Hver tredje dansker bliver i løbet af livet ramt af en hjernesygdom. Alligevel mangler der et samlet overblik over forebyggelse, udredning og behandling.
Millionbevilling skal sætte gang i arbejdet med en national hjerneplan
Hjernerådet skal kortlægge udredning, behandling og rehabilitering af 25 hjernesygdomme i Danmark. Bevillingen fra Lundbeckfonden bliver rådets første konkrete skridt mod en samlet national hjerneplan.
En national plan for hjernens sygdomme er endnu ikke besluttet på Christiansborg. Men Hjernerådet har nu fået 1,5 millioner kroner fra Lundbeckfonden til at udarbejde det faglige grundlag, som rådet mener skal bane vejen for planen.
Pengene skal finansiere en landsdækkende kortlægning af, hvordan det danske sundhedsvæsen forebygger, udreder, behandler og rehabiliterer mennesker med hjernesygdomme. Resultatet skal samles i en statusrapport, som efter planen skal være færdig inden udgangen af juli 2027.
Bevillingen gør det muligt for Hjernerådet at fremlægge en samlet analyse af problemerne på området og dokumentere, hvor sundhedsvæsenet ikke lever op til patientrettigheder, faglige retningslinjer og fastsatte kvalitetsmål.
Skal kulegrave 25 hjernesygdomme
Kortlægningen kommer til at omfatte 25 udvalgte hjernesygdomme inden for både neurologi og psykiatri. For hver sygdom skal projektet blandt andet undersøge udredning og diagnosticering, behandling, rehabilitering og forebyggelse.
Derudover skal rapporten placere ansvaret for patienternes udredning og behandling og afdække problemer, når patienter bevæger sig mellem hospitaler, kommuner, praktiserende læger og andre dele af sundhedsvæsenet.
Arbejdet skal blandt andet bygge på Sundhedsstyrelsens specialerapporter og vejledninger, videnskabelig litteratur og data om behandlingsresultater. Hjernerådet vil også undersøge, om sundhedsvæsenet overholder patientrettigheder, kvalitetsmål og faglige retningslinjer, og hvilke økonomiske konsekvenser afvigelserne kan have.
”Projektet vil tilføre et tiltrængt vidensløft til hele hjernens område – og udgøre et solidt grundlag for udformningen af en første samlet national plan for hjernens område i Danmark,” skriver Hjernerådet i et medlemsbrev udsendt 2. september 2026.
Forperson for Hjernerådet Jens-Otto Skovgaard Jeppesen bliver formand for projektets styregruppe, mens professor Poul Videbech, der er bestyrelsesmedlem i Hjernerådet, bliver projektleder.
Hjernerådet blev stiftet i 2024 og har siden samlet 41 patientforeninger, hospitaler, faglige selskaber samt behandlings- og forskningsinstitutioner. Rådet arbejder for en national plan, som skal omfatte både neurologiske og psykiatriske sygdomme.
Regionerne er gået i gang på egen hånd
Bevillingen kommer, mens flere regioner er begyndt at udarbejde deres egne planer for dele af hjerneområdet.
Region Syddanmark vedtog i december 2025 landets første regionale hjerneplan. Den omfatter seks områder: demens, rehabilitering efter hjernerystelse, epilepsi, multipel sclerose, hovedpine og Parkinsons sygdom. Region Midtjylland er siden gået i gang med at udarbejde sin egen plan og har afsat 10 millioner kroner årligt til området.
Sundhedspolitisk Tidsskrift beskrev den 13. august, hvordan regionerne dermed er begyndt at gå enegang, mens der fortsat mangler en fælles national plan for alle hjernesygdomme.
Region Syddanmark har allerede vedtaget en plan for behandling af hjernens sygdomme, og nu er Regi
De regionale planer kan forbedre behandlingen af udvalgte patientgrupper, men de kan ikke sikre ensartede tilbud i hele landet eller tage samlet hånd om de mindst 25 sygdomme, som Hjernerådet regner med til hjerneområdet. Det er blandt andet dette hul, den nye kortlægning skal være med til at udfylde.
WHO’s medlemslande vedtog i maj 2022 en global handlingsplan for epilepsi og andre neurologiske sygdomme frem mod 2031. Planen opfordrer blandt andet landene til at styrke den politiske prioritering, sikre hurtigere udredning og behandling, forebygge sygdom og forbedre forskning og registrering af data.
Store menneskelige og økonomiske omkostninger
Hjernerådet begrunder behovet for en samlet plan med både antallet af patienter, lange ventetider og de store menneskelige og økonomiske omkostninger.
En kortlægning fra Aarhus Universitet, offentliggjort i 2024, viste, at cirka hver tredje dansker har været på hospitalet med en hjernesygdom eller har fået medicin specifikt mod en hjernesygdom. Forskerne undersøgte de 25 væsentligste hjernesygdomme i Danmark i perioden 2016 til 2021.
Kortlægningen viste samtidig, at dødeligheden blandt mennesker med hjernesygdomme var fem gange højere end blandt mennesker uden en hjernesygdom. I 2021 var de direkte meromkostninger forbundet med sygdommene knap 56 milliarder kroner, mens de indirekte meromkostninger blandt andet som følge af tabt tilknytning til arbejdsmarkedet var 173 milliarder kroner.
De samlede meromkostninger svarede ifølge forskerne til otte procent af Danmarks bruttonationalprodukt.
Den tidligere kortlægning beskrev sygdommenes udbredelse, dødelighed og omkostninger. Hjernerådets nye rapport skal gå tættere på selve sundhedsvæsenets indsats og vise, hvor der er mangler i forebyggelsen, udredningen, behandlingen, rehabiliteringen og samarbejdet mellem sektorerne.