Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

”Der er helt klart store ubalancer, når det kommer til fordelingen af forskningsmidlerne i Danmark. Er det sådan, det bør være? Det synes jeg er en debat, der er nødvendig at tage,” siger Jens Peter Andersen.

Alvorlige sygdomme underfinansieres: Få danske eliteforskere sidder på forskningsmidlerne

Skrevet af Bo Karl Christensen den . Skrevet i Sundhedspolitik.

Støtten til forskning i sygdomme som KOL, tarmkræft, bulimi, blodprop i hjertet, iskæmisk stroke og kronisk nyresygdom får en markant mindre bid af de danske forskningsmilliarder i forhold til deres sygdomsbyrde end andre sygdomme. Samtidig sidder en lille gruppe af danske eliteforskere på mere end halvdelen af midlerne.

Det fastslår et dansk studie, publiceret i tidsskriftet Social Science & Medicine. Studiet er det første af sin slags til at sammenholde data om den økonomiske støtte til medicinsk forskning i Danmark med data om sygdomsbyrden ved de sygdomme, der forskes i. Det er samtidig det første studie i verden til at lave en national kortlægning af dette forhold.

Undersøgelsen viser, at der er et markant misforhold mellem tildelingen af forskningsmidler og sygdomsbyrde målt i Disability-Adjusted Life Years (DALY). I perioden 2004 til 2016 blev der tildelt 4,8 milliarder kroner til danske medicinske forskningsprojekter, og disse genererede tilsammen over 34.000 videnskabelige publikationer. Men kun 13,6 procent af disse midler gik direkte til sygdomme, som udgør den væsentligste sundhedsbyrde i Danmark. Samtidig sidder de 10 procent bedst finansierede forskere på 62 procent af de samlede forskningsmidler. Det gælder blandt andet forskere inden for endokrinologien, primært diabetesforskningen.

Skævvridningen og koncentrationen af midler på visse forskningsområder kan skyldes flere faktorer, såsom fokus på forskeres antal udgivelser og citationer, men også at misforholdet kan have en selvforstærkende effekt, siger Jens Peter Andersen, ph.d. og seniorforsker på Dansk Center for Forskningsanalyse.

”Flere penge tiltrækker flere forskere. Og et større antal forskere vil ansøge om flere penge. Det vil koncentrere pengene om bestemte områder. I værste fald kan koncentrationen skabe en monopolisering af viden og hæmme innovation, da forskningsmidlerne ikke altid flyder mod de områder med størst behov,” siger Jens Peter Andersen, der er den ene af to forfattere til det nye studie.

Han mener, at de store ubalancer mellem forskningsmidler og sygdomsbyrde er noget, vi som samfund bør tage op til debat.

”Der er helt klart store ubalancer, når det kommer til fordelingen af forskningsmidlerne i Danmark. Er det sådan, det bør være? Det synes jeg er en debat, der er nødvendig at tage,” siger Jens Peter Andersen.

Flere alvorlige sygdomme underprioriteret

Studiet viser, at det blandt andet er sygdomsområder som lungesygdommen KOL, iskæmisk stroke, men også enkelte kræftsygdomme såsom tarmkræft, der i perioden modtog en uforholdsmæssig lille andel af midlerne i forhold til deres sundhedsbyrde (DALY). DALY et forsøg på at give et samlet mål for antal år tabt til sygdom i alt i befolkningen. Antal tabte år samler dermed både, hvor mange år den enkelte er ramt, hvor mange mennesker der er ramt, og i hvilken grad. 

KOL ligger helt i bunden og får 0,55 procent af forskningsmidlerne på trods af, at sygdommen står for hele 5,5 procent af den samlede nationale DALY i Danmark.

Omvendt modtager diabetes og andre metaboliske sygdomme en uforholdsvis stor bid af forskningsmidlerne. De står for 7 til 8 procent af den nationale DALY, men får 12 til 13 procent af midlerne.

”Selvom fem procentpoint i forskel på sygdomsbyrde og støttemidler ikke umiddelbart lyder af meget, så er der mange af de sygdomme, der i øjeblikket er underfinansierede, der ville kunne komme op på en gennemsnitlig finansiering, hvis man får nogle af forskningsmidlerne derud,” siger Jens Peter Andersen.

Han pointerer dog, at det ikke nødvendigvis er dét, vi ønsker som samfund, at forskning i bestemte sygdomsområder får støtte ud fra områdernes sundhedsbyrde.

”Den massive investering i diabetesområdet er jo også med til at skabe en førerposition i verden. Og det er ikke nok bare at give et mellemniveau af støtte, hvis man vil være førende i verden inden for forskning. Men er det noget, vi som samfund ønsker, og skal det være på bekostning af andre sygdomsområder? Det må være politikernes opgave at vurdere,” siger Jens Peter Andersen. 

Mere nuanceret forskningsstøtte

Selvom forskerne lægger noget af debatten over til politikerne, så skriver de også, at studiet peger på, at man med fordel kan gå mere nuanceret til uddeling af forskningsmidler ved blandt andet at inddrage et områdes sygdomsbyrde.

”Ud over traditionelle bibliometriske mål (den enkelte forskers udgivelsesrate og antal citationer, red.) er der et kritisk behov for at overveje de bredere samfundsmæssige konsekvenser af forskningsfinansiering. Finansieringsorganisationer bør anvende porteføljeanalyser til at vurdere deres finansieringsprioriteter i forhold til sundhedsmålinger og sikre, at ressourcer allokeres til områder med det højeste potentiale til at løse samfundsmæssige sundhedsudfordringer,” skriver forskerne.

”Dette vil hjælpe med at målrette forskningsfinansiering dér, hvor det kan give størst udbytte.”

Selvom Jens Peter Andersen gerne ser, at deres studie lægger kimen til en oplyst debat om dansk forskningsfinansiering, så håber han ikke, at studiet i sig selv vil føre til policy-ændringer. Der er for mange usikkerheder.

”Vi brugte et ældre datasæt, som vi havde til rådighed fra et andet projekt. Men det vil være muligt at lave undersøgelsen engang om året og i princippet overvåge udviklingen. Det kan være, at finansieringen er fordelt noget anderledes i dag end i perioden 2004 til 2016,” siger han.