”Reformen er omfattende, og der bliver et stort behov for at få undersøgt effekterne. Et arbejde, vi med aftalen får en central rolle i,” siger Søren Paaske Johnsen.
Nyt center skal måle sundhedsreformens effekt
Et flertal i Folketinget etablerer et Nationalt Center for Sundhedstjenesteforskning på Aalborg Universitet. Centeret skal blandt andet måle, om sundhedsreformen lever op til løfterne.
Det nuværende center for sundhedstjenesteforskning på Aalborg Universitet får med sundhedsreformen en større bevilling og bliver til et Nationalt Center for Sundhedstjenesteforskning, som blandt andet skal måle, om sundhedsreformen lever op til løfterne om "tilgængelighed, faglig kvalitet og fordelingen af læger på sygehusene i hele landet”, lyder det i aftalen.
”Reformen er omfattende, og der bliver et stort behov for at få undersøgt effekterne. Et arbejde, vi med aftalen får en central rolle i. Den nye status er en kæmpe milepæl for vores center og forskningsmiljøet her i Aalborg”, siger Søren Paaske Johnsen til Aalborg Universitets hjemmeside. Han er centerleder, klinisk professor og ledende overlæge,
Det fremgår direkte af aftalen, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet får ret til at trække på en del af de opgaver, som udføres af centeret, særligt som led i opfølgning og evaluering af reformen. Samtidig tilføres centeret i alt 18 millioner kroner over fire år. Tre millioner kroner ekstra i 2027 og fem millioner kroner ekstra årligt i 2028, 2029 og 2030.
”De eksisterende forskningsmiljøer i Danmark er typisk fokuserede på enkeltsygdomme, f.eks. kræft eller diabetes, og har ikke end bredere forpligtelse. Et nationalt center vil kunne betjene myndighederne og det samlede sundhedsvæsen med forskningsbaserede analyser og rådgivning om alt fra komplekse tværsektorielle patientforløb til afhjælpning af ulighed i sundhedsvæsenet eller effektiv brug af ny teknologi,” siger Søren Paaske Johnsen.
Erfaringer fra udlandet viser, at investeringer i sundhedstjenesteforskning giver økonomiske gevinster svarende til seks til syv gange det investerede beløb. Den økonomiske gevinst skyldes blandt andet de positive sundhedseffekter som forskningen bidrager til, for eksemopel at færre patienter får behandlingskrævende komplikationer og, at man kan fravælge ineffektive behandlinger. Forskningen bidrager også til, at man i højere grad kan tage højde for, at forskellige patienter har forskellige behandlingsbehov.