Brystkræftlæge: Medicinrådet fungerer grundlæggende godt

Mens flere klinikere på Medicinske Tidsskrifters webinar pegede på begrænsninger i adgangen til ny medicin, lød der også en markant mere positiv vurdering af Medicinrådet.

Den kom fra Hanne Melgaard Nielsen, formand for Medicinrådets fagudvalg vedrørende brystkræft og ledende overlæge, ph.d., på Aarhus Universitetshospital, på Medicinske Tidsskrifters webinar "Kan vi finde balancen – stærk ordinationsret eller stram økonomi?" torsdag 23. april.

Webinaret handlede om lægers ordinationsret, Medicinrådets rolle og adgangen til ny medicin i Danmark. Her forklarede Hanne Melgaard Nielsen, hvordan Medicinrådet arbejder, og hvorfor hun mener, at systemet grundlæggende fungerer godt.

“Som de fleste nok godt ved, så er Medicinrådet jo et prioriteringsorgan, og det handler om at opnå mest sundhed for pengene,” sagde hun.

Hun lagde vægt på, at Medicinrådet ikke skal forstås som en godkendelsesmyndighed på linje med det europæiske lægemiddelagentur EMA. EMA vurderer, om et lægemiddel kan markedsføres i Europa. Medicinrådet vurderer derimod, om lægemidlet giver tilstrækkelig værdi sammenlignet med den behandling, der allerede findes i Danmark.

Grundige vurderinger

Processen frem mod en beslutning kan ifølge Hanne Melgaard Nielsen tage op til 16 til 18 uger. Først indsender virksomheden en ansøgning. Derefter arbejder Medicinrådets sekretariat og fagudvalg med vurderingen, før regionernes indkøbsorganisation Amgros forhandler pris, og sagen ender på et rådsmøde.

Fagudvalget vurderer blandt andet de kliniske studier, effekten, sikkerheden og usikkerheden i data. Samtidig ser det på, om resultaterne kan overføres til dansk klinisk praksis.

Ifølge Hanne Melgaard Nielsen er netop det sidste vigtigt. Kliniske studier bygger ofte på patienter i bedre almen tilstand end de patienter, læger møder i hverdagen.

“Det er jo ofte sådan, at de studier er lavet med patienter, der er i rigtig god performance-status. De er næsten i så god form, at mange ville kunne passe et arbejde,” sagde hun.

Det kan give et skævt billede, hvis resultaterne uden videre overføres til patienter, der er længere henne i deres sygdomsforløb.

“Og det overfører vi nogle gange til en dansk klinisk praksis, hvor de, som nogle gange bliver omtalt i medierne, er terminale brystkræftpatienter,” sagde hun.

Hun forklarede også, at Medicinrådet bruger sundhedsøkonomiske analyser, hvor man blandt andet ser på omkostninger per kvalitetsjusteret leveår. Metoden bruges til at vurdere, om prisen står mål med den sundhedsgevinst, patienterne får.

Mange vigtige brystkræftmidler er anbefalet

I sit oplæg viste Hanne Melgaard Nielsen slides over Medicinrådets beslutninger på brystkræftområdet. De viste, at en lang række lægemidler siden 2018 er blevet anbefalet til brystkræft, mens nogle få er blevet delvist anbefalet eller ikke anbefalet.

Det billede brugte hun til at nuancere kritikken af Medicinrådet.

“Der har været rigtig meget snak i medierne omkring, hvor vidt vi behandler som i 90'erne, og at vi er et u-land. Men danske brystkræftonkologer mener, at vi kan give en rigtig god behandling til vores danske brystkræftpatienter,” sagde hun.

Hun pegede på, at Medicinrådet siden 2018 har anbefalet mange behandlinger, som har stor betydning for patienterne.

Kilde: Hanne Meldgaards slide

De delvise anbefalinger er ifølge hende også i tråd med brystkræftonkologernes faglige vurderinger. På hendes slides fremgik det blandt andet, at pembrolizumab plus kemoterapi er delvist anbefalet til nogle patienter med brystkræft, mens adjuverende ribociclib er delvist anbefalet til patienter med høj risiko.

Kilde: Hanne Meldgaards slide

Afslag skyldes flere forhold

Hanne Melgaard Nielsen viste også en oversigt over lægemidler, som Medicinrådet ikke har anbefalet til brystkræft. Her var årsagerne blandt andet manglende effekt, usikkert datagrundlag, flere bivirkninger og høje omkostninger.

Kilde: Hanne Meldgaards slide

To af de ikke-anbefalede behandlinger var markeret til revurdering: adjuverende pertuzumab plus trastuzumab i marts 2026 og adjuverende olaparib i juni 2026.

Hun understregede, at flere af de ikke-anbefalede lægemidler ikke er behandlinger, brystkræftlægerne savner i den daglige klinik, fordi der findes andre standardbehandlinger.

“Så det er lidt et blandet billede, hvorfor de seks typer medicin ikke er blevet godkendt til den indikation, der har været ansøgt til,” sagde hun.

Fuld åbenhed om vurderingerne

Hanne Melgaard Nielsen afviste, at Medicinrådets arbejde grundlæggende er en bekymring for brystkræftområdet. Hun fremhævede, at vurderingerne foregår systematisk, fagligt og åbent.

“Vurdering af nye lægemidler foregår på højt fagligt niveau med en grundig og systematisk vurdering af behandlingsmæssige gevinster for patienter,” sagde hun.

Hun pegede også på, at vurderingsrapporterne er offentligt tilgængelige.

“Der er fuld åbenhed omkring vurdering af lægemidler, både processer, metoder og procedurer samt den vurderingsrapport, der udarbejdes, hvor man kan se grundlaget for at til- eller fravælge nye lægemidler,” sagde hun.

Samtidig fremhævede hun geografisk lighed som en styrke ved Medicinrådet, fordi anbefalinger og ibrugtagning af nye lægemidler gælder på tværs af landet.

Ønsker nemmere adgang i særlige tilfælde

Selv om Hanne Melgaard Nielsen overordnet forsvarede Medicinrådet, pegede hun også på et område, hvor systemet ifølge hende kan forbedres. Det gælder patienter, der bliver syge på et tidspunkt, hvor ny og lovende medicin er på vej, men endnu ikke kan bruges i almindelig klinisk praksis.

“Nogle gange kan man være uheldig og være syg på et tidspunkt, hvor der er nyt medicin på vej,” sagde hun.

Hun efterlyste derfor mulighed for en lidt nemmere adgang til medicin, som har overbevisende effekt, mens den endelige vurdering stadig mangler.

På webinaret blev hun spurgt, om det kunne være en form for betinget ibrugtagning, hvor behandlingen tages i brug, mens effekten vurderes. Det afviste hun ikke, men hun understregede, at den konkrete model ikke lå fast.

“Jeg ved ikke lige, hvordan det skal foregå. Men det er i hvert fald nogle af de tilfælde, vi kan støde på i den kliniske hverdag,” sagde hun.

VIDEOER

Se videoerne: Kan vi finde balancen – stærk ordinationsret eller stram økonomi?

Er lægernes ordinationsret blevet umoderne - eller har de kolde kontanter fået hovedrollen? 

 

I første del af webinaret stod det klart, at dansk kræftbehandling halter efter, at migrænepatienter har begrænset adgang til behandling, og at patienter med sjældne sygdomme og f.eks. hudsygdommen HS påvirkes af stramme regler og prioriteringer.

 

Men hvad er løsningerne - kan vi finde balancen? I den anden del præsenterede klinikerne deres bud over for centrale aktører ved de instanser, der vurderer og regulerer adgangen til medicin i Danmark, og de politikere, der sætter rammerne for arbejdet.  

 

Ånden i ordinationsretten – del 1
Optagelsen fra 19. marts kan ses eller genses her

Blandt oplægsholderne var blandt andre Lars Ehlers, Simon Francis Thomsen, Peter Meldgaard, Laurids Østergaard Poulsen og Faisal Mohammad Amin (neurologi)

Ånden i ordinationsretten – del 2
Optagelsen fra 23. april kan ses eller genses her

Blandt oplægsholderne var  blandt andre Leif Vestergaard Pedersen, Hanne Melgaard Nielsen, Malene Støchkel Frank og Morten Ladekarl. I den politiske debat deltog bl.a. Anders Kühnau og Charlotte Green.