Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Vi skal styrke det entydige ansvar, så det ikke længere kan betale sig at suboptimere i hvert sit system,” siger KL´s formand Martin Damm.

Udspil fra KL: Sundhedsvæsenet skal have ny struktur med langt stærkere sundhedsklynger

Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Sundhedspolitik.

Sundhedsklyngerne skal have flere penge og muskler og skal have ansvaret for de borgere, der går på tværs af sygehuse, praktiserende læger og de kommunale tilbud, mener Kommunernes Landsforening (KL) i et nyt udspil. 

Sundhedsstrukturkommissionen med Jesper Fisker i spidsen skal fremlægge sine anbefalinger til indretningen af fremtidens sundhedsvæsen i Danmark til foråret, og det vrimler nu med indspark til kommissionen. Det er kun få uger siden, at Danske Regioner kom med sit udspil, som kort sagt gik ud på, at ansvaret for hele sundhedsvæsenet skal samles ét sted - hos regionerne.

Fredag kommer så KL´s udspil, som vil prioritere sundhedsvæsenet uden for sygehusene, sikre bedre adgang til læger og medarbejdere tæt på borgerne, gøre borgerne til aktive medspillere i deres eget sygdomsforløb og ikke mindst give mere magt til de 22 sundhedsklynger, som skal have flere muskler i form af økonomi og flere opgaver. 

”Stærkere sundhedsklynger skal slå bro over sundhedsvæsnet berygtede Bermudatrekant, hvor borgere risikerer at falde igennem netop på grund af det delte ansvar mellem almen praksis, sygehusene og de kommunale indsatser. Vi skal styrke det entydige ansvar, så det ikke længere kan betale sig at suboptimere i hvert sit system. I stedet skal vi finde de mest effektive og gode løsninger til gavn for borgerne,” siger KL´s formand Martin Damm.

Han peger på, at det trods utallige forsøg ikke er lykkedes at skabe sammenhæng mellem almen praksis, sygehusene og de kommunale indsatser – hverken med den nuværende struktur eller i den tidligere med amter, der havde det samlede ansvar for sundhedsopgaven. Eller ved hjælp af økonomiske incitamenter som den kommunale medfinansiering eller nærhedsfinansieringen.

”Vi har i to årtier centraliseret behandlinger og skabt et specialiseret sundhedsvæsen for de få. Men vi har ikke samtidig styrket tilbuddene til de mange – altså dem med en eller flere kroniske sygdomme, de skrøbelige ældre og mennesker med psykiske lidelser. Dem, der lever med sygdom i hverdagen. Her slår vores sundhedsvæsen simpelthen ikke til i dag. Det er derfor løsninger for dem, vi skal have for øje, når vi tegner stregerne for fremtidens sundhedsvæsen,” siger Martin Damm.

For KL er løsningen altså sundhedsklyngerne. De skal have ansvaret for de patienter, der bevæger sig i overgangene, og de skal – hvis det står til KL – have et entydigt ansvar for en række sundhedsopgaver, som i dag går på tværs af sektorer.

”Ved at samle ansvaret for økonomi og de sundhedsopgaver, der går på tværs, i klyngerne, kan vi sikre, at borgerne bliver mødt tidligere i deres sygdomsforløb, vi kan give et tilbud tilpasset den enkeltes behov og med den enkelte som aktiv medspiller, vi kan sikre adgang til læger – vel at mærke i hele landet. Og vi kan sikre, at sundhedsvæsenet bliver for de mange og til det meste,” siger næstformand i KL, Jacob Bundsgaard. 

Sundhedsklyngerne, der er et samarbejde mellem kommuner, hospital og almen praksis, blev pr. 1. juli 2022 begyndt etableret omkring akuthospitalerne. Klyngerne har ansvar for den fælles patientpopulation og ledes politisk af borgmestre og repræsentanter for sygehusejerne.

 

 

Fra KL´s udspil: Ved at samle ansvaret for økonomi og de sundhedsopgaver, som skal løses på tværs af sektorer, kan sundhedsklyngerne sikre:

  • At borgerne mødes tidligere med et stærkt fokus på forebyggelse, der kan mindske det samlede pres på sundhedsvæsenet.
  • Sammenhængende indsatser på tværs af sektorerne, hvor borgerne får den rette behandling og pleje på rette tidspunkt.
  • Differentierede indsatser, hvor borgerne hjælpes til at tage et større ansvar for egen mestring af sygdom, og hvor de understøttes heri ved hjælp af teknologi.
    Adgang til lægekompetencer i det nære og en hensigtsmæssig brug af medarbejderressourcer.
  • En national udbredelse af teknologi udmøntet via klyngerne.
  • Incitament til at omstille sundhedsvæsenet hensigtsmæssigt og med blik for omkostningseffektive løsninger.
  • Et fleksibelt og forpligtigende samarbejde med almen praksis omkring den konkrete udmøntning af nationale aftaler med blik for for eksempel geografi og befolkningssammensætning.

Kilde: "Sundhed for de mange – Et sundhedsvæsen tæt på dig og mig"

sundhedsstrukturkommissionen