”Der er regionale og lokale forskelle på, hvor store udfordringerne er, men manglen på kapacitet er et nationalt problem.”
Når kapacitetsudfordringerne beskrives som livstruende, skyldes det også, at svar på rutineprøver forsinkes, fordi patologerne har travlt med at svare kræftpakkeforløb.
”Rutineprøver vil typisk være svaret inden for de anbefalede 14 dage, men vi oplever på nogle områder, at der kan være flere ugers eller måske måneders ventetid. Og der kan godt ligge prøver blandt rutineprøverne, som er ondartede. Det er et eksempel på, hvordan kapacitetsudfordringerne kan medføre livstruende forsinkelser,” siger Trine Tramm.
Manglen på kapacitet har flere årsager, men essensen er, at der er for få patologer til at løse et hastigt stigende antal opgaver.
”Vi oplever en produktivitets- og aktivitetsstigning, som især er drevet af kræftpakkeforløbene. Opgavebyrden bliver kun større med tiden, og den bliver ikke modsvaret af en tilstrækkelig tilførsel af patologer,” siger Trine Tramm.
”Det er ikke nogen overraskelse, at kompleksiteten i vores arbejde stiger, men man har nok ikke været klar over, at den ville stige så voldsomt. Det har medført en skævvridning, som det tager lang tid at rette op på.”
Det bekræfter cheflæge på AUH’s patologiafdeling Marie Louise Jespersen.
”Da man indførte kræftpakkeforløbene, tror jeg ikke, man var klar over, hvor meget det ville øge aktiviteten i patologien. Man har ikke været opmærksom på at tilføre ressourcer, og slet ikke på, at det krævede mange flere speciallæger,” siger hun og fortsætter:
”Manglen på patologer betyder blandt andet, at vi er nødt til at hyre dyre konsulenter eller læger fra udlandet, hvilket langt fra er optimalt.”
Uddaterede svartider
Patologerne er konkret udfordret af, at der ikke er sket væsentlige ændringer i svartiderne, siden kræftpakkeforløbene blev indført i 2007. Til gengæld er diagnostikken blevet markant mere kompleks, siger Trine Tramm.
Hun er selv specialiseret i udredning af brystkræft, som er blevet betydeligt mere tidskrævende i takt med udviklingen af målrettede behandlinger. Hvor mammapatologerne tidligere blot skulle stille diagnosen brystkræft, skal de i dag undersøge for blandt andet hormonfølsomhed og HER2-ekspression, fordi mange patienter får tilbudt præoperativ behandling.
”Det hænder, at kræftpakkeforløbene bliver overskredet på grund af forsinkede patologisvar. Det er ikke et problem, hvis der er en faglig grund til det, men forsinkelser skal ikke ske systematisk, fordi vi mangler tid og hænder. Jeg kan ikke sige, præcis hvor ofte det sker, men der er helt klart forløb, hvor vi ikke overholder svartiderne, fordi vi simpelthen har for travlt,” siger Trine Tramm.
Ifølge kræftpakkeforløbet for brystkræft skal der foreligge patologisvar til patienten på fjerde arbejdsdag fra den dag, vævsprøven tages. Men med de mange ekstra undersøgelser er det ofte urealistisk at leve op til kravene.
For at imødekomme presset har mammapatologerne på AUH lavet en lokal aftale med brystkirurgerne: Patologerne sørger for, at svaret foreligger, når patienten har en tid på hospitalet, men ikke nødvendigvis inden for de svartider, som Sundhedsstyrelsen foreskriver.
Sundhedsstyrelsen afventer
Trine Tramm fortæller, at Dansk Brystcancer Gruppe (DBCG) i 2024 har henvendt sig til Sundhedsstyrelsen for at få ændret pakkeforløbet for brystkræft, herunder forløbstiderne for udredning. Sundhedsstyrelsen bekræfter, at den modtog en henvendelse fra DBCG i juni 2024, men at styrelsen afventer Kræftplan V i forhold til en eventuel opdatering af pakkeforløbene.
På spørgsmålet om, hvorvidt Sundhedsstyrelsen er bekendt med, at det er en udfordring for patologerne at overholde forløbstiderne i kræftpakkerne, lyder svaret:
”I forbindelse med den seneste revision af pakkeforløb har det været drøftet, at patologien laver flere undersøgelser end tidligere. Det gælder for eksempel molekylærbiologiske undersøgelser, hvor resultatet skal bruges til at vurdere mulighederne for immunterapi. Der blev i revisionerne dog ikke fundet grundlag for at ændre forløbstiderne på den baggrund,” skriver enhedschef Tanja Popp i en mail.
Digitalisering og centralisering
Det er ikke en simpel opgave at løse patologiens kapacitetsudfordringer, men ifølge Trine Tramm skal en del af løsningen findes i teknologiske fremskridt.
”Vi har en forventning om, at der kommer teknologiske løsninger, herunder digitalisering af patologien, som allerede er godt i gang i flere regioner, samt yderligere automatisering af laboratorieopgaver. Vi håber også, at vi i fremtiden kan udnytte kunstig intelligens til at lave opgaver, som vi så som patologer skal godkende. Maskinerne vil forhåbentlig kunne udføre en del af arbejdet for os, men på nuværende tidspunkt ved vi ikke, hvor meget det vil hjælpe,” siger Trine Tramm.
Ifølge cheflæge Marie Louise Jespersen er der behov for en centralisering af patologien.
”Den øgede kompleksitet i udredningen betyder, at patologerne i høj grad er subspecialiserede. Det er svært for afdelingerne at have speciallæger nok til at kunne løse de højtspecialiserede opgaver på en robust måde, så der også er tid til, at lægerne kan holde ferie en gang imellem. Vi har for mange og for små afdelinger, og jeg mener, der er behov for en centralisering.”
En centralisering vil gøre patologien mere robust og måske endda mere tiltrækkende for fremtidens læger, vurderer Marie Louise Jespersen.
”Jeg tror, at mange yngre læger er nervøse for at sidde på en lille afdeling, hvor man ikke kan få hjælp til sin opgave. Fremtidens læger har ikke lyst til at være alene om opgaveløsningen, så vi har behov for et miljø med mange specialister, der kan hjælpe hinanden.”
Risikerer at blive løbet over ende
I øjeblikket er der 286 patologer i Danmark, og ifølge hovedscenariet i Sundhedsstyrelsens Lægeprognose 2024-2050 vil antallet stige til 608 i 2050. Det svarer til en årlig vækst på 2,9 procent.
”Det er en markant stigning, som forhåbentlig løser en del af problemet på længere sigt, men jeg frygter, at vi risikerer at blive løbet over ende igen. Det er meget svært at forudsige, hvor stort behovet er i fremtiden” siger Trine Tramm.
Sundhedspolitisk Tidsskrifts søstermedie Onkologisk Tidsskrift har spurgt Danske Regioner, om man er bekendt med, at der mangler patologer, og om der gøres noget aktivt for at løse problemet. Danske Regioner svarer i en mail:
”Der er mangel på speciallæger inden for visse lægelige specialer og i visse områder af landet. Vi er opmærksomme på, at der er et særligt pres på den diagnostiske kapacitet, hvor blandt andet speciallæger i patologi spiller en nøglerolle.
Danske Regioner er i øjeblikket ved at udarbejde et høringssvar i forbindelse med Sundhedsstyrelsens arbejde med at udarbejde en ny dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen for 2026-30.
Derfor er vi i gang med at se på det samlede billede og kigge på tværs af alle specialer for at se, hvad der er behov for på tværs af alle regioner. Vi forventer at afgive dette høringssvar i december.”
Artiklen er en let redigeret udgave af artikel, oprindeligt udgivet i Hæmatologisk Tidsskrifts og Onkologisk Tidsskrifts trykte magasin fra december 2024
