En ny, dansk undersøgelse af skoldkopper blandt børn under 18 år viser, at mange får langvarige følgevirkninger, og at sygdommen udgør en betydelig byrde for sundhedsvæsenet.
Undersøgelsen, der er publiceret i tidsskriftet The Pediatric Infectious Disease Journal, analyserer data fra 2015 til 2023 og kortlægger 14.443 tilfælde af skoldkopper blandt børn. Data blev indsamlet fra akuttelefonen 1813, ambulante hospitalsbesøg og indlæggelser.
Skoldkopper er en meget smitsom børnesygdom, der skyldes varicella-zoster-virus. Sygdommen viser sig typisk som et kløende udslæt med små blærer, ofte ledsaget af feber og træthed. Forløbet er som regel mildt hos børn, men hos nogle kan det føre til komplikationer som infektioner i huden, lungebetændelse eller i sjældne tilfælde hjernebetændelse.
I Danmark rammer skoldkopper årligt omkring 60.000 børn, svarende til størrelsen på den årlige fødselsårgang. De fleste børn bliver smittet, inden de fylder 10 år, da sygdommen spredes hurtigt i daginstitutioner og skoler.
Af undersøgelsen fremgår, at 10.063 milde tilfælde blev registreret gennem 1813, mens 3.509 børn havde moderate sygdomsforløb, og 871 blev indlagt med alvorlige forløb.
De fleste milde tilfælde blev håndteret via telefonrådgivning, men de moderate og alvorlige tilfælde lagde et betydeligt pres på hospitalerne.
"Jeg tror, at det vil komme bag på mange, og jeg er selv overrasket over, at der er så mange tilfælde, der fører til kontakt til hospitalsvæsenet med såvel milde som alvorlige komplikationer. Skoldkopper er langtfra i alle tilfælde bare et hurtigt overstået kapitel; mange får faktisk langvarige og af og til alvorlige følgevirkninger," siger en af forskerne bag undersøgelsen, Thea Kølsen Fischer, som er forskningschef på Nordsjællands Hospital til Berlingske.
I gennemsnit blev der hvert år registreret 325 milde tilfælde pr. 100.000 børn, mens moderate og alvorlige tilfælde blev set hos henholdsvis 35 og 10 pr. 100.000 børn. Spædbørn under et år var særligt udsatte for de mere alvorlige forløb, mens børn i alderen 1–4 år oftest blev ramt af de milde sygdomsforløb.
Blandt de alvorlige tilfælde oplevede næsten halvdelen (47 procent) komplikationer som hjernebetændelse, hudinfektioner eller bakterielle infektioner, og 23 procent af de indlagte børn havde en bagvedliggende sygdom såsom kræft, lungesygdomme eller autoimmune lidelser. Selvom mange indlæggelser var korte – med en median på 1 dag – krævede nogle tilfælde længere behandling, særligt når der var tale om komplikationer.
Undersøgelsen viste, at skoldkopper optræder hyppigst i vinter- og forårsmånederne med en toppunkt i april. I perioden under COVID-19-pandemien faldt antallet markant, sandsynligvis på grund af samfundsrestriktioner, men efter genåbningen steg antallet kraftigt, især blandt børn i alderen 5–9 år, som ikke var blevet smittet under pandemien.
Data fra 1813 gav forskerne en vigtig indsigt i de mange milde tilfælde, som ikke blev registreret i nationale patientregistre. Disse opkald viser, at selv de mindre alvorlige forløb kan belaste sundhedsvæsenet markant.
I Danmark er skoldkoppevaccinen kun tilgængelig på det private marked og kræver egenbetaling. Undersøgelsen fremhæver dog, at vaccination kan mindske sygdomsbyrden betydeligt. Erfaringer fra USA viser en reduktion i indlæggelser på 97 procent efter indførelsen af vaccinen. Forskerne peger samtidig på, at vaccination kan ændre sygdomsmønstret, så færre børn bliver smittet tidligt, men at voksne eller unge i stedet kan risikere at få sygdommen med mere alvorlige forløb som konsekvens.
Forskerne bag undersøgelsen opfordrer til en vurdering af, om vaccinen bør indføres i det danske vaccinationsprogram.
