Peder Reistad er formand for praktiserende læger i Region Hovedstaden (PLO-Hovedstaden) og sidder som praktiserende læge i Kokkedal. Han får flere og flere henvendelser over mail, hvor en borger lige skal bruge en henvisning til en ydelse, som borgeren har fået adgang til via en privat sundhedsforsikring. Et behandlingstilbud, der kan være overflødigt set med lægefaglige briller.
”Vi bliver brugt som visitationsinstans – også til tjenester der ikke er henvisningskrævende, men hvor det private sundhedstilbud forudsætter en tur forbi egen læge først. Det gælder alle mulige tjenester som gratis fysioterapi, kiropraktik, akupunktur, scanninger og speciallægevurderinger. Borgerne vil blot have en henvisning ekspederet som en service,” siger Peder Reistad.
Problemet er ikke afgrænset til en nordsjællandsk kommune som Fredensborg. Over 2,3 millioner danskere har i dag en sundhedsforsikring, i 2010 var det knap 1,25 millioner. Antallet personer, der har anvendt deres sundhedsforsikring, er ifølge brancheforeningen F&P's sundhedsforsikringstatistik generelt stigende.
”Udbredelsen af private sundhedsforsikringer er steget markant. Vi bliver på den måde gidsler i kontrakten mellem vores patient og et forsikringsselskab, fordi det er jo ikke nødvendigvis sådan, at vi ville have henvist patienten med den problematik, det nu drejer sig om,” siger Jon Erik Zwisler, der er praktiserende læge i Kerteminde på Fyn.
”Jeg er dødtræt af det,” siger Merete Hansen, der er alment praktiserende læge i Hurup nær Thy i Nordjylland. Hun mener også, at den stigende tendens bidrager til både ulighed, sygeliggørelse og overdiagnosticering, da en bestemt gruppe mennesker får adgang til stadig flere undersøgelser, som muligvis ikke engang er relevante ud fra et lægefagligt synspunkt. ”De rige bliver udredt og behandlet, og de private ordninger bruger det offentlige som sikkerhedsnet, hvor de ekstra tilbud oftere belaster end aflaster,” siger den nordjyske praktiserende læge. Hun tilslutter sig budskabet fra sine kolleger, idet hun samtidig pointerer, at problemet dog nok er større i andre dele af landet end i Nordjylland.
Også i Sønderjylland genkender man problemet:
”Private sundhedsforsikringer misbruger vores rolle som gatekeepers i sundhedsvæsenet, som er en af vores kernekompetencer som praktiserende læger,” siger Kim Agerholm Brogaard, der er praktiserende læge i Aabenraa.
Peder Reistad i Kokkedal tror, at praktiserende læger over hele landet kan nikke genkendende til problemet.
”Hvem har beslutningsretten? Det har lægen. Men det er svært i praksis at sætte foden ned, når folk forventer tid hos eksempelvis en akupunktør, som vi ellers ikke henviser til. Hvorfor skal vi pludselig rode med det?” spørger Peder Reistad retorisk.
Den lokale PLO-formand fortsætter:
”Vi er ikke modstandere af, at folk får private sundhedstilbud og vil ikke skubbe nogen væk. Det er jo også til gavn for os, når patienter får adgang til supplerende sundhedstilbud, og at en betændt skulder hurtigere kan blive set af en speciallæge ansat i det private,” siger Peder Reistad.
”Men det er bestillingsarbejde, og vi bliver et ekspeditionskontor. Som praktiserende læge kan vi meget let blive bragt i en situation, hvor vi kommer til at gå på kompromis med vores egen lægefaglighed, og det bryder vi os ikke om,” siger han og tilføjer:
”Lægen har pligt til at udvise faglig omhu og samvittighedsfuldhed og er derfor som regel nødt til at se patienten, vurdere problemet, og derefter komme med forslag til, hvordan det kan håndteres. Der opstår en kollision mellem lægens faglige pligt og patientens ønske eller krav – om blot at få en henvisning. I det spændingsfelt kan der opstå konflikter, og lægen kan møde anklager fra patienten om at spilde vedkommendes tid, eller noget med at ’I gør det bare for at tjene flere penge’”, fortæller Peder Reistad.
Måske skal fakturaen et andet sted hen
For Peder Reistad ville det være at foretrække, hvis man sløjfede lægen som mellemled
”Det ville give os mindre belastning i en travl hverdag, hvor vi skal prioritere rigtig meget,” siger Peder Reistad.
”Det er en opgave, som forsikringsselskaberne selv bør løse ved at ansætte deres egne læger til at vurdere, hvorvidt de vil tilbyde deres kunder behandling eller ej. Det bør ikke ligge i almen praksis,” siger Kim Agerholm Brogaard fra Aabenraa.
Jon Erik Zwisler fra Kerteminde kan se flere løsninger på problemet for sig:
”Det er en mulighed, at forsikringsselskaberne selv ansætter læger til at vurdere og henvise patienter i deres eget system. Men det er jeg betænkelig ved, fordi det bliver økonomiske interesser, der bliver afgørende for henvisninger og behandling, det kender vi fra andre lande som USA. Et andet alternativ kunne være honorering af den praktiserende læge for udfærdigelse af henvisning til privat forsikring,” siger Jon Erik Zwisler.
Peder Reistad har betænkninger ved at lade patienten betale selv, da det vil blive oplevet som uretfærdigt af patienten eller borgeren at skulle betale for en henvisning, som andre, der ikke har tegnet en sundhedsforsikring, modtager uden vederlag.
"Det er i praksis en meget kompleks opgave at skulle opkræve et privathonorar fra patienten, for noget, som de får gratis, hvis de ikke nævner, at de vil benytte en sundhedsforsikring. Forsikringsselskaberne bør betale denne service, hvis den skal blive hos os, synes jeg. Ikke patienten,” siger han.
Fare for løsrivelse og isolering
For PLO-formanden fra Kokkedal er der en vigtig balance og en central rolle for praktiserende læger, som ikke må ryge ud med badevandet.
”Vi er interesserede i at være en aktør, der arbejder sammen med alle dele af sundhedsvæsenet. Men på rimelige præmisser. Vi skal ikke lukke nogen ude, men finde en måde at samarbejde på, hvor vi ikke føler, at vi arbejder for andre på det offentliges regning,” siger Peder Reistad.
Han forestiller sig, at nogle af hans kolleger ville finde det kontroversielt at kappe fortøjningerne til den del af patienternes sundhedsliv, der foregår via private tilbud. ”Det vil gå ud over vores tovholderfunktion og hindre os i at få samme overblik, som vi kæmper med at bibeholde, når vi har ældre og multisyge, der måske er i behandling på flere sygehuse og har nogle tilbud i kommunen, de også passer. Mange vil nok mene, at det er vigtigt at bevare overblikket,” siger Peder Reistad.
Han er ikke kendt med, at Danske Regioner ser henvisningerne til private tilbud som et problem. Det opfylder krav til honorarværdig ydelse og service og bliver ikke faktureret anderledes end andre henvisninger, som praktiserende læger laver.
Medicinsk Tidsskrift har spurgt Danske Regioner om deres syn på sagen, men de har takket nej til at deltage i artiklen.
Forsikringsbranchen ønsker fagligt belæg
Ifølge underdirektør Karina Ransby fra F&P, den danske brancheorganisation for forsikringsselskaber, bestræber branchen sig på, at lægefagligheden er i højsædet:
"Når et pensions-og forsikringsselskaber ønsker en henvisning fra egen læge, er det typisk for at undgå overbehandling, og derfor er det vigtigt, at lægen kun giver henvisning til det, der er fagligt belæg for," siger Karina Ransby.
Hun pointerer også, at selskaberne er forskellige. Nogle vælger kun at dække udgifter til eksempelvis fysioterapi, hvis der er en lægefaglig begrundelse for det. Andre selskaber kræver ikke, at man skal forbi egen læge først til mere simple behandlinger.
Hun fortsætter:
”Vi har gennem noget tid været i dialog med Lægeforeningen om forhold, der vedrører det daglige samarbejde mellem lægen og selskabet. I dialogen er vi selvfølgelig optaget af, at lægernes tid og ressourcer bruges mest hensigtsmæssigt. Vi vil gerne hjælpe med at aflaste, der hvor vi kan, ” siger Karina Ransby.
Medicinsk Tidsskrift: Praktiserende læger så gerne, at forsikringsbranchen betalte for henvisningerne frem for regionerne. Hvad siger du til det?
”Pensions- og forsikringsselskaber er afhængige af de alment praktiserende læger i forskelligt omfang. Når folk beder om en henvisning til eksempelvis fysioterapi, beder de om at få en lægefaglig vurdering i forhold til, om fysioterapi er den rigtige behandling. Er det tilfældet, kan patienten gøre brug af sin sundhedsforsikring. I disse tilfælde betales lægen for henvisningen af regionen.
Hvis selskabet har brug for en lægefaglig begrundelse for patientens behov for eksempelvis akupunktur og andet, der ikke kan laves henvisning til, kan selskabet anvende den attest, som F&P og Lægeforeningen har aftalt, og her sker der en direkte betaling fra selskabet til lægen for denne attest,” svarer Karina Ransby.
Der er allerede tiltag i gang, som løsner båndene mellem fysioterapien og almen praksis.
Igennem et år har borgere i Ballerup og Frederikssund, begge kommuner i Region Hovedstaden, kunnet gå til fysioterapeut med tilskud fra det offentlige uden en henvisning fra egen læge. Resultaterne af projektet viser, at lægerne, der deltog i projektet, har tillid til ordningen, og at patienterne er tilfredse med den. Projektet danner et grundlag for at se på, om ordningen kan udbredes nationalt, lyder det fra formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, næstformand i Region Hovedstaden Karin Friis Bach (Rad.) i en pressemeddelelse.
