Tre læger og tre patient-repræsentanter skal skære 10 overflødige undersøgelser væk

Scanninger af lænderyggen, dobbelte blodprøver og faste diabeteskontroller er blot nogle af de 15 områder, som Vælg Klogt allerede har peget på som overflødige i det danske sundhedsvæsen, og som derfor allerede er blevet fjernet på flere hospitaler og afdelinger landet over. Nu skal et nyt udvalg pege på yderligere mindst 10 områder. 

Udvalget kommer til at bestå af tre repræsentanter fra de Lægevidenskabelige Selskaber og tre repræsentanter fra Danske Patienter.

Fra de Lægevidenskabelige Selskaber er det klinisk professor Torben Knudsen fra Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi, speciallæge i almen medicin Karolina Lewandowska fra Dansk Selskab for Almen Medicin og speciallæge i neurologi Jonatan Myrup Staalsø fra Dansk Neurologisk Selskab.

Og fra Danske Patienter er det direktør i Gigtforeningen Mette Bryde Lind, direktør i Nyreforeningen Michael Buksti og formand for Kræftens Bekæmpelse Helen Bernt Andersen.

Ligeværdigt samarbejde

At udvalget er sammensat af både repræsentanter for læger og patienter er ikke tilfældigt – det ligeværdige samarbejde er kernen i Vælg Klogt, fortæller formand for Lægevidenskabelige Selskaber Susanne Axelsen, som er daglig leder af organisationen:

"Når man går ud og fjerner en undersøgelse eller behandling, som patienterne har været vant til at få, men som ikke gavner eller ligefrem kan skade, så er det vigtigt med opbakning fra både de lægefaglige miljøer og patientforeningerne," siger hun.

Bedømmelsesudvalgets medlemmer skal i løbet af foråret mødes og i fællesskab prioritere, hvilke af de mange forslag, som Vælg Klogt har modtaget fra både læger, patienter, pårørende og andre, der skal omsættes til konkrete Vælg Klogt-anbefalinger. Prioriteringen sker blandt andet ud fra kriterier som relevans, impact og patientperspektiv.

Når områderne er udvalgt, inviterer Vælg Klogts sekretariat relevante aktører til udviklingsworkshops, hvor selve anbefalingen, barrierer og løsninger bliver beskrevet. Herefter er det Danske Regioner, som finansierer Vælg Klogt, der har ansvaret for, at anbefalingerne bliver implementeret ude på afdelinger og klinikker.

Anerkendes på linje med kliniske retningslinjer

Styrelsen for Patientklager var i sidste måned fremme og sige, at styrelsen anerkender anbefalingerne fra Vælg Klogt på linje med kliniske retningslinjer og opfordrer lægerne til at bruge dem med ro i maven. Udmeldingen kom, efter at ´Vælg Klogt´-organisationen i januar havde et møde med styrelsen for at sikre, at der var en fælles opfattelse af, hvordan sundhedspersoner og behandlingssteder er stillet, hvis patienten klager over behandling, der har fulgt en af Vælg Klogt-anbefalingerne. På papiret kan en Vælg Klogt-anbefaling nemlig potentielt set stride mod en klinisk retningslinje.

Vælg Klogts første 15 anbefalinger til lægerne: 

• Undgå rutinemæssigt at måle indholdet af kønshormoner i blodet for at påvise overgangsalder hos kvinder over 45 år (med eller uden livmoder) eller for at igangsætte og regulere hormonbehandlingen i forbindelse med overgangsalder.
• Undgå at teste langtidsblodsukker (HbA1c) i forbindelse med opfølgning af kendt diabetes, hvis der foreligger et resultat inden for de seneste to måneder.
• Undgå unødvendige diabeteskonsultationer af personer med velbehandlet diabetes.
• Undgå at bestille D-vitamin-analyse hos raske personer uden kliniske symptomer og øget risiko for D-vitamin mangel.
• Undgå at bestille blodprøver uden klar indikation og betydning for patientens forløb, samt at bestille blodprøver hvis relevante prøvesvar allerede findes.
• Undgå at give antibiotika til øvre luftvejsinfektioner såsom bihule-, mellemøre- og halsbetændelse, når der ikke er klare tegn på bakteriel infektion.
• Undgå at give antibiotika til patienter med bakterier i blæren, som ikke har symptomer på blærebetændelse. Der kan nemlig være mange årsager til bakterier i en urinprøve. 
• Undgå test af D-dimer før der er foretaget en klinisk vurdering af sandsynligheden for blodprop i lungerne. D-dimer er et proteinfragment i blodet, der anvendes til at hjælpe med at diagnosticere tilstedeværelsen af en blodprop.
• Undgå at bestille en sedimentationsreaktion (SR) - med ganske få undtagelser. Sedimentationsreaktionen, også kendt som erytrocytsedimentationsraten (ESR), er en blodprøve, der måler, hvor hurtigt røde blodlegemer sætter sig i bunden af et reagensglas over en time, hvilket kan indikere tilstedeværelsen af inflammation i kroppen.
• Undgå ANA-screening hos patienter med træthed, feber, rygsmerter eller andre smerter i bevægeapparatet uden øvrige kliniske tegn på autoimmun bindevævssygdom. ANA-screening er en blodprøve, der søger efter antinukleære antistoffer, hvilket kan indikere tilstedeværelsen af autoimmune sygdomme.
• Undgå, at patienter skal møde fysisk op på den behandlende enhed for at hente vederlagsfri medicin, når hverken patient eller behandler ser et behov for fremmøde.
• Undgå at lave MR-scanninger eller røntgenundersøgelser af patienter med nyopståede lænderygsmerter, når der ikke er mistanke om alvorlig lidelse.
• Undgå fysisk fremmøde ved anæstesitilsyn, når der er tale om lavrisiko-operationer. Vælg Klogt ser på telemedicinske alternativer.
• Undgå at tage standard blodprøvepakker før operationer med lav risiko, når der er tale om ellers raske patienter.
• Undgå, at patienter med livstruende sygdom oplever unødig lidelse ved at sikre tidlig og systematisk vurdering af deres palliative behov.