Robusthedskommissionen: Sundhedsvæsenet og ældreplejen står foran drastiske forandringer

Sundhedsvæsenet og ældreplejen står foran drastiske forandringer på en lang række områder, hvis det danske sundhedsvæsen skal sikres i fremtiden. Blandt andet bør der prioriteres hårdere i opgaverne, og ikke alle borgere skal tilbydes det samme.

Sådan lyder det fra Søren Brostrøm, formand for Robusthedskommissionen, på et pressemøde i dag, hvor Robusthedskommissionens nye og 186 sider lange rapport offentliggøres og gives til sundheds- og indenrigsminister Sophie Løhde (V), som bliver 40 år i dag.

"Jeg håber, at det er en ønskegave og ikke en hadegave," sagde Søren Brostrøm.

Sundheds- og ældreområdet står over for betydelige udfordringer særligt på det kommunale område. Frem mod 2050 forventes antallet af borgere over 80 år at stige med 310.000. I dag er ca. ni procent. af alle i beskæftigelse ansat i sundhedsvæsenet, og "det er ikke bæredygtigt, hvis vi blot sigter på at bruge flere ressourcer, herunder en større andel af arbejdsstyrken, i et forsøg på at mætte behovet for sundhedsydelser og ældrepleje," hedder det i rapporten.

På pressemødet uddyber Søren Brostrøm:

"Hvis vi skal bruge flere ressourcer til sundhedsområdet vil det gå ud over andre sektorer, som også mangler arbejdskraft, og det vil være på bekostning af blandt andet de andre velfærdsområder, børn, den grønne omstilling, globale dagsordner og virksomhederne." 

»Alle skal ikke have alt, og alle skal ikke have det samme. Der skal være betydelig mere differentierede ydelser ud fra ens behov og hvor ressourcestærk, man er. Det vil ses af mange som et serviceforringelse og rettighedstab. Men det behøver ikke gå ud over kvaliteten, at man f.eks. ikke tilses af en specialist, hvis det kan gøres fagligt forsvarligt på anden måde,« siger Søren Brostrøm.

»Vi kan ikke fortsætte ad samme sti, hvis vi også i fremtiden skal have et sundhedsvæsen og en ældrepleje, hvor medarbejderne har lyst til at være, og hvor borgerne møder personale med tid til dem. Tværtimod er der brug for helt gennemgribende forandringer. Vi skal prioritere opgaverne skarpere, opgavemængden skal nedbringes, opgaverne skal løses smartere og mere fleksibelt, og arbejdsmiljøet skal forbedres. Ét tiltag gør det ikke alene, og der er ingen hurtige løsninger. Derfor skal vores 20 an­befalinger ses som en samlet vifte. Hvis vi skal lykkes med det, kræver det opbakning og handling fra alle aktører på sundheds- og ældreområdet, både politikere, fagfolk, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet”,« siger Søren Brostrøm, der også taler dunder om, at Danmark skal være langt mere ambitiøse på forebyggelsesområdet.

"Vi ryger for meget og drikker for meget. Det har vi altid sagt var særlig dansk hygge, den går ikke længere," siger han.

Robusthedskommissionen

Da regeringen i foråret 2022 indgik en bred politisk aftale om en sundhedsreform, var der ingen færdige løsninger på sundhedsvæsenets største problem: Manglen på sygeplejersker og læger – og i årene fremover ikke mindst SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter, som i dag overvejende arbejder på deltid og tidligt trapper ned til pension. 

Kommissionen for robusthed i sundhedsvæsenet blev nedsat og fik til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan der kan sikres mere personale med mere tid til kerneopgaven.

Formand for kommissionen blev Sundhedsstyrelsens daværende direktør, Søren Brostrøm.

Robusthedskommissionen har det seneste år arbejdet på anbefalinger til et nyt og fremtidssikret sundhedsvæsen og ældrepleje. Og i anbefalingerne er der ikke et ord om løn, som ellers har været et stort diskussionsområde for særligt sygeplejerskerne de seneste år. Men anbefalingerne kommer på tærsklen til de kommende trepartsforhandlinger om et lønløft til landets velfærdsmedarbejdere, så rekrutteringsudfordringerne er i forvejen højt på den politiske dagsorden.

20 anbefalinger

Ifølge kommissionen står sundhedsvæsenet og ældreplejen foran drastiske forandringer, og Søren Brostrøm lægger ikke skjul på, at fremtiden kræver forandringsvilje hos alle. 

Prioritering, fleksibilitet og arbejdstilfredshed er nogle af nøgleordene i Robusthedskommissionens rapport.

En langt skrappere prioritering vil blandt andet indebære, at ikke alle skal have samme behandling. Ikke alle kræftpatienter skal eksempel gå til kontrol i årevis, og flere kronikere kan kontrolleres digitalt og hos praktiserende læge. Patienter, som kun har kort tid at leve i, skal måske ikke – af både hensyn til livskvalitet og økonomi – have yderligere helbredende behandling, men i stedet have palliativ behandling. Patientgarantier som at kunne få et nyt knæ i løbet af en måned bør være fortid. Og unødvendig dokumentation skal væk.

Øget fleksibilitet går for eksempel på, at der skal mere fleksibilitet på sundhedsuddannelserne, så man kan skifte sundhedsretning undervejs. På sygehusene skal de faglige siloer nedbrydes, der skal mere jobglidning og mere fokus på kompetencer end på faggrupper, og unge ufaglærte, elever og studerende kan aflaste sundhedspersonalet og hjælpe til på både sygehuse og i ældreplejen.

Vagtbelastningen skal smøres tyndere ud, fordi personaleflugten er høj inden for vagttunge områder: Sygeplejersken, som arbejder i almindelig kontortid på et ambulatorium, skal derfor forberede sig på at tage en vagt om aftenen og i weekenden på en sengeafdeling. Stillinger med vagtarbejde skal også gøres mulige og attraktive for faggrupper, der traditionelt ikke deltager i vagtarbejdet, blandt andet gennem fleksibel vagtplanlægning og den rette oplæring. Der kan være tale om for eksempel ergo- og fysioterapeuter, kliniske diætister, farmaceuter og serviceassistenter mfl.

At der bliver mere tid til plejeopgaven, at medarbejderne organiseres i mindre teams med øget indflydelse, og at videreuddannelses- og karriere- og forfremmelsesmulighederne øges, kan forhåbentlig få trivslen op og få flere til at arbejde flere timer og blive længere. I dag arbejder hele 85 procent af social- og sundhedshjælperne på deltid, mens det er 71 procent af social- og sundhedsassistenterne og 54 procent. af sygeplejerskerne. Og de fleste går fra flere år før pensionsalderen.

I rapporten hedder det: "Overordnet er det kommissionens vurdering, at der skal ske en gennemgribende, systematisk og strukturel ændring af rammer og styring af de faglige indsatser på sundheds- og ældreområdet for, at disse er robuste og bæredygtige på sigt. Mere af det samme er ikke en holdbar løsning. Der er behov for en ny retning. Opgavemængden skal nedbringes, og opgaverne skal løses smartere og mere fleksibelt."

Kommissionen kommer med i alt 20 anbefalinger:

1. Nationalt prioriteringsråd skal frigøre ressourcer til kerneopgaven
2. Uhensigtsmæssig behandling skal nedbringes gennem stærkere faglig prioritering
3. Prioritering skal styrkes gennem fælles beslutningstagen, differentierede tilbud og øget egenomsorg
4. Uhensigtsmæssig dokumentation skal nedbringes
5. Kompetencer skal bruges på tværs af geografi og sektorer
6. Der skal indføres et fælles princip om ”digitalt og teknologisk først”
7. Der skal sikres bedre rammer for hurtig ibrugtagning af dokumenteret arbejdskraftbesparende teknologi
8. Digitale kompetencer og teknologiforståelse skal styrkes
9. Ledelse skal prioriteres, og ledelseskvaliteten skal styrkes
10. Flere skal op i tid
11. Vagtarbejdet skal udtyndes og deles mellem flere
12. Stillinger og karriereveje skal være forankrede i det patient- og borgernære arbejde
13. Potentialet ved senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet skal indfries
14. Kompetencer fra udlandet skal bruges bedre gennem styrket tilknytning Anbefaling
15. Flere og bedre introforløb til nyuddannede
16. Der skal være mere sammenhæng og større fleksibilitet på tværs af sundhedsuddannelserne
17. Efter- og videreuddannelserne skal reformeres, så karrierevejene rettes mod praksis
18. Faglige siloer skal nedbrydes, og flere skal bidrage
19. Kobling mellem uddannelse og job skal styrkes, så praksis- og ansvarschok undgås
20. Mere strategisk og langsigtet styring af udbud af de sundhedsfaglige uddannelser skal sikres

Nationalt prioriteringsråd

Regeringen har i sit regeringsgrundlag udmeldt, at den vil nedsætte et prioriteringsråd. Og den ide bakker Robusthedskommssionen i meget høj grad op om. Prioriteringsrådet kan blive en "grundsten" og have "markant betydning", hedder det i rapporten.

Danmark har allerede prioriteringsorganerne Behandlingsrådet og Medicinrådet. Det nationale prioriteringsråd skal adskille sig fra dem ved en mere tværgående, systematisk prioritering i, hvad det offentlige sundhedsvæsen skal tilbyde inden for og på tværs af sektorerne. Og dermed sørge for, at sundhedsvæsenets ressourcer anvendes, hvor de gør mest mulig gavn for samfundet, særligt i forhold til de personalemæssige ressourcer.

Prioriteringsrådet skal inddrage patienternes perspektiver og have mandat til at vurdere både nye og eksisterende behandlingstilbud med stort potentiale for ressourcefrigørelse.

Rådet skal også komme med anbefalinger om for eksempel skærpet visitation, reduktion af behandlingsniveau, øget egenbetaling eller tilskud frem for vederlagsfri behandling. Det kan også komme med anbefalinger om investering i konkrete teknologier eller indsatser, som kan bidrage til at robustgøre sundheds- og ældreområdet, identificere overflødige, dyre behandlingsformer, rationalisere brugen af ambulante kontroller i sygehusregi også så videre.

"Rådet skal arbejde ud fra politisk vedtagne grundprincipper for prioritering. Grundprincipperne skal angive de kriterier, som sundhedsindsatser skal op- eller nedprioriteres efter. Principperne skal sikre politisk mandat til den overordnede prioritering og styring, samtidig med at der sikres armslængde til de konkrete anbefalinger," hedder det i rapporten.

Implementering indebærer, at der skal vedtages ny lovgivning.  

Retningslinjer bør revideres

Det skønnes, at op mod en femtedel af sundhedsudgifter kunne bruges bedre på grund af for eksempel overdiagnostik, behandling med lav effekt eller på for højt specialiseringsniveau. Samtidig anslog OECD i 2017, at en ud af ti patienter lider skade under behandling på grund af forebyggelige fejl, og at mere end 10 porcent af hospitalsudgifterne i OECD-lande bruges til at håndtere fejlene.

"Regulatoriske rammer som fx faglige retningslinjer, behandlingsvejledninger og instrukser, (...) sætter en høj standard for behandlingsniveauet uden tilstrækkelig hensyntagen til ressourceforbrug, og uhensigtsmæssig organisering på tværs af sektorer (er) blandt de drivkræfter, der medvirker til uhensigtsmæssig behandling," hedder det i rapporten.

Robusthedskommissionen foreslår derfor, at et kommende Prioriteringsråd skal indføre faglige visitationsretningslinjer, som indskærper, at de med størst behov kan modtage behandling, og at tiltag, som styrker indsatsen uden for sygehusene, kan medvirke til at nedbringe uhensigtsmæssig behandling, og at opgaver løses på et lavere specialiseringsniveau.

Relaterede artikler

Sundhedspolitik | mandag, 11. september 2023 07:46

Undersøgelse: 59 procent af alle overlæger løser opgaver, som er overflødige, eller som kan løses af andre

Seks ud af ti overlæger løser opgaver, som er overflødige, eller som kan løses af andre. Konsekven...

Sundhedspolitik | mandag, 11. september 2023 12:04

Robusthedskommissionen: Læger roser nødvendigt fokus på prioritering 

Både Lægeforeningen og Yngre Læger ser positivt på, at prioritering spiller en stor rolle i de anb...

Robustheds-kommissionens nuværende medlemmer 

Søren Brostrøm, tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen

Annemarie Hellebek, hospitalsdirektør, Bornholms Hospital

Bodil Overgaard Akselsen, chefsygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup

Christian Bøtcher Jacobsen, professor i sundhedsledelse, Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Aarhus Universitet

Christian Harsløf, direktør, KL

Dorthe Boe Danbjørg, 2. næstforkvinde, Dansk Sygeplejeråd

Helene Rasmussen, direktør for Social og Sundhed, Gentofte Kommune

Klaus Larsen, IT-direktør, Region Nordjylland

Lisbeth Lintz, formand, Akademikerne

Mickael Bech, professor i sundhedsøkonomi og –ledelse, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Mona Striib, forbundsformand, FOA Nanna Højlund, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Per B. Christensen, formand, Danske SOSU-skoler

Randi Brinckmann, dekan, Det Sundhedsfaglige Fakultet, Københavns Professionshøj- skole

Ricco Dyhr, sygehusdirektør, Nykøbing Falster Sygehus

Rikke Margrethe Friis, forhandlingsdirektør, Danske Regioner

Thomas Kiær, administrerende direktør, Acure Privathospital