Kræftpatienters selvmordsrisiko stiger markant umiddelbart før og efter diagnose

I tiden omkring diagnosen har kræftpatienter en særlig forhøjet risiko for både selvmord og selvmordsforsøg, viser et unikt dansk registerstudie. De danske forskere bag studiet opfordrer sundhedsfaglige, som arbejder med kræftpatienter til at overveje at tage det mentale aspekt med i kræftforløbet.

I det nye studie, der er offentliggjort i tidsskriftet Journal of Psychosomatic Research, har danske forskere fra Syddansk Universitet analyseret data fra 300.803 danske kræftpatienter diagnosticeret i perioden 2012 til 2021. Patienterne blev fulgt i op til syv år – to år før og fem år efter diagnosen – og sammenlignet med en alders- og kønsmatchet kontrolgruppe fra baggrundsbefolkningen.

Resultaterne viser en relativ firedoblet stigning i både selvmord og selvmordsforsøg blandt danske kræftpatienter i tiden omkring diagnosetidspunktet, og der er et vedvarende forhøjet niveau af selvmordsadfærd flere år efter.

”Vi finder en øget forekomst af selvmordsadfærd i cancergruppen, hvilket som sådan ikke er overraskende, men vi finder også nogle højrisikoperioder, som er værd at hæfte sig ved – især tiden op til diagnosetidspunktet og tiden umiddelbart efter,” siger studiets førsteforfatter, Erik Christiansen, lektor på Institut for regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet og forskningsleder ved Center for Selvmordsforskning, Odense.

Manglende viden om forhøjet risiko

Forskerne har med det nye studie ønsket at belyse de tidsmæssige mønstre for selvmordsadfærd i relation til diagnosen – det gælder også selvmordsforsøg og selvskade. Det har kun været muligt at få indblik i på grund af de unikke danske registre, forklarer Erik Christiansen.

”Der er næsten ingen forskningslitteratur, som analyserer samspillet mellem somatiske lidelser og risikoen for selvmordsforsøg. Det skyldes blandt andet, at næsten ingen lande systematisk samler data op om selvmordsforsøg på individniveau – men det gør vi i Danmark gennem Landspatientregisteret, og derfor har vi en unik mulighed for at belyse dette ellers underbelyste område,” siger han.

Ifølge Christiansen er det en vigtig pointe, at selvmordsforsøg og selvskade er blandt de stærkeste kendte risikofaktorer for senere selvmord. Derfor bør de inddrages i en samlet vurdering af patienternes mentale sårbarhed – også selvom de i sig selv er sjældne hændelser.

”Vi ved, at selvmord er et forholdsvis sjældent fænomen – også blandt patienter med livstruende sygdomme – og at det er svært at forudsige, hvem der vil handle på deres selvmordstanker. De risikovurderingsværktøjer, vi har, har lav prædiktiv værdi og svært ved at fange de personer, som ender med at gøre alvor af det. Derfor er det også vigtigt, at vi belyser problematikken med de muligheder, vi har,” siger han.

Yngre patienter forsøger oftest selvmord

Forskerne har set på mere end 300.000 kræftpatienter og sammenlignet dem med en kontrolgruppe uden kræft.

Resultaterne viser, at selvmordsraten toppede i de tre første måneder efter diagnosen med en risiko på op til 4,3 gange højere end i kontrolgruppen. Risikoen for selvmordsforsøg steg allerede i månederne før diagnosen og forblev forhøjet i de første to år efter. I hele femårsperioden efter diagnosen var risikoen stadig markant forhøjet.

Der var også forskelle afhængigt af kræfttype. Ved prostatakræft toppede selvmordsforsøg et år før diagnosen, mens det ved brystkræft var højest et år efter. Ældre mænd havde den største risiko for selvmord, mens yngre patienter hyppigst stod bag selvmordsforsøg.

Tidligere studier har ofte vist en gennemsnitlig risiko på to til tre gange højere blandt kræftpatienter. Det nye studie viser mere detaljeret, at risikoen varierer alt efter tidspunktet i sygdomsforløbet og den type kræft, patienten har.

”Vi håber, at vores nuancer kan være med til at give en bedre forståelse af, hvordan risikoen udvikler sig over tid blandt cancerpatienter,” siger Erik Christiansen.

Se det hele menneske

Ifølge forfatterne til forskningsartiklen kan psykiske følgevirkninger som depression, angst, hjælpeløshed og håbløshed være en naturlig del af et kræftforløb, hvorfor man bør overveje en biopsykosocial tilgang til kræftbehandling, hvor patientens mentale sundhed integreres i det somatiske behandlingsforløb.

”Vi forsøger ikke at løse problemet med et quickfix, for vi er klar over, at ingen tryllestav kan fjerne selvmordsrisikoen eller spotte alle i høj risiko. Men vi vurderer, at en holistisk tilgang, hvor man både har fokus på den somatiske lidelse og de psykologiske konsekvenser, kan være med til at reducere risikoen for selvmordsadfærd,” siger Erik Christiansen.

Han uddyber, at det ikke nødvendigvis kræver samtaler med en psykolog, men nærmere, at det mentale helbred og patientens psykosociale ressourcer også tænkes ind i den generelle og løbende udredning og i samtalerne med sundhedspersonalet.

“Diagnosen i sig selv er måske ikke det afgørende kriterium for høj risiko. Man bør også have blik på faktorer som psykisk sygdom, sociale relationer og patientens generelle livsomstændigheder, da vi ved, at det i høj grad spilder ind i risikoen for selvmord og selvmordsforsøg,” siger Erik Christiansen.

Han uddyber:

“Man skal ikke være bange for at spørge direkte ind til selvmordstanker. Det kan være første skridt i at få øje på, hvem der har brug for mere støtte. Man kan ikke nødvendigvis forebygge alle selvmord med den tilgang, men man kan i det mindste være med til at løfte den mentale trivsel ved tiltag – og det kan i sig selv være selvmordsforebyggende.”

Har du selvmordstanker?

Hvis du har selvmordstanker eller er bekymret for en pårørende, kan du kontakte Livslinien. Du kan ringe anonymt og gratis alle årets dage fra kl. 11–05 på telefon 70 201 201, eller skrive via chat på www.livslinien.dk.