået det hen som migræneaura."

”Det er et hidtil ubeskrevet synsfænomen, som øjenlæger bør være opmærksomme på, især hos patienter med kendte vaskulære risikofaktorer,” siger Abdullah Amini.

Artiklen er en omskrevet version af artiklen Danske øjenlæger afdækker hidtil ubeskrevet synsfænomen på Oftalmologisk Tidsskrift.