Magnus Heunicke overdrager Sundhedsministeriet til Løhde klokken 14 i dag, og klokken 15.30 får hun overdraget Indenrigsministeriet af Christian Rabjerg Madsen (Soc). Departementschef i Sundhedsministeriet, Svend Særkjær, fortsætter som departementschef under den nye indenrigs- og sundhedsminister, erfarer Altinget.
Det er ikke et overraskende valg, for Sophie Løhde har et stort kendskab til sundhedsområdet. Hun har tidligere været sundheds- og ældreminister fra 28. juni 2015 – 28. november 2016 og var fra 2011-2015 også sundhedsordfører for Venstre. Hun har også været næstformand for Epidemiudvalget fra 2021.
Regeringsgrundlaget lægger op til store ændringer af hele den fremtidige indretning af sundhedsvæsenet, herunder regionernes fremtid. Meget af det, som kommunerne og regionerne har ansvar for, vil ligge på Løhdes bord. Derfor får hun en helt central rolle.
Moderaterne gik blandt andet til valg på at nedlægge regionerne og i stedet oprette én enhed ved navn Sygehus Danmark. Venstre gik med Lars Løkke Rasmussen i spidsen til valg på noget lignende i 2019, mens partiet siden har gået ind for bevarelse af regionerne. Det samme har Socialdemokratiet gjort.
I stedet for åbent at brydes om det spørgsmål har SVM-regeringen nu sendt det videre til en kommende sundhedsstrukturkommission, som i 2023 vil se nærmere på den nuværende struktur og vil genoplive spørgsmålet om nedlæggelse af de fem regioner - eller måske kun nogle af dem. Den nye regering vil også åbne op for en offentlig debat om emnet.
Og som indenrigs- og sundhedsminister får Sophie Løhde ekstra politiske muskler at spille med og bliver en magtfuld stemme. Sidst, en kommission blev nedsat til at kigge på sundhedsvæsenets indretning, var i 2003, hvor Lars Løkke Rasmussen havde samme dobbeltministerium og var både indenrigs- og sundhedsminister. Og det mundede som bekendt ud i strukturreformen i 2007, hvor amterne blev nedlagt til fordel for fem regioner, 271 kommuner blev lagt sammen og blev til 98, og kommunerne overtog dele af sundhedsopgaverne fra de tidligere amter, mens regionerne stod for driften af sygehusene. Modsat stat og kommuner dog uden mulighed for at inddrive skatter.
Nu har Løhde mulighed for at stå i spidsen for en ny reform, som kan ændre hele strukturen af det danske sundhedsvæsen.
Og sundhedsvæsenet er da også i reel krise med massiv personalemangel og lange ventelister.
Den mest aktuelle opgave for Løhde bliver at holde sygehusene kørende vinteren over, hvor mange tilfælde af influenza, COVID-19 og RSV-virus kommer oveni den normale belastning.
Løhde og regeringen skal være med til at sikre, at de lange ventelister skal begynde at falde i stedet for at stige. Et af værktøjerne blev præsenteret i akutpakken i går - nemlig at behandlingsgarantien sættes op til 60 dage i stedet for 30 dage de næste to år.
Et andet værktøj bliver stærkere prioritering af opgaverne. Regeringen lægger op til at prioritere i behandlingerne med et nyt, nationalt prioriteringsråd.
Samtidig lægger regeringen op til at smide tre milliarder kroner mere i lønposen frem mod 2030 for at fastholde medarbejdere og få dem op i tid. Spørgsmålet er dog, om det beløb vil være stort nok, når de smøres tyndt ud til de mange tusinde sygeplejersker og andet personale, som i årevis har kæmpet for mere i lønningsposen.
En anden vigtig opgave bliver en opblødning af grænserne mellem fagene i sundhedsvæsenet, hvor eksempelvis sosu’erne kan overtage opgaver for sygeplejersker, der skal arbejde mere uafhængigt af lægerne.
Her kan du se den samlede liste over nye ministre
1) Statsminister Mette Frederiksen (Soc).
2) Vicestatsminister og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V).
3) Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).
4) Finansminister Nicolai Wammen (Soc).
5) Økonomiminister Troels Lund Poulsen (V).
6) Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).
7) Justitsminister Peter Hummelgaard (Soc).
8) Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).
9) Erhvervsminister Morten Bødskov (Soc).
10) Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen (Soc).
11) Miljøminister Magnus Heunicke (Soc).
12) Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Soc).
13) Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (Soc).
14) Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (Soc).
15) Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (Soc).
16) Skatteminister Jeppe Bruus (Soc).
17) Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V).
18) Kirkeminister, minister for landdistrikter og minister for nordisk samarbejde Louise Schack Elholm (V).
19) Transportminister Thomas Danielsen (V).
20) Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M).
21) Digitaliseringsminister og minister for ligestilling Marie Bjerre (V).
22) Ældreminister Mette Kierkgaard (M).
23) Klima-, energi- og forsyningsminister Lars A (M).
