Det mener overlæge Kristian Steen Frederiksen, der 1. juni tiltrådte som klinisk professor i neurologi med særlig fokus på demenssygdomme ved Hukommelsesklinikken, Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på Rigshospitalet på Blegdamsvej og Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet.
Han forsker især i Alzheimers sygdom og Lewy body demens, som er blandt de hyppigste demenssygdomme. Begge sygdomme udvikler sig ofte over mange år, før diagnosen bliver stillet, og netop tiden før de tydelige symptomer opstår, er afgørende i hans forskning.
"Min forskning skal bidrage til, at flere bliver diagnosticeret – også meget tidligere end i dag, så vi kan sætte ind med behandling og støtte," siger Kristian Steen Frederiksen.
Demens bliver ofte forbundet med hukommelsesproblemer, men sygdommene rammer langt bredere end evnen til at huske. Efterhånden som sygdommen skrider frem, påvirkes flere basale funktioner. Patienterne bliver svagere, mere sårbare over for infektioner og kan få sværere ved at spise og drikke.
Kristian Steen Frederiksen peger på, at omkring 100.000 mennesker i Danmark lever med en demenssygdom, og at mindst halvdelen har Alzheimers sygdom.
"Vi regner med, at der er omkring 100.000 mennesker med en demenssygdom i Danmark, og i hvert fald halvdelen har Alzheimers sygdom. Det er nogle alvorlige sygdomme, som man kan dø af," siger han.
I dag får op mod halvdelen af mennesker med en demenssygdom aldrig en diagnose. Samtidig bliver omkring halvdelen af de patienter, der får en diagnose, først diagnosticeret sent i sygdomsforløbet. Det betyder, at der ofte allerede er sket betydelig skade i nervesystemet, når patienten kommer ind i udredning.
Netop derfor vil Kristian Steen Frederiksen arbejde for bedre og tidligere diagnostik. Målet er, at flere patienter kan få behandling, støtte og pleje på et tidspunkt, hvor indsatsen kan gøre større forskel.
Flere ældre kræver nye metoder
En aldrende befolkning betyder, at sundhedsvæsenet får brug for mere enkle, billigere og mindre ressourcekrævende måder at undersøge patienter på. Derfor arbejder Kristian Steen Frederiksen og hans forskningsgruppe med metoder, der kan bruges tidligere i forløbet og måske også uden for hospitalet.
Et af sporene er blodprøver, hvor forskerne måler særlige proteiner, som kan være tegn på sygdomsprocesser i hjernen. Ved Alzheimers sygdom er proteinerne beta-amyloid og tau særligt interessante, mens proteinet alpha-synuclein er centralt ved Lewy body demens.
Forskerne ser også på digitale teknologier, blandt andet online hukommelsestest og målinger af fysisk aktivitet og søvnmønstre. Formålet er at få flere relevante oplysninger, allerede før patienten møder op i hukommelsesklinikken.
"Hvis vi følger, hvor aktive patienterne er, og hvordan de sover, kan vi genere nogle data, før de kommer ind i hukommelsesklinikken. Det har vist sig at have en diagnostisk værdi. På den måde kan vi reducere udredningsforløbet, til gavn for patienten, og samtidig bruger vi færre kroner og ører," siger Kristian Steen Frederiksen.
Tarm, mund og næse under lup
Et andet spor i forskningen handler om mikrobiomer. Mikrobiomer er de samfund af bakterier, der findes i blandt andet tarm, mund og næse, og som kan have betydning for kroppens funktioner og sygdomsudvikling.
Forskerne undersøger, om ændringer i bakteriesammensætningen kan hænge sammen med de tidligste sygdomsprocesser ved demens. Særligt ved Lewy body demens ser Kristian Steen Frederiksen et muligt link mellem tarmen, nervesystemet og hjernen.
"Vi har undersøgt de allertidligste tegn på sygdomsforandringer ved Lewy body demens. Vi er i gang med at se på betydningen af mikrobiomer, altså bakterier i tarm, mund og næse, der lever i symbiotisk sammenhæng med vores øvrige fysiologiske funktioner og derfor kan have betydning for sygdommens udvikling," siger han.
Tanken er, at forskerne på sigt kan finde biologiske tegn på sygdommen mange år før, patienten får klare symptomer. Dermed kan de måske identificere personer, som er i risiko for at udvikle sygdommen, før skaden i hjernen er fremskreden.
"Der er tegn på, at demens kan starte i tarmen og brede sig via de nerver, der går fra tarmen og op til hjernen. Derfor er det meget oplagt at se på, om ændringer i tarmens mikrobiom giver anledning til, at der opstår nogle fejlfoldede proteiner, som spreder sig via nerverne," siger Kristian Steen Frederiksen.
Nedsat lugtesans kan være vigtigt tegn
Også lugtesansen er et vigtigt spor. Nogle patienter med Lewy body demens har markant nedsat lugtesans eller mangler lugtesansen helt tidligt i sygdomsforløbet.
Kristian Steen Frederiksen og hans forskerhold har undersøgt sammenhængen mellem lugtesans og proteinet alpha-synuclein, som ophober sig i hjernen ved Lewy body demens.
"Vi har i et nyligt studie vist, at patienter med nedsat lugtesans har en højere forekomst af proteinet alpha-synuclein, som også aflejrer sig i hjernen, når man har Lewy body demens," siger han.
Hvis sammenhængen bliver bekræftet i videre forskning, kan nedsat lugtesans få større betydning i den tidlige opsporing. Det kan især være relevant i almen praksis, hvis en patient både har nedsat lugtesans og klager over hukommelsen eller andre tegn på begyndende demens.
"Hos nogen kan nedsat lugtesans formentlig være det første symptom på en langstrakt sygdomsproces, som kan føre til Lewy body demens. Så vi står måske med en model til, hvordan vi kan fange sygdommen på et meget tidligt stadie, hvor vi kan følge og undersøge de allerførste ændringer i nervesystemet. Det kan på sigt være med til at bidrage til bedre behandlinger," siger Kristian Steen Frederiksen.
Målet er bedre behandling
Kristian Steen Frederiksen er overlæge, ph.d. og leder af Klinisk forskningsenhed på Nationalt Videnscenter for Demens. Her udfører forskerne blandt andet lægemiddelstudier og klinisk forskning i Alzheimers sygdom, Huntingtons sygdom og beslægtede lidelser. Han har publiceret knap 150 videnskabelige publikationer.
I det nye professorat skal han arbejde videre med både forskning, behandling og uddannelse. Selv om forskningen i bakterier i tarm, mund og næse har et længere perspektiv, vurderer han, at andre dele af forskningen er tættere på at kunne gøre gavn for patienterne.
"Men vores forskning i blodprøveanalyse, online hukommelsestest og måling af fysisk aktivitet er meget langt fremme og kan formentlig snart bedre forholdene for patienterne," siger Kristian Steen Frederiksen.
Han ser tidligere diagnostik som en nødvendig forudsætning for bedre behandling. Jo tidligere sygdommene opdages, jo større er muligheden for at sætte ind, før nervesystemet har taget for meget skade.
"Det vil være en stor gevinst for patenterne. Det er det ultimative mål i forskningen. For lige nu diagnosticerer vi først sygdommene, når patienterne har betydelige symptomer, og der allerede er sket meget skade i nervesystemet," siger Kristian Steen Frederiksen.
