”Der er for langt mellem borgernes forventninger og det, som sundhedsvæsenet faktisk kan levere, for politikerne taler kun om krav og garantier og ikke om de nødvendige prioriteringer,” siger Yngre Lægers forperson, Helga Schultz.
Robusthedskommissionen: Læger roser nødvendigt fokus på prioritering
Både Lægeforeningen og Yngre Læger ser positivt på, at prioritering spiller en stor rolle i de anbefalinger, som Robusthedskommissionen er kommet med i dag.
Robusthedskommissionen har her i formiddag lanceret sine anbefalinger til, hvordan man kan sikre mere personale og tid til kerneopgaven i sundhedsvæsenet. Og i første anbefaling skriver Robusthedskommissionen med henvisning til Norge, at et nationalt prioriteringsråd skal fremme systematisk prioritering i, hvad det offentlige sundhedsvæsen skal tilbyde. Det skal understøtte, at midlerne i sundhedsvæsenet bruges på behandlinger, hvor de gør mest mulig gavn for patienterne og samfundet.
Det modtages med glæde af både Lægeforeningen og Yngre Læger. Mangel på prioritering går nemlig ud over de ansattes arbejdsmiljø, lyder det fra Yngre Lægers forperson.
”Der er for langt mellem borgernes forventninger og det, som sundhedsvæsenet faktisk kan levere, for politikerne taler kun om krav og garantier og ikke om de nødvendige prioriteringer. Det skubber ansvaret for prioritering over på de ansatte i dagligdagen, og det risikerer at give en skævhed mellem forventninger og realitet, som går ud over de ansattes arbejdsmiljø,” siger Yngre Lægers forperson, Helga Schultz.
”Vi bakker op om forslaget om et nationalt prioriteringsråd,” siger formand for Lægeforeningen, Camilla Rathcke.
"I en tid med massiv mangel på arbejdskraft er det ikke blot nødvendigt at se på, hvad sundhedsvæsenet skal tilbyde, men også på, hvordan vi udfører opgaverne, så vi får mere ud af den arbejdskraft, der er i sundhedsvæsenet. Sidste år tog Lægeforeningen initiativ til Sundhedssektorens Prioriteringsråd, der har kickstartet debatten om, hvordan vi netop får mere ud af arbejdskraften ved at gøre tingene klogere og lette sygdomspresset. Lægeforeningen er klar som medspiller, hvad enten det handler om at kigge på sundhedstilbuddene eller arbejdsprocesserne,” siger hun.
Helga Schultz mener, at bedre arbejdsmiljø er helt afgørende for fastholdelse af medarbejderne i sundhedsvæsenet.
”Vi hører altid politikerne tale om en sund dansk økonomi, og at der er flere penge på vej til sundhedsvæsenet. Men for os, der arbejder i sundhedsvæsenet, er hverdagen en anden. Vi oplever en meget presset hverdag med besparelser, nogle steder med ansættelsesstop og sengelukninger. Ikke fordi der mangler patienter, men fordi der mangler ansatte og ressourcer. Det giver en kæmpe udfordring for os som læger, for hvad skal vi så gøre med de patienter, der jo stadig kommer på trods af færre sengepladser,” siger Helga Schultz.
”Vi ved at arbejdsmiljøet er den altafgørende faktor for, om læger vælger at blive på en afdeling og i det offentlige sundhedsvæsen generelt. Derfor kan jeg ikke understrege nok, at arbejdsmiljøet skal tages seriøst alle steder. Mit håb er derfor også, at Robusthedskommissionens anbefalinger om for eksempel fleksibel tilrettelæggelse af vagter og andre arbejdsmiljømæssige tiltage bliver omsat til praksis, og at de ikke bliver glemt, når næste kommission kommer med sine anbefalinger.”
Læger bør inddrages i udvikling af ny teknologi
Lægeforeningen, Camilla Rathcke roser også, at Robusthedskommissionen har fokus på at reducere overbehandling ved bl.a. at stoppe behandling i rette tid.
”Vi har brug for at se på, hvordan man kan give patienter en bedre sidste tid med fokus på omsorg og lindrende behandling. I det fokus bør også indgå en indsats for at sikre, at sundhedsvæsenet har flere palliative ressourcer tilgængelige for patienterne”, siger Camilla Rathcke, som også bakker op om kommissionens fokus på AI og digitale teknologier som en vej til at aflaste sundhedsvæsenet.
”Det er godt, at kommissionen har blik for, at de barrierer, som i dag besværliggør brug af relevant teknologi og deling af data, skal væk. I den proces bør det være helt naturligt, at læger inddrages i digitalt udviklingsarbejde, så løsningerne matcher de udfordringer, som vi står med ude på hospitalerne og i praksis, som vi får gode løsninger fra start”, siger hun.
Hun fremhæver også Robusthedskommissionens anbefalinger om at komme overflødig dokumentation, som trækker sundhedsprofessionelle væk fra patienterne, til livs. Samme tilgang har kommissionen til at komme af med såkaldt dobbeltdokumentation og rygdækning.
”Vi ved, at frygten for klage- og tilsynssager fylder meget i mange lægers dagligdag og er årsag til såkaldt defensiv medicin med unødvendige undersøgelser og behandlinger. Men også, at der i mange sager ikke findes anledning til kritik. Derfor giver det rigtig god mening at se på både klage- og tilsynssystemet ift. at genfinde en bedre balance”, siger Camilla Rathcke.
Men Lægeforeningen har også forbehold over for nogle af anbefalingerne om prioritering. Det gælder for eksempel et forslag om en øget brug af visitationsretningslinjer ved ressourcekrævende behandlinger eller behandlinger med begrænset effekt.
”Som visitationsretningslinjerne er beskrevet i rapporten, er de med et meget stort fokus på ressourcer, såvel personalemæssige som økonomiske. Og vi deler betragtningen om, at det er vigtige elementer. Men disse visitationsretningslinjer må ikke fortrænge de sundhedsfaglige vurderinger af, hvad der er ’rette kvalitet i behandlingerne’. Man må ikke stille visitationen i stedet for kliniske retningslinjer, som jo beskriver af indholdet i behandling; altså den udredning og behandling, der i udgangspunktet bør tilbydes patienterne,” siger Camilla Rathcke.
Lægeforeningen ser flere af de mange forslag i rapporten som elementer, der kan indgå i Sundhedsstrukturkommissionens arbejde.
”For mange af dem gælder, at de kræver fundamentale ændringer af den måde, som sundhedsvæsenet fungerer, ikke mindst et styrket tværgående samarbejde mellem alle sektorer. Derfor er Robusthedskommissionens forslag oplagte at tage med ind i Sundhedsstrukturkommissionens arbejde, som jo netop skal barsle med forslag til nye måder at organisere sundhedsvæsenet. Af samme grund er nogle af de forslag, som netop er præsenteret, heller ikke helt klare til at blive til virkelighed”, siger Camilla Rathcke.