Ifølge Sophie Løhde skyldes stigende sagsbehandlingstider i Det Psykiatriske Patientklagenævn blandt andet en øget sagsmængde og udfordringer med at rekruttere lægefaglige medlemmer til nævnet.
Sagsbehandlingstider i Det Psykiatriske Patientklagenævn vækker bekymring
Sagsbehandlingstiderne i Det Psykiatriske Patientklagenævn har i 2024 vakt betydelig bekymring på grund af stigende ventetider. Flere medlemmer af Folketinget har stillet spørgsmål til indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde om årsagerne til forsinkelserne og de mulige løsninger.
Ifølge tal fra Sundhedsministeriet, offentliggjort i Sophie Løhdes svar på spørgsmål fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Runa Friis Hansen (EL) fra Sundhedsudvalget, er sagsbehandlingstiden steget markant. I 2024 har nævnet haft en gennemsnitlig behandlingstid på 52 dage for sager vedrørende tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse. Til sammenligning var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2023 30 dage, hvilket betyder, at der er sket en stigning på 73 procent i 2024.
Ifølge Sophie Løhde skyldes stigningen blandt andet en øget sagsmængde og udfordringer med at rekruttere lægefaglige medlemmer til nævnet. Ministeren fremhæver også, at nævnet siden december 2023 er overgået fra Nævnenes Hus til Styrelsen for Patientklager, hvilket også har haft betydning for sagsbehandlingstiderne, da det har krævet oplæring.
"Formålet med overgangen er at styrke nævnets organisatoriske betjening og håndteringen af sundhedsfaglige klager, og styrelsen er fortsat i opstartsfasen med dette omfattende og vigtige arbejde," oplyser Sophie Løhde i sit svar til Folketingets Sundhedsudvalg.
Den organisatoriske ændring har medført udfordringer, herunder mangel på ressourcer og personale, hvilket påvirker nævnets evne til at behandle sager hurtigt. Aktuelt mangler nævnet mellem otte og ti lægelige medlemmer, hvilket har reduceret kapaciteten til at behandle de mange sager. Pr. 10. november havde rådet truffet afgørelse i 574 sager.
Psykiatriloven kræver, at afgørelser træffes snarest muligt, og hvis dette ikke kan ske inden 14 dage, skal patienten og patientrådgiveren orienteres om årsagen til forsinkelsen samt forventet behandlingstid.
For patienter, der klager over tvangsindlæggelser eller tvangstilbageholdelser, er forsinkelserne problematiske. Lange sagsbehandlingstider kan forværre følelsen af manglende retssikkerhed og tillid til psykiatrien.
Øgede sagsmængder og fremtidige løsninger
Ministeren har oplyst, at sagsmængden i Det Psykiatriske Patientklagenævn er steget med 13 procent sammenlignet med 2023 – fra 1.700 til 1.925 sager på årsbasis. Samtidig har nævnet haft så store vanskeligheder med at rekruttere de nødvendige lægefaglige medlemmer, hvilket har reduceret nævnets kapacitet til at behandle omkring 35 sager ugentligt.
Styrelsen for Patientklager har iværksat tiltag for at imødegå udfordringerne, herunder dialog med Lægeforeningen og forsøg på at tiltrække flere kvalificerede læger. Sophie Løhde understreger, at man er opmærksom på problemet og arbejder på løsninger for at sikre, at patienter får deres klager behandlet inden for rimelig tid.
I 2025 forventes sagsbehandlingstiden dog fortsat at stige, primært som følge af flere indkomne sager. Stigningen vil dog være mindre end i 2. halvår 2024, fordi der fra 2025 igen kan prioriteres årsværk til opgaven inden for bevillingen uden at skulle bruge en stor del af ressourcerne på oplæring.