Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Sophie Løhde afviste at genbesøge de syv principper, som Medicinrådet er bygget på.

Løhde forsikrer: Danmark må ikke stå tilbage i kampen for ny medicin

Tirsdag var indenrigs- og sundhedsminister Sofie Løhde (V) kaldt i åbent samråd i Folketingets Sundhedsudvalg. Årsagen var, at Medicinrådet gennem længere tid været udsat for massiv kritik. Mange læger har udtrykt frustration over rådets afslag på behandlinger med dokumenteret effekt, som allerede er i brug i vores nabolande.

Ministeren skulle i samrådet blandt andet redegøre for, om Medicinrådet overholder Folketingets syv vedtagne principper for prioritering af sygehusmedicin. Her gjorde ministeren det klart, at ansvaret for overholdelse og efterlevelse af de syv principper ligger hos regionerne. Særligt det syvende princip, indskærpede ministeren på samrådet, har hun konkret bedt regionerne sikre. 

"Jeg har understreget over for regionerne, at det er deres opgave at sikre, at det er muligt ud fra en konkret lægefaglig vurdering at behandle med lægemidler, som er afvist til standardbehandling. Det gælder også, selv om Medicinrådet ikke har anbefalet det lægemiddel, som deres (patienternes, red.) læge mener er det bedste for dem,” sagde Sofie Løhde.  

I den seneste tid er der rejst kritik fra en række kræftlæger, at det 7. princip kun fungerer på papiret. I praksis har læger ikke mulighed for at behandle med medicin, som Medicinrådet ikke har anbefalet, også selv om lægerne mener, at de har patienter, der kan have god virkning af medicinen. 

 

Ministeren mente dog, at billedet var mere nuanceret, og hun videregav tal fra Danske Regioner, der viser, at regionerne i 2023 har modtaget 400 ansøgninger fra hospitalsansatte læger om individuel ibrugtagning af ikke-anbefalet medicin. Af dem er 249 anbefalet eller delvist anbefalet, og 151 ikke anbefalet. Det svarer til, at 62 procent af ansøgningerne er godkendt eller delvist godkendt.

Både Mette Thiesen, der havde stillet samrådsspørgsmålene, og Kirsten Normann Andersen (SF) tilkendegjorde, at de gerne ville have mulighed for at efterse disse tal.

Men selv om ministeren både ønskede at nuancerede lægernes kritik med tal og samtidigt sikre behandlingsmulighederne for lægerne, havde hun ikke yderligere med på dagens høring end præciseringen over for regionerne. 

”Vi har en vigtig diskussion at tage med regionerne,” sagde Sofie Løhde.  

Mulighed for forbedringspotentialer

På høringen anerkendte ministeren klart, at Medicinrådets sagsbehandlingstider er for lange – og henviste til, at Danske Regioner allerede har sat en række indsatser i gang, der skal bidrage til at nedbringe sagsbehandlingen af sygehusmedicin. De forventes at træde i kraft til april 2024.

”Der er et forbedringspotentiale i udfordringer med Medicinrådets sagsbehandlingstider på nogle områder. Det skal der rettes op på, for at Folketingets femte princip om hurtig ibrugtagning af nye, innovative lægemidler efterleves,” sagde ministeren.  

Det femte princip slår fast, at “patienter skal have gavn af behandlingsmæssige fremskridt. Danmark skal fortsat være et af de lande, der hurtigst ibrugtager nye lægemidler, hvor der er dokumenteret mereffekt,” og har været et af de principper, som flere læger altså sætter spørgsmålstegn ved. 

Medicinrådet har 16 uger til at færdiggøre vurderingen af nye behandlinger. Rådet oplyser på deres hjemmeside, at den gennemsnitlige behandlingstid i 2022 var på 22 uger, hvoraf nogle få behandlingstider tog mere end dobbelt så lang tid som den fastsatte grænse.

”Danske Regioner har også gjort mig opmærksom på, at der i øjeblikket er mange ansøgninger til kræftlægemidler i Medicinrådet, som gør, at sagsbehandlingstiden her er længere,” udtalte ministeren.

Ikke kun økonomi 

En af de læger, der ikke lægger skjul på sin frustration over Medicinrådets virke, er Per Pfeiffer, professor og overlæge på Odense Universitetshospitals team for tarmkræft. Han mener, at Medicinrådet giver uigennemsigtige og uforståelige afslag på kræftbehandlinger. For ham virker det, som om rådet leder efter andre grunde end prisen til at afvise behandlinger, der er for dyre. Der bliver ikke spillet med åbne kort, lyder det.

Ministeren afviste på samrådet, at Medicinrådets afgørelser udelukkende handler om pris, men samtidig anerkendte hun, at rådets funktion har været et afgørende værktøj i at få bragt de høje priser på sygehusmedicin ned.

Hun henviste til, at rådet i 2022 revurderede 13 lægemidler, som tidligere havde fået afslag. I fem af sagerne endte det ud i en anbefaling. Og i alle fem sager skyldtes det, at virksomheden havde valgt at sænke prisen. 

”Jeg mener, at Medicinrådet netop i disse situationer lever op til sit mandat og sit formål. Nemlig ved at sikre, at vi har råd til at tilbyde patienterne både den bedste medicinske behandling på markedet og at give dem den omsorg og behandling, som de har brug for. For mig som minister er det en mærkesag, at vi bruger ressourcerne i sundhedsfasen klogest muligt. Det kræver mere prioritering, ikke mindre,” sagde Sofie Løhde.

Forventer behandling på niveau med nabolande 

En sidste pointe fra ministeren adresserede de spørgsmål fra sundhedsudvalget, der var rettet mod, at læger mener, at Medicinrådet afviser midler, som andre lande anbefaler. 

 

 

”Jeg har også indskærpet over for regionerne, at jeg forventer, at de sikrer, at Medicinrådet ikke er for restriktivt. Danske patienter skal selvfølgelig kunne forvente en behandling, som er på samme høje niveau som i vores nabolande,” sagde Sofie Løhde.

”Jeg ved, at der er stillet spørgsmålstegn ved, at Medicinrådet nogle gange giver afslag til lægemidler, som bliver anbefalet i andre lande. I den sammenhæng er det dog også vigtigt at huske, at det er svært at sammenligne prioriteringsvalg på tværs af lande én til én,” sagde hun.

Hun forklarede, at i Danmark kan patienterne regne med, at når Medicinrådet har anbefalet et lægemiddel, så vil de også få det tilbudt ude på sygehusene. Det er i modsætning til, hvad der sker i England og i Sverige. Her er det op til sygehusene selv, om de vil prioritere medicinen i deres budgetter. Altså to meget forskellige situationer. 

”Det siger sig selv, at det også betyder noget i forhold til både ulighed i sundhedsvæsenet, men også noget i forhold til den geografiske ulighed i sundhedsvæsenet,” uddybede Sofie Løhde. 

Afviser af genbesøge principperne 

Selv om både SFs Kirsten Normann Andersen, Liberal Alliances Louise Brown og Alternativets Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen på mødet hver især opfordrede ministeren til at genbesøge medicinrådets rammer, var der en klar afvisning fra ministeren:

”Nej, jeg mener ikke, der er behov for at genbesøge de syv principper. Jeg mener, der er behov for hele tiden at sikre, at de syv principper bliver overholdt og efterlevet,” svarede Sofie Løhde. 

 

 

De syv prioriteringsprincipper for sygehusmedicin, som Medicinrådet er bygget på
 
  1. Faglighed: Ved vurdering af lægemidler skal der ske en grundig og systematisk vurdering af den behandlingsmæssige gevinst for patienterne samt den dokumentation, der ligger til grund herfor. Ved vurderingen af lægemidler skal der inddrages den nødvendige og tilstrækkelige faglige ekspertise.
  2. Uafhængighed: Vurdering af lægemidler skal ske ud fra objektive kriterier og på baggrund af faglige vurderinger, således at der sikres et uafhængigt udarbejdet beslutningsgrundlag og derved armslængde til det politiske niveau.

  3. Geografisk lighed: Der skal ske en ensartet ibrugtagning og anvendelse af lægemidler på tværs af hele landet. Der skal desuden være entydighed i, hvordan de forskellige regioner og sygehuse håndterer de tilfælde, hvor lægemidler afvises til ibrugtagning som standardbehandling.

  4. Åbenhed: Der skal være størst mulig åbenhed i vurderingen af lægemidler. Dvs. at der skal være åbenhed om både processer, metoder, kriterier og det materiale, der udarbejdes i forbindelse med vurderingen af lægemidler. Det skal således være muligt for alle at se grundlaget og begrundelserne for at til- eller fravælge nye lægemidler, jf. også Transparensdirektivets krav i forhold til objektivitet og gennemsigtighed. Åbenheden har også til formål at facilitere en offentlig debat.

  5. Hurtig ibrugtagning af ny, effektiv medicin: Patienter skal have gavn af behandlingsmæssige fremskridt. Danmark skal fortsat være et af de lande, der hurtigst ibrugtager nye lægemidler, hvor der er dokumenteret mereffekt.
  6. Mere sundhed for pengene: Midlerne i sundhedsvæsenet, herunder til sygehuslægemidler, skal bruges med omtanke, da det ellers kan få konsekvenser for forebyggelse, behandling eller pleje i andre dele af sundhedsvæsenet. Nye lægemidler, som har en veldokumenteret mereffekt skal ikke afvises alene på grund af økonomi. Såfremt et nyt lægemiddel skal være standardbehandling, skal der således være et rimeligt forhold mellem prisen på det nye lægemiddel og den merværdi, som lægemidlet vurderes at kunne tilbyde sammenlignet med eksisterende standardbehandling.
  7. Adgang til behandling: Der skal sikres lige adgang for både store og små patientgrupper og tages højde for patienters individuelle behov. Det skal være muligt ud fra en konkret lægefaglig vurdering at behandle med lægemidler, som er afvist til standardbehandling. Det gælder eksempelvis i forhold til at kunne yde behandling af høj kvalitet til patienter med sjældne sygdomme eller i forhold til at kunne behandle for at undgå funktionsnedsættelse.
Del artikler