Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

”Det er vedtaget bredt i Folketinget som del af sundhedsreformen i foråret, at vi skal have 5.000 læger, og de skal være her om et årti. Men der mangler nogle konkrete politiske beslutninger om hvordan. Og det vil vi som organisation spørge enhver politiker til stede om på hvert givent tidspunkt under Lægedage 2022,” siger Jørgen Skadborg.

Lægeformænd: Politikere vil blive afkrævet svar på Lægedage 2022

Skrevet af Henrik Reinberg Simonsen den . Skrevet i Sundhedspolitik.

LÆGEDAGE: Formændene for Praktiserende Lægers Organisation (PLO)  og Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) har en række konkrete spørgsmål angående rekruttering og klinikdrift, som de ønsker at stille de politikerne til åbningsdebatten mandag ved Lægedage 2022.

Lægedage

Lægedage, der afholdes hvert år i uge 46, er de praktiserende lægers største efteruddannelsesbegivenhed. Også yngre læger, andre speciallæger samt praksispersonale samles hvert år i Bella Center. 

For første gang siden 2019 vil Lægedage 2022 blive helt uden corona-restriktioner

Formand for Danske Regioner Anders Kühnau (Soc.), sundhedsordfører for Konservative, Per Larsen, og sundhedsordfører for SF, er alle til stede på Lægedage 2022. Her skal politikerne debattere den praktiserende læges værdi og plads i sundhedsvæsnet, efter at fungerende sundhedsminister Magnus Heunicke (Soc.) har holdt åbningstalen.

PLO-formand Jørgen Skadborg er ikke i tvivl om, hvad han vil spørge de fremmødte politikere om.

”Det er vedtaget bredt i Folketinget som del af sundhedsreformen i foråret, at vi skal have 5.000 læger, og de skal være her om et årti. Men der mangler nogle konkrete politiske beslutninger om hvordan. Og det vil vi som organisation spørge enhver politiker til stede om på hvert givent tidspunkt under Lægedage 2022,” siger Jørgen Skadborg.

Han får opbakning af sin kollega, formand Bolette Friderichsen fra DSAM.

”Det er fint, at politikerne opskalerer uddannelsen, men det rækker ikke. Nogle almenmedicinere rejser til udlandet og er populære i andre afdelinger som generalister i et fragmenteret sundhedsvæsen. Mange er ude med gaflen. For nogle er vilkårene i almen praksis ikke attraktive, når det kommer til stykket, så søger man måske i stedet en stilling som palliatør på et sygehus,” siger Bolette Friderichsen.

Hun tilføjer, at Forum for Yngre Almenmedicinere netop har lavet en undersøgelse, der viser, at op mod 90 procent af uddannelseslægerne i almen medicin som udgangspunkt ønsker at være klinikejere frem for at være ansat indenfor fem år. Men er det altså ikke nok, at man blot åbner dørene på videre gab på hoveduddannelserne: Selv med flere færdiguddannede i hoveduddannelsen i almen medicin vil en del af dem alligevel blive efterspurgt i andre dele af sundhedsvæsenet. Lige nu står rundt regnet 220.000 borgere i Danmark uden egen læge.

DSAM: Det, som drysser af, skal vi samle op

Bolette Friderichsen er også i tvivl, om politikerne helt har forstået værdien af den alment praktiserende læge.

”Vi er blevet presset af andre dagsordener, så vi nu skal alt det, de andre ikke gider. Det, som drysser af, skal vi samle op. Her må vi stå vagt om kerneopgaver. Vi er ikke bare resterne, vi er noget selv. Har politikerne forstået, at vi er læger for hele mennesket og ikke blot en række sygdomme? Nogle forstår det efterhånden, fordi de har oplevet regionsklinikkerne og ansatte stafetlæger, der måske endda ikke er almenmedicinere og har en stråmand, der ikke er til stede som læge, og ejes af en kapitalfond, der driver profitmaksimering. Den havde vi set komme med sundhedsloven i 2013, det kunne politikerne ikke se dengang, men de begynder at mærke virkeligheden i det nu,” siger Bolette Friderichsen.

At læger i almen medicin kan opkøbe så stort et antal ydernumre er en mulighed, som kom i 2013 med en ændring af sundhedsloven i et forsøg på at reducere manglen på praktiserende læger. Ændringen skulle gøre det muligt for driftige praktiserende læger at køre flere praksisser samtidigt. I realiteten er der dog kun ganske få praktiserende læger, der har benyttet sig af den mulighed. Til gengæld har den åbnet op for, at private virksomheder selv tager kontakt til læger og får dem til at opkøbe klinikker og hyre dem ind til at drive dem.

Den udvikling begræder både PLO og DSAM, der hyppigt omtaler denne åbning i lovgivningen som stråmandsklinikker. Og andre aktører i sundhedsvæsnet begynder også at bemærke forandringer, oplever i hvert fald Bolette Friderichsen.

”Kommunerne klager over, at de ikke kan få ordentlige beskrivelser af de syge borgere, for ingen i de nye klinikformer kender patienterne. Flere myndigheder mærker altså værdien af det, der nu mangler. Politikernes hukommelse er kort og varer kun til næste valgperiode. Hvordan vil de sikre en lovgivning, der understøtter en familielægemodel, som er unik i Danmark og som alle kigger med misundelse efter?”

Det ønsker lægernes formænd nogle klare svar på, når Lægedage 2022 slår sine døre op, og åbningsdebatten kommer i gang. 

lægedage