"Det er vigtigt, at vi samler op på erfaringerne fra epidemien," siger Stinus Lindgren.
Regeringen ændrer kurs: Danmarks håndtering af corona-epidemien skal granskes
Regeringen ændrer kurs og støtter nu en samlet evaluering af håndteringen af, hvordan Danmark har håndteret corona-epidemien. VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, skal stå for undersøgelsen.
Den uafhængige evaluering er tirsdag enstemmigt vedtaget på et møde i Folketingets Epidemiudvalg.
Forslaget blev oprindeligt fremsat i november sidste år af De Radikale, Liberal Alliance, De Konservative, Dansk Folkeparti, Alternativet, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, Nye Borgerlige og løsgænger Lars Boje Mathiesen.
På det tidspunkt var regeringen imod.
"Der er rigtig meget, der allerede er kortlagt, der er lavet mange evalueringer, vi er stadig i gang med at lære, og en lang række af evalueringer kører altså stadig og er i gang," sagde sundhedsminister Sophie Løhde (V) under førstebehandlingen af forslaget i december.
Desuden kritiserede hun, at forslaget var ufinansieret og ikke var blevet nævnt under forhandlingerne til finansloven.
Siden har De Radikales sundhedsordfører, Stinus Lindgreen, som er forslagsstiller, arbejdet på at overbevise modstanderne. Han skrev tirsdag på X (tidligere Twitter):
"I dag er en stor dag! Jeg har siden efteråret arbejdet for en uafhængig evaluering af coronahåndteringen, og i dag har et samlet folketing besluttet, at det skal sættes i værk. Det er vigtigt, at vi samler op på erfaringerne fra epidemien."
Der afsættes i første omgang fem millioner kroner til at finansiere et års undersøgelse af epidemien. Senere skal der tages stilling til, om der skal afsættes yderligere midler.
Evalueringen skal besvare følgende spørgsmål:
- Hvad var effekten af de forskellige tiltag såsom teststrategien og nedlukningerne på smittespredningen?
- Hvilke indsatser havde den største betydning for at inddæmme og begrænse smitte?
- I hvilket omfang stod de positive effekter mål med de negative i form af f.eks. tabt indlæring, omkostninger for det offentlige og økonomiske tab for borgere og virksomheder?
- Hvilken kort- og langsigtet effekt havde de iværksatte tiltag på sygehusenes patientbehandling?
- Hvilke erfaringer har man gjort sig om indkøb, opbevaring og organisering af værnemidler både nationalt og internationalt?
- Hvilken effekt havde myndighedernes fravalg i foråret 2021 af visse vacciner mod covid-19 på forløbet af vaccineindsatsen, på befolkningens tillid til myndighederne og til vaccinerne samt på de offentlige udgifter til vaccinekampagnen?
- Hvilke erfaringer har man gjort sig i forhold til udrulning af nye vacciner, opbakning, organisering og opfølgning herunder omkring eventuelle bivirkninger kontra sygdom, kommunikation og hjælp?
- Hvordan forløb samspillet mellem regeringen, de centrale sundhedsmyndigheder og kommuner og regioner, som havde det praktiske ansvar for en stor del af indsatsen mod covid-19?