Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Ny corona-variant vækker opmærksomhed – men er allerede på retur i Danmark

WHO har klassificeret den nye variant NB.1.8.1, også kaldet Nimbus, som "variant under overvågning". Men i Danmark har den været i omløb i adskillige måneder – og er nu forsvundet. En ny variant ved navn XFG ser ud til at tage over.

Den nye coronamutation NB.1.8.1 – med kælenavnet Nimbus – har fået international bevågenhed, efter at WHO har klassificeret den som VUM, en "variant under overvågning". Det betyder, at den følges tæt af forskere verden over, men der er endnu ikke tegn på, at den skulle være mere farlig end tidligere varianter.

Mens medier i blandt andet Sverige og Storbritannien først nu omtaler varianten som nyopdaget, viser danske sekvensdata, at NB.1.8.1 har været til stede i Danmark i adskillige måneder. Varianten blev hyppigt fundet i prøver fra efteråret 2024 og udgjorde i perioder over halvdelen af de sekventerede tilfælde.

Men i løbet af foråret 2025 begyndte NB.1.8.1 at tabe terræn. Ifølge data fra Danish Covid-19 Genome Consortium er varianten ikke blevet påvist siden uge 20, 2025, hvilket tyder på, at den nu er ved at forsvinde ud af smittebilledet i Danmark.

XFG er nu den dominerende variant i Danmark

Samtidig viser de nyeste sekventeringsdata fra Danish Covid-19 Genome Consortium, at XFG-varianten siden april har overhalet alle andre og nu er den mest udbredte coronavariant i Danmark. I starten af juni dominerer den smittebilledet. NB.1.8.1 er derimod stort set væk.

XFG er en undervariant af Omikron, som er dannet ved sammenblanding af to tidligere linjer.

Den 5. juni offentliggjorde forskere fra Kina og USA en ny laboratorieundersøgelse i The Lancet Infectious Diseases, hvor de sammenlignede egenskaberne ved tre aktuelle corona-varianter: BA.3.2, NB.1.8.1 (Nimbus) og den dominerende i Danmark lige nu, XFG. Undersøgelsen viser, at XFG har nogle af de samme egenskaber, som tidligere har gjort andre varianter succesfulde – men også en række begrænsninger.

Forskerne konkluderer, at XFG:

  • har fire centrale mutationer i virussets overfladeprotein, som gør det sværere for antistoffer at genkende virus
  • nemt spreder sig globalt, men samtidig er dårligere til at binde sig fast til kroppens celler end nogle af de tidligere varianter
  • kan undvige visse typer antistoffer, især dem der dannes efter vaccination med ældre vacciner

"Selvom XFG viser en stærk evne til at undgå immunforsvaret, tyder den lave evne til at binde sig til celler på, at den måske har brug for yderligere mutationer for at kunne sprede sig effektivt," skriver forskerne i The Lancet Infectious Diseases.

Studiet blev udført i celleforsøg og med blodprøver fra både vaccinerede mus og tidligere smittede mennesker.

XFG viste sig at være bedre til at undvige antistoffer end mange tidligere varianter – men ikke bedre end NB.1.8.1, som jo har været i Danmark i månedsvis. I forhold til selve evnen til at trænge ind i celler var XFG klart svagere end både NB.1.8.1 og LP.8.1.1. Det tyder på, at den formentlig ikke vil sprede sig så hurtigt i Danmark, medmindre den udvikler nye mutationer.

Forløbene i Danmark har da også indtil videre været milde, og XFG giver symptomer, som ligner tidligere bølger, herunder feber, træthed og halsgener – men med en højere forekomst af hæshed, ifølge indiske sundhedsmyndigheder.

I uge 23 (2. juni - 8. juni) ligger den nationale koncentration af coronavirus i spildevandet, som er et udtryk for forekomsten af COVID-19 i befolkningen, på et meget lavt niveau.